Den saudiske kong Salman Bin Abdelaziz Al Saud og den amerikanske præsident Donald Trump deltager i de arabiske og muslimske lederes topmøde i Riyadh, Saudi-Arabien den 21. maj, 2017. Foto: Balkis Presse/Sipa USA (Sipa via AP Images)

Præsident Trumps længe ventede tale ved det islamiske topmøde i Riyadh, begyndte ikke lovende. Trump startede med: "Jeg vil gerne takke kong Salman for hans ekstraordinære ord" - men blandt Salmans ”ekstraordinære ord” var de latterlige påstande om, at ”Islam var og altid vil være barmhjertighedens, tolerancens og sameksistensens religion”, og at "islam, i sine velmagtsdage, gav de bedste eksempler på sameksistens og harmoni mellem lande og individer."

Men Trumps tale indeholdt alligevel visse elementer af realistisk tilgang til jihad-truslen, tanker, der har været groft fraværende i amerikansk udenrigspolitik i næsten 16 år nu.

Trump talte i forsonende toner og sagde, at han kom for at "bringe et budskab om venskab og håb," og "derfor valgte jeg at lade mit første udenlandske besøg være en rejse til hjertet af den muslimske verden, til det land, der er vogter af de to helligste steder i den islamiske tro." Følgelig mindede han de forsamlede muslimske ledere om hans tiltrædelsestale, hvori han "lovede, at USA ikke vil forsøge at påtvinge andre vores måde at leve på."

Trump troede uden tvivl, at muslimske ledere ville hilse dette løfte velkommen i lyset af Bush/Obamas ulyksalige forsøg på at etablere republikker efter vestligt mønster i Irak og Afghanistan og de katastrofale følger af ”regime-ændringer” i Libyen og andre steder. Og det er uden tvivl sandt: et pusterum fra Obamas hensynsløse og selvødelæggende interventionisme er højest velkommen.

Men det skal også huskes, at Amerika aldrig på nogen seriøs måde forsøgte at påtvinge Irak eller Afghanistan sin livsform. I begge lande førte amerikanske styrker tilsyn med indførelsen af forfatninger, der indskrev sharia som den højeste lov i landet.

Amerika gik ikke stærkt ind for ytringsfrihed, samvittighedsfrihed og lige rettigheder for kvinder og ikke-muslimer - hvilke alle afvises af sharia. Hvis Amerika havde tilbudt tilflugtssted for dem, der ønskede at leve i frihed, hvem ved hvor mange millioner muslimer, der så ville have valgt friheden frem for sharia. Men det får vi aldrig at vide.

Trump talte også stolt om "et saudi-finansieret forsvarskøb på 110 milliarder dollars," som "vil hjælpe det saudiske militær til at spille en større rolle i sikkerhedsoperationer." Det klare mål her er Iran. Men senere i talen nævnte han blandt de iranske mullahers synder, at de "lover udslettelse af Israel" - hvorefter mange blandt hans sunni-publikum sikkert tænkte: "Nå, det er ellers den ene ting, shia-Iran har forstået ret."

Det er alt for let at forestille sig et scenarie, hvor disse saudiske våben bliver brugt mod Israel.

Præsident Trump annoncerede også "et nyt Globalt Center til Bekæmpelse af Ekstremistisk Ideologi - placeret lige her, i denne centrale del af den islamiske verden." At dets navn ligner Obamas eufemistisk benævnte program: ”Bekæmpelse af Voldelig Ekstremisme” - kaldt således for at undgå enhver antydning af, at islam kan have noget at gøre med terrorisme - var ikke et godt tegn.

Det samme gjaldt Trumps erklæring om, at "dette banebrydende nye center er en klar erklæring om, at overvejende muslimske lande må gå forrest i kampen mod radikalisering." Verden har opfordret til, og ventet på, at overvejende muslimske lande skulle tage føringen i bekæmpelsen af radikalisering siden 9/11, og længe inden da.

Så hvor finder vi den globale muslimske bevægelse til reform af islam og til imødegåelse af jihadisternes fortolkning af dens centrale tekster? Egyptens al-Sisi, der var til stede under Trumps tale, opfordrede for flere år siden de islamiske lærde på al-Azhar, den mest prestigefyldte og indflydelsesrige institution i sunni-islam, til at arbejde hen imod en reform af islam for at dæmme op for dens voldelige elementer. Indtil videre er intet blevet gjort.

Hvor længe vil vi vente? Hvor meget længere vil ikke-muslimske og reformistiske muslimske ledere udsende disse opfordringer, før de indser, at intet vil ske?

Trump foretog dog flere positive afvigelser fra Obama-arven. Han talte om "at besejre terrorismen og den ideologi, der driver den," og tog senere fat på sin opfordring til at besejre jihad-ideologien - på en måde, som Barack Obama aldrig gjorde - ved at opfordre til "ærligt at konfrontere den islamistiske ekstremisme (Islamist extremism) og de islamistiske terrorgrupper (Islamist terror groups), den inspirerer."
[Spencer citerer her fra talens forberedte officielle tekst. Men på dette sted afveg Trump fra manuskriptet og sagde i stedet: "... honestly confronting the crisis of Islamic extremism and the Islamists and Islamic terror of all kind. We must stop what they are doing to inspire, because they do nothing to inspire but kill. And we are having a very profound effect if you look at what's happened recently." Dansk: "... ærligt at konfrontere den islamiske ekstremisme og islamisterne og islamisk terror af enhver art. Vi må standse, hvad de gør for at inspirere, for de gør ikke andet for at inspirere end at dræbe. Og vi har her at gøre med en meget dyb effekt, hvis vi ser, hvad der er sket for nylig." Dette kan høres fra tidspunkt 22:43 i den følgende video fra topmødet. Fremhævelse tilføjet, o.a.]

En virkelig ærlig konfrontation af den islamiske ekstremisme ville kræve en ærlig og grundig undersøgelse af jihad-terroristernes motiverende ideologi. Præsident George W. Bush lammede denne indsats, da han kort efter 9/11 erklærede, at islam var en "fredens religion". Barack Obama gjorde den helt umulig, da han i 2011 fulgte kravene fra muslimske, venstreorienterede og andre allierede grupper ved at beordre fjernelse af al omtale af islam og jihad fra kontra-terror-træningen.

Trump, til hans ros, antog, at terroristerne var muslimske, og gav de muslimske ledere opfordringen: ”DRIV DEM UD af jeres tilbedelsessteder.”

Dette var langt fra Hillary Clintons erklæring i 2015: "Lad os sige det klart: Islam er ikke vores modstander. Muslimer er fredelige og tolerante mennesker og har intet at gøre med terrorisme." Og det var verdener fra Obamas påstande: "I mere end tusind år, er folk blevet tiltrukket af islams budskab om fred," og "islam er forankret i en forpligtelse til medfølelse og barmhjertighed og retfærdighed og næstekærlighed.”

Trump sagde ikke noget om islams natur. Han bekræftede ikke, at den var fredelig, eller bemærkede, at den indeholdt voldelige doktriner. Og det er, som det skal være: Hverken han eller nogen af hans forgængere har titel af "øverstbefalende teolog". Bush og Obama havde aldrig behøvet at sige noget om islam, og de gjorde betragtelig skade på kontra-terror-indsatsen ved at gøre det. Trump talte om ”den islamistiske ekstremisme” [som nævnt sagde han faktisk "den islamiske ekstremisme", o.a.], og derved anerkende det indlysende: Der er et problem inden for islam. Snarere end at foregive, at terroristerne ikke var muslimer, bemærkede han korrekt, at de havde deres gang i moskeer.

Hvis han kan følge op på disse ord med en realistisk justering af vores kontra-terror-holdning, så den står mål med den trussel, vi står over for, så kan søndagens tale gå over i historien som et vendepunkt i den frie verdens kamp mod jihad.

Men hvis det lykkes hans fjender fra sumpen at forhindre ham i at gøre dette, og hvis de igen kan hævde de sidste seksten års mislykkede politik, så vil jihad gå frem med stormskridt - og bringe ufattelig kaos og blodsudgydelse med sig. Indsatserne kunne ikke være højere.

En anden ting Trump sagde: ”Dette er en kamp mellem godt og ondt.”

Ja.

---

Robert Spencer er direktør for Jihad Watch og forfatter til de to New York Times bestsellere The Politically Incorrect Guide to Islam (and the Crusades) og The Truth About Muhammad. Hans seneste bog, Not Peace but a Sword: The Great Chasm Between Christianity and Islam, er nu tilgængelig.

---

Oversættelse: Bombadillo