"I, der tror! Tag jer ikke jøder eller kristne til venner! De er venner indbyrdes. Den af jer, der slutter venskab med dem, bliver én af dem. Allah retleder ikke de folk, der handler uret." (Koranen 5:51)

Nihad Awad fra det Hamas-forbundne Council on American-Islamic Relations (CAIR) har hævdet, at "forskning har vist, at anti-islamiske fordomme går ned, når folk har omgang med almindelige muslimer og har større viden om islam." Derfor siger han: "... det kunne også være en god idé for amerikanere af andre trosretninger at låne en Koran fra en muslimsk ven, nabo eller kollega. På den måde kan viden øges i takt med at venskabsbånd dannes."

Awad har ret. Amerikanerne burde læse Koranen. Hvis de gjorde, ville de opdage, at den giver mening til mange af de seneste begivenheder, der ellers ville være uforklarlige - uden klart motiv eller formål.

5. De kidnappede nødhjælpsarbejdere i Syrien.

Torsdag kom det frem, at to unge nødhjælpsarbejdere fra Italien, Greta Ramelli, 20 og Vanessa Marzullo, 21, blev kidnappet i Aleppo af islamiske jihadister. Vestlige ikke-muslimske analytikere omtaler rutinemæssigt sådanne historier som bevis på jihadisternes ondskab - eller som bevis på, hvor selvdestruktiv deres jihad er, når de tilmed forsøger at drive de mennesker ud af deres land, som er kommet for at hjælpe.

Men Koranen gør tankegangen bag bortførelser klar. Islams hellige bog befaler muslimer at føre krig mod de vantro, dræbe dem ved halshugning og tage fanger, som derefter kan løslades eller løskøbes: "Når I møder dem, der er vantro, så giv dem hug over halsen! Når I så har slået dem ned, stram da lænkerne, indtil krigen lægger sine byrder, med henblik enten på benådning eller på løskøbelse bagefter! (47:4)

Islamisk lov har ud fra disse passager udarbejdet fire muligheder for behandlingen af fanger:

Hvad fangerne angår, skal emiren [herskeren] træffe det mest gavnlige valg mellem fire muligheder: Den første, at slå dem ihjel ved at skære halsen over på dem; den anden, at slavebinde dem og anvende lovene for slaveri med hensyn til deres salg og frigivelse; den tredje, at holde dem som gidsler i bytte for varer eller fanger; og den fjerde, at vise dem nåde og tilgive dem. Allah, må Han være ophøjet, siger: ”Når I støder på dem [de vantro], der benægter [islam], så hug dem over [deres] halse." (Koranen sura 47, vers 4) (Abul-Hasan al-Mawardi, The Laws of Islamic Governance).

Beslutningen om hvad der er ”det mest gavnlige" træffes på basis af, hvad der er mest fordelagtigt for islam. Men uanset hvilken beslutning der træffes, er bortførelserne selv ikke forbrydelser i henhold til islamisk lov. To unge naive italienske piger i et jihadist-kontrolleret område i Syrien - set fra et jihadist-perspektiv er der ingen ulempe ved at bortføre dem. Den eneste mulige negative effekt kunne være en afbrydelse af vestlig bistand, men jihad-grupperne holder nøje øje med Vesten og ved nu, at der stort set ikke er noget de kan gøre for at hindre denne hjælp i at strømme.

4. Ultimatumet til yazidierne

En yazidi-kvinde, Nofa Barakat, forklarede i sidste uge, hvorfor hun og tusindvis af andre yazidier var flygtet fra det område af Irak, der kontrolleres af Islamisk Stat: ”Vi kom hertil, fordi terroristerne sagde: 'Enten konverterer I til islam, eller vi dræber jer.'"

Dette har været meget omtalt som topmålet af barbari, og det er det helt sikkert. Det er "ekstremisme", får vi at vide, men ingen synes interesseret i at forklare, hvordan denne "ekstremisme" er blevet så udbredt. Siger Koranen ikke: "Der er ingen tvang i religionen." (2:256)? Jo, det gør den, men den siger også, at muslimer skal bekæmpe de vantro, indtil "al religion tilhører Allah" (8:39). Og den gentager tre gange, at muslimer skal "dræbe dem", hvor som helst de findes (se 2:191, 4:89; 9:5).

Koranen siger, at muslimer skal kæmpe mod ”Bogens Folk" - jøder, kristne og andre, som anses for at have modtaget tidligere åbenbaringer fra Allah - indtil de "kuet er rede til at betale skat!" (9:29) Denne mulighed for underkastelse og undertvingelse er imidlertid ikke åben for grupper, som ikke har nogen skriftlig åbenbaring, der kunne give dem status som "Bogens Folk". Så for yazidierne er der ifølge Koranen kun to valgmuligheder: At konvertere eller dø.

3. Naboernes hjælp

Sabah Hadji Hassan, en 68-årig yazidi, bemærkede under en beretning om de seneste jihad-massakrer på hans folk, at ”de værste myrderier kom fra de mennesker, vi levede sammen med, vore [sunni-] muslimske naboer (...) metwet-, khawata- og kejala-stammerne - de var alle vore naboer. Men de tilsluttede sig IS, fik tunge våben fra dem og informerede om, hvem der var yazidi og hvem, der ikke var. Vore naboer gjorde IS-overtagelsen mulig."

To uger tidligere sagde en kristen flygtning fra Mosul meget det samme: Hans sunni-muslimske naboer ”sagde, at dette land tilhører islam og at kristne ikke skal leve dér (...). Vi forlod Mosul, fordi ISIS kom til byen. [Sunni-] Befolkningen i Mosul tog imod ISIS og drev de kristne ud af byen. Da ISIS kom ind i Mosul, hyldede befolkningen dem og fordrev de kristne"

Der er utallige andre eksempler på dette fænomen, såsom Tamerlan Tsarnaevs mord på sin jødiske "bedste ven" den 11. september 2011, hvor han skar halsen over på ham. I september 2013 sagde kristne i Maaloula, Syrien, at deres muslimske naboer havde assisteret under jihad-angreb mod dem. Og i juli 2014 sagde kristne flygtninge fra Mosul, at deres muslimske naboer havde hjulpet med at drive dem ud af byen.

En anekdote fra Det Osmanniske Rige i slutningen af det nittende århundrede:

Så en aften kom min mand hjem og fortalte mig, at padishaen havde sendt besked om, at vi skulle dræbe alle de kristne i vores landsby, og at vi var nødt til at dræbe vores naboer. Jeg var meget vred og fortalte ham, at jeg var ligeglad med, hvem der gav sådanne ordrer; de var forkerte. Disse naboer havde altid været venlige mod os, og hvis han vovede at dræbe dem, ville Allah straffe os. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at stoppe ham, men han dræbte dem - dræbte dem med sine egne hænder. (Sir Edwin Pears, Turkey and Its People)

Hvad kan forklare dette? En altoverskyggende loyalitet, udstukket i Koranen: "I, der tror! Tag jer ikke jøder eller kristne til venner! De er venner indbyrdes. Den af jer, der slutter venskab med dem, bliver én af dem. Allah retleder ikke de folk, der handler uret." (5:51) Dette udvides endda til familiemedlemmer: Koranen siger, at Abraham giver et "smukt eksempel" for muslimer, når han fortæller sin hedenske familie, at der nu er fjendskab og had mellem dem og ham, indtil de tilbeder Allah alene (60:4). Og: "I, der tror! Tag ikke jeres fædre eller brødre til venner, hvis de foretrækker vantroen frem for troen! De af jer, der tager dem til venner, handler uret." (9:23)

Og når så det lokale muslimske lederskab opfordrer muslimer til at handle på basis af disse former for had, vil de finde nogle, der vil adlyde.

2. Glæden ved halshugning

Verden blev chokeret i sidste uge, da Khaled Sharrouf, en muslim fra Australien der nu fører jihad i Syrien, offentliggjorde et foto på Twitter af sin syvårige søn, der holder et afhugget hoved i vejret. Sharroufs billedtekst var: ”Det er fars dreng." Tabt midt i forargelsen over dette billede, var imidlertid bevidstheden om, hvor almindeligt den slags er blevet. Talrige billeder er blevet offentliggjort for nylig af jihadister, der lystigt poserer med afhuggede hoveder. For ikke at stå tilbage, offentliggjorde en muslim fra Storbritannien, Abdel-Majed Abdel Bary, et billede af sig selv holdende et afhugget hoved forsynet med teksten: “‘Chillin’ with my homie or what’s left of him.”

Vildskab? Absolut. Ekstremisme? Kun hvis man er uvidende om denne Koran-befaling: "Når I møder dem, der er vantro, så giv dem hug over halsen! (47:4)

Hvis halshugning er en guddommelig befaling, hvorfor skal den så udføres med afsky eller væmmelse - eller med noget andet end glæde?

1. Den verdensomspændende stigning i antisemitisme

Med pro-palæstinensiske demonstranter, der åbent gentager folkemorderiske jihad-sange, og jøder, der bliver truet og mishandlet i USA og Europa, er vi midt i den værste genopblussen af antisemitisme i verden siden Adolf Hitlers selvmord. Og den bliver næret af palæstinensisk jihad-propaganda mod staten Israel - men når demonstranter skælder ud på og truer jøder (ikke kun israelere), er det klart, at mere er involveret her end blot modstand mod den israelske politik.

Koranen siger, at det er jøderne, "der er mest fjendtligt stemt overfor dem, der tror" (5:82) og at "Fornedrelse er deres lod, hvor man end møder dem..." (3:112). Hvis Allah har fornedret dem, hvorfor skulle pro-palæstinensiske muslimske demonstranter så behandle dem med nogen respekt?

Jo mere fortrolig man er med Koranen, jo lettere bliver det at forstå alle de islamiske jihadisters handlinger. Men Koranen er netop den bog, som USA's efterretnings- og justitsvæsen - som et spørgsmål om politik - er besluttet på ikke at undersøge for, hvilket lys den eventuelt kunne kaste over jihadisternes handlinger. Og således vil efterretningsfolk og retshåndhævende embedsmænd fortsætte med at famle omkring i mørket.

---

Robert Spencer er direktør for Jihad Watch og forfatter til de to New York Times bestsellere The Politically Incorrect Guide to Islam (and the Crusades) og The Truth About Muhammad. Hans seneste bog, Not Peace but a Sword: The Great Chasm Between Christianity and Islam, er nu tilgængelig.

---

Oversættelse: Bombadillo