Ville du bære en T-shirt med en påtrykt Muhammed-tegning?

Det kunne du gøre i Montana. Prøv ikke på det i Mekka.

Hvorfor?

Fordi islam lærer et lille antal af sine mest hengivne troende, at det er OK at dræbe. Og islamiske mordere er blevet oplært til at dræbe enhver, der fornærmer Allah og/eller Mohammed.

I Montana ville du have en god chance for, at ingen af disse islamiske mordere ville få øje dig.

I Mekka ville du ikke holde i fem minutter. En af islams mordere ville dukke op ud af ingenting og slå dig ihjel. Så enkelt er det.

Tror du mig ikke? Spørg enhver muslim!

Denne artikel handler om disse islamiske mordere og den frygt, de skaber.

Islamiske samfund er fanget i en selv-duplikerende, endeløs cyklus af vold og frygt, drevet af sine mest hengivne troende. Denne cyklus kører på følgende måde.

Volden

Hver generations mest hengivne troende lærer en lille procentdel af den næste generations mest hengivne troende, at det er OK at begå vold i islams navn. Dette bliver en endeløs cyklus på grund af to ting: (1) Disse hengivne troende lærer også at dræbe enhver, der forsøger at ændre eller standse undervisningen i denne vold. (2) Antallet af disse hengivne troende er højt nok til at nå en slags kritisk masse.

Frygten

Fordi (1) disse potentielle mordere bliver oplært overalt inden for islam og er jævnt fordelt over hele den større muslimske befolkning (ummaen) og (2) fordi de ikke let kan identificeres, betyder dette, at enhver hengiven troende hvor som helst kan blive den næste morder. Enhver muslim er opmærksom på denne potentielle trussel (frygt) fra disse mest hengivne troende. Som et resultat lider alle muslimer under den samme frygt, den frygt, der driver systemet.

Volden og frygten, skabt af disse fromme troende, har en dybtgående indvirkning på islam. Den er kernen af, hvad islam er blevet. Vold/frygt-cyklen er ansvarlig for alle de uregelmæssigheder, der kendetegner det islamiske samfund. Den er grunden til, at muslimer virker så fromme (frygt for en negativ reaktion fra de mest hengivne troende). Den er grunden til, at muslimer ikke forlader den islamiske tro og ikke lader sig integrere, når de udvandrer (morderne er oplært til at dræbe enhver, der forlader troen). Den er grunden til, at moderate muslimer aldrig taler frit ud (morderne er oplært til at dræbe enhver, der sætter spørgsmålstegn ved troen). Den er grunden til, at muslimer fra Marokko til Filippinerne laver optøjer over en håndfuld tegninger eller en simpel kommentar fra paven (morderne laver optøjer og andre følger med for at virke fromme.)

Denne vold/frygt-cyklus efterlader et dyb psykisk ar på det muslimske samfund og er ansvarlig for, hvad islam er. Forståelse af dette vold/frygt-system er den ultimative nøgle til forståelse af islam. Intet forsøg på at løse problemet med islamisk vold vil nogensinde lykkes, medmindre det tager fat på årsagen til denne vold/frygt-cyklus.

At beskrive dette vold/frygt-system - de islamiske mordere - og dets cykliske natur er vanskelig af en række grunde. Først og fremmest er vold/frygt-systemet enormt. Selvom det folder sig ud for øjnene af os, har vi svært ved at se det på grund af dets størrelse og særegenhed. Derudover vil de fleste muslimer (og ikke-muslimske apologeter) benægte disse morderes eksistens. Desuden - fordi disse mordere er bredt og jævnt fordelt over hele det islamiske samfund og som regel aldrig bliver set før de begår deres voldshandlinger, er det vanskeligt at forbinde disse uafhængige mordere med nogen form for islamisk cyklisk system. Og fordi systemet er cyklisk, bliver udgangspunktet for processen vanskelig at identificere.

Lad os begynde med at diskutere den frygt, der skabes af disse mordere.

Islamisk Frygt

Islamisk frygt er let at forstå og føle, hvis man ved, hvad man skal se efter. Lad os se nærmere på to islamiske frygtscenarier. Det første er med en Muhammed-tegning T-shirt, nævnt ovenfor. Det andet er mordet på Theo Van Gogh i Amsterdam og den efterfølgende offentliggørelse af Muhammed-tegningerne.

Muhammed-tegning T-shirt scenariet

Det er let at forstå, hvorfor et menneske i Montana mageligt ville kunne bære en T-shirt med en Muhammed-tegning. Der er kun få, om nogen, muslimer i Montana. Risikoen for at blive spottet af en af disse islamiske mordere er minimal. Som et resultat vil de færreste mennesker føle frygt. Den islamiske frygtfaktor i Montana - lav.

Men i Dearborn, Michigan er situationen anderledes. Dearborn har en temmelig stor muslimsk befolkning. At gå med en Muhammed-T-shirt i Dearborn, Michigan kunne være forbundet med en vis risiko. Et eller andet sted i det muslimske samfund kunne en hengiven troende blive krænket. Og denne krænkelse kunne føre til vold. Som et resultat heraf kunne nogle mennesker blive intimiderede. Islamisk frygtfaktor i Dearborn - mellem.

Tag nu det samme Muhammed-T-shirt-scenarie og overfør det til en endnu større muslimsk befolkning - lad os sige den muslimske del af London. Den muslimske del af London har en befolkning på over én million. Man kan være sikker på, at der findes en række af disse islamiske mordere spredt ud over dette samfund. I betragtning af det seneste transit-angreb, der dræbte over 50, og de fejlslagne bombningsforsøg, er det let at forestille sig en dybt troende muslim tage anstød.

Som et resultat, vil en stor procentdel af befolkningen blive intimideret. Islamisk frygtfaktor i London - høj.

Endelig - lad os forestille os den frygt, man ville føle i et næsten 100% muslimsk samfund. Forestil dig selv iført Muhammed-blusen i Mekka, Cairo eller Teheran. Frygten ville være overvældende. Den simple kendsgerning er - som jeg nævnte ovenfor - at du ikke ville holde fem minutter. En af islams mordere ville komme ud af ingenting og dræbe dig. Som et resultat, ville de fleste fornuftige mennesker blive intimiderede. Islamisk frygtfaktor i Mekka, Cairo, eller Teheran - ekstrem høj.

(To noter: (1) I en næsten 100% muslimsk befolkning som i Mekka, Cairo eller Teheran, ville morderen, mere end sandsynligt, kunne forlade gerningsstedet som en fri mand. Han ville ikke blive retsforfulgt for sin handling. I den lokale moské, ville han blive behandlet med respekt for at have forsvaret islam. (2) Hvis du som ikke-muslim opholdt dig i Mekka, ville du blive dræbt på stedet - ikke-muslimer er ikke tilladt i Mekka).

Jeg har valgt dette T-shirt-scenarie af to enkle grunde. For det første er det realistisk. (Jeg udfordrer enhver til at bevise det modsatte med følgende enkle metode. Du skal blot bære en Muhammed-T-shirt på i en større plads i Teheran. Lav en kort video og læg den på YouTube.) For det andet er den let at forstå. Montana - næsten ingen muslimer - ingen islamisk frygt. Mekka, Cairo og Teheran - næsten alle muslimer – ualmindelig høj islamiske frygt. Hvis du betragter dette Muhammed-T-shirt-scenarie, bliver det lysende klart, at jo større andelen af muslimer er i en given situation, jo større er den islamiske frygtfaktor.

Det vigtige at huske på i denne Muhammed-T-shirt-diskussion er dette: Hvad er det helt præcist, der forårsager denne frygt? Svaret er dette: Der er en reel frygt for, at nogle dybt hengivne muslimske troende vil komme ud af ingenting og slå dig ihjel. (Dette er en vigtig detalje. Husk den.)

Mordet på Theo Van Gogh og Muhammed-tegningerne

Lad os nu se på mordet på Theo Van Gogh i Amsterdam og den efterfølgende årsag til offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne.

Theo van Gogh havde lavet en film, der var kritisk over for, hvordan islam behandler kvinder. Van Gogh blev myrdet af en islamisk morder ved navn Mohammed Bouyeri. Ifølge offentliggjorte rapporter, fortalte Bouyeri i retten under sagen imod ham, at Van Gogh havde fornærmet islam. "Hvad der bevægede mig til at gøre, hvad jeg gjorde, var udelukkende min tro," sagde Bouyeri og fortsatte: "Jeg var motiveret af den lov, som befaler mig at skære hovedet af enhver, der fornærmer Allah og hans profet."

Bouyeri gjorde i virkeligheden to ting. Først havde han dræbt Theo Van Gogh. Men endnu vigtigere - han havde hjulpet med at sprede den samme islamiske frygt (frygten for, at en eller anden dybt hengiven muslimsk troende vil dukke op ud af ingenting og dræbe dig) til alle de dele af Vesteuropa, hvor der nu bor mange muslimer (dog kun et mindretal på mindre end 10%).

Den islamiske frygt, der blev spredt ved mordet på Van Gogh, var en del af grunden til, at Flemming Rose, udgiveren af den danske avis Jyllands-Posten, offentliggjorde "Muhammed-tegningerne".

Flemming Rose sagde i en artikel i Washington Post den 19. februar 2006, at han "bestilte tegningerne som reaktion på flere tilfælde af selvcensur i Europa som følge af stigende frygt og følelse af intimidering i forbindelse med spørgsmål, relateret til islam. (...) Vores mål var ganske enkelt at modvirke de selvpålagte begrænsninger på udtrykket, der syntes at lukke sig stadig strammere omkring os."

Flemming Rose beskrev en form for islamisk frygtfaktor. (Frygten for, at en dybt hengiven muslimsk troende vil komme ud af ingenting og dræbe dig.) Svarende til, hvad jeg påpegede i T-shirt-scenariet ovenfor.

Islamisk frygt udtrykt i tal

Lad os nu se på denne europæiske islamiske frygt-realitet, som beskrevet af Flemming Rose, og se om det kan hjælpe os til at forstå frygten i et næsten 100% muslimsk samfund.

Husk på, at muslimer udgør mindre end 10% af den vesteuropæiske befolkning. Men selv når muslimer kun udgør denne lille procentdel af befolkningen, har den potentielle tilstedeværelse af islamiske mordere, ifølge Flemming Rose, haft den virkning, at skabe "selvpålagte begrænsninger på udtrykket, der syntes at lukke sig stadig strammere omkring os."

Tænk over denne tingenes tilstand. Vesteuropæere, der er vokset op i troen på ytringsfrihed, som lever i deres egne frie og åbne samfund, er bange for at tale kritisk om islam, når muslimer udgør mindre end 10% af den vesteuropæiske befolkning.

Så tænk på, hvordan det må være inde i et muslimsk samfund, hvor i det væsentlige 100% af befolkningen er muslimsk. Frygtfaktoren må være mindst 10 gange større.

Forestil dig et næsten 100% muslimsk samfund, et muslimsk samfund, hvor usete religiøse mordere som Bouyeri strejfer rundt bogstaveligt talt overalt. Ytringsfrihed og kritisk diskussion af islam i de muslimske samfund er i alt væsentligt blokeret. Lukket af den islamiske frygts dystre kraft. Lukket af frygten for de usete religiøse mordere.

Denne manglende mulighed for at tale kritisk om islam inde i islamiske samfund er en af de vigtigste grunde til, at islam hænger fast i sin endeløse voldsspiral. Muslimer kan tydeligt se volden, der omgiver dem. Men de ved alt for godt, at enhver kritisk diskussion af dette spørgsmål kan tiltrække en morder som Mohammed Bouyeris opmærksomhed. Som et resultat lever de fleste muslimer i frygt for et system, der holder dem tavse - inde i et system, de ikke har nogen kontrol over.

Nu da vi har en begyndende fornemmelse af, hvad den islamiske frygt er, så lad os gå videre og diskutere, hvem disse islamiske mordere er.

Hvem er morderne?

For at starte diskussionen om de islamiske mordere, så lad os se på et træk, der er fælles for alle religioner. Religiøst troende findes i alle grader af tro. Nogle er kun marginal troende og nogle er ret så hengivne. Af hensyn til denne diskussion, så lad os lave en vandret streg, som vi kalder en "trosindex-skala." På den kan vi plotte de troende fra de mindst til de mest hengivne.

Det virker sådan her. Yderst til venstre har vi de mindst fromme troende. Nogle af disse har så lidt tro, at de kan betragtes som sekulære. På højre side finder vi de mest hengivne.

Lad os give trosindex-skalaen talværdier fra 1 til 10, hvor 1 er lig med de mindst hengivne og 10 er lig med de mest hengivne.

---------------------------------- Trosindex -----------------------------------
Mindst hengivne ------------------------------------------------- Mest hengivne
---- 1 ----- 2 ----- 3 ----- 4 ----- 5 ----- 6 ----- 7 ----- 8 --- - 9 ----- 10 ----

Islamiske mordere kommer fra islams mest hengivne troendes rækker. På trosindekset befinder disse troende sig et sted i området 9,75 til 10. Disse troende vil under de rette omstændigheder være villige til at begå vold i islams navn.

De mest fromme troende er blevet religiøst uddannet til at tro på de talrige opfordringer til vold, der findes i islamisk lære. Koranen, hadith og sunna, islams fundament, indeholder alle talrige opfordringer til vold. Derudover støtter islamiske lærde, mullah-infrastrukturen, fatwaer og samfundsmæssige normer alle udøvelse af vold i islams navn. Islams mest hengivne troende har alle den opfattelse, at de har en gudgiven bemyndigelse til at begå vold til fordel for islam. (Netop som Bouyeri sagde ovenfor.)

I faktiske tal udgør disse mest fromme troende - dem der er villige til at begå vold i islams navn - sandsynligvis et sted mellem 1/10 af 1% og 10% af den almindelige befolkning. Det vil sige mellem én ud af tusind og én ud af ti.

Den muslimske befolkning udgør i øjeblikket omkring 1,3 mia. mennesker. Det betyder, at antallet af potentielle mordere spænder fra så lidt som 1,3 millioner til så mange som 130 mio. Selv med det mest forsigtige skøn, bliver de 1,3 mio. mordere en stor trussel. Med 130 millioner bliver truslen svær at forestille sig.

Denne store variation i antallet af potentielle mordere i den almindelige befolkning skyldes en række faktorer. For det første "indskriver" de fleste af disse mordere sig aldrig formelt som en del af en islamisk styrke som sådan, så det er umuligt at vide, hvor mange der rent faktisk er. Derudover handler de fleste ud fra en dyb religiøs overbevisning, som kan ændre sig fra dag til dag. Oven i dette kommer, at den islamiske struktur ikke har nogen central myndighed; så på en given dag kan enhver hengiven troende selvstændigt beslutte at opfylde sin religiøse bestemmelse. Desuden kan visse vigtige islamiske spørgsmål (som f.eks. at forsvare islam imod opfattede trusler - som i Irak) overtale en større procentdel af de hengivne troende til at opfylde deres religiøse pligt.

For at gøre tingene værre, selv om antallet af disse mest hengivne troende - dem, der er villige til at begå vold for islams skyld - kan være begrænset, er der en anden gruppe, som forøger og forstærker disse morderes effekt. Det er sympatisørerne og tilhængerne af religiøs vold.

Disse sympatisører og tilhængere (8-9,75 på "trosindexet") fungerer i virkeligheden som mordernes øjne og ører. Selvom sympatisørerne måske ikke er villige til at begå vold, er de villige til at støtte den. De er også villige til at tale om, hvad de ser. Når sympatisørerne og de mest hengivne samles i moskéer eller under andre sociale omstændigheder, så snakker de sammen om stort og småt, hvilket bringer nye oplysninger for morderens øre. Dette spreder frygtfaktoren vidt og bredt.

I nøgne tal udgør kombinationen af sympatisører og mest hengivne sandsynligt omkring 20% af den samlede muslimske befolkning. Det betyder, at omkring én ud af fem personer, er enten en morder eller en sympatisør. Fordi deres identiteter er gennemsigtige eller ukendte, øger sympatisørernes tilstedeværelse frygtfaktoren, som diskuteret ovenfor.

(Forestil dig at være muslim i dette scenario. Hver gang du er sammen med 5 eller flere venner, kan du statistisk set være sammen med en af disse fromme mordere eller sympatisører. Ville du være villig til at tale åbent om religiøse emner, medmindre du virkelig var "sikker" på dine venner?)

På grund af det islamiske princip om taqiyya (bedrag til fremme af islam) vil muslimer for de flestes vedkommende nægte at anerkende eksistensen af denne "gruppe" af mordere. Desuden vil morderne dræbe enhver, der vil kaste lys over eller kritisere dem. Ikke-muslimer anerkender normalt ikke eksistensen af disse mordere på grund af en kombination af uvidenhed og politisk korrekthed. Derudover vil sløret af religiøs legitimitet, der er givet til islam, yderligere forvirre billedet.

Disse mordere kan være uafhængige, uorganiserede individer som Mohammed Bouyeri, Theo Van Goghs morder i Amsterdam. De fungerer som selvbestaltede "frie agenter". I henhold til islamisk lov er de uafhængigt beføjede til at håndhæve islamisk sharialov. På grund af deres (1) "handlefrihed", (2) deres evne til at leve i ubemærkethed indtil de handler, (3) deres jævne fordeling inden for det islamiske samfund, og (4) deres blotte antal - er disse "frie agenter" - dvs. potentielle mordere - ansvarlige for hovedparten af frygten inden for de muslimske samfund. Når disse mordere gør deres arbejde i den ikke-muslimske verden, bliver deres handlinger normalt betragtet som kriminelle handlinger, uden relation til de islamiske opfordringer til vold.

Islams mordere kan også være organiseret i grupper af alle størrelser og typer - fra tomandsceller til store organisationer som al-Qaeda, Islamisk Jihad, Hamas, Hizbollah eller andre terrororganisationer. Disse grupper kan handle uafhængigt eller sammen med andre grupper eller enkeltpersoner. Deres handlinger kræver ingen central myndighed, men kan koordineres med andre grupper. Enhver uafhængig "fri agent" kan starte sin egen organisation. Størrelse og rækkevidde er kun begrænset af de involverede personers organisatoriske evner. Alle og enhver af disse grupper kan hjælpe eller få hjælp af andre grupper. Muslimske regeringer giver rutinemæssigt hemmelig støtte til mange af disse grupper, samtidig med at de hævder, at disse grupper er "ikke-statslige aktører".

Mens de fleste af morderne kommer fra den yderste højre ende af det religiøse trosindeks, kan nogle af de mindre fromme troende bukke under for, hvad der er blevet kaldt, "pludselig-jihad syndrom." Det vil sige, at de under de rette omstændigheder kan blive påvirket til at begå vold.

Islams mordere kan optræde anonymt. Som for eksempel de mordere, der efterlader bomber på offentlige steder, eller motorcyklisten, der kaster en granat ind i en menneskemængde. Andre mordere træder stolt frem og gør deres arbejde offentligt, som Mohammed Bouyeri, Van Goghs morder.

Nogle islamiske mordere er ofte ganske lette at få øje på. De optræder rutinemæssigt i nyhederne. De 19 mænd den 11. september var islamiske mordere. Den endeløse strøm af irakiske og afghanske selvmordsbombere er islamiske mordere. Mændene i London, der bombede det offentlige transitsystem var islamiske mordere. Morderne i Belson tilhørte denne gruppe.

I Thailand halshugger islamiske mordere skolepiger og skyder plantagearbejdere ned. I Filippinerne bomber de markedspladser og færger. I Spanien bombede de transportsystemet. I Jordan bomber de bryllupper og skyder gymnasielærere ned. I Egypten skyder de turister ved pyramiderne, bomber hoteller og myrdede den tidligere præsident Anwar Sadat.

I Indien har morderne ramt Mumbai flere gange og gjort livet uudholdeligt i Kashmir. I Afrika arbejder islams mordere i Kenya, hvor de udløste bomber mod den amerikanske ambassade. I Sudan er de ansvarlige for drabene i Darfur. I Libanon affyrer de missiler ind i Israel. I Argentina bombede de den israelske ambassade.

I Vesteuropa arbejder morderne inden for de muslimske ghettoer og sørger for, at muslimer ikke forlader troen. I Frankrig bomber de undergrundsbaner og var med til at opildne urolighederne i 2006.

Selv i USA gør islamiske mordere deres arbejde. Nidal Malik Hasan dræbte 13 og sårede 30 andre ved Fort Hood, John Allen Muhammad skød ti mennesker i Washington DC-området. I Salt Lake City dræbte Sulejmen Talovic fem mennesker i et indkøbscenter. I Seattle dræbte Naveed Afzal Haq én og sårede fire. På University of North Carolina i Chapel Hill, kørte Mohammed Reza Taheri-azar, en nyuddannet fra Iran, sin SUV-firehjulstrækker ind i en skare af studerende. I New Jersey planlagde seks mordere at angribe Fort Dix. (Bemærk her: Konventionel visdom vil have os til at tro, at disse handlinger alle var uafhængige kriminelle handlinger. Virkeligheden er denne: Disse handlinger var alle en del af, hvad man må forvente af islams voldelige cykliske system.)

Ethvert sted på Jordens overflade, hvor man finder muslimer, vil man også finde islams mordere. Fordi disse mordere er relativt jævnt fordelt over hele det islamiske samfund: Jo flere muslimer, jo flere morderne.

Den type arbejde disse mordere udfører, afhænger af procentdelen af muslimer i det samfund, de arbejder i.

Inde i muslimske samfund er deres primære opgave at holde islam i live. Det gør de ved at dræbe alle, der (1) fornærmer Allah eller (2) fornærmer Mohammed eller (3) stiller spørgsmålstegn ved eller forsøger at ændre islam eller (4) forsøger at forlade religionen. (Dette er grunden til, at muslimer virker så fromme, at de ikke forlader troen og at moderate ikke taler op.) Derudover er deres opgave i muslimske samfund at øge overholdelsen af og at håndhæve den islamiske sharialov. I Afghanistan sprænger morderne pigeskoler i luften for at gennemtvinge deres ideal om en sand islamisk stat. I Egypten dræbte de Anwar Sadat, fordi han var gået imod islamisk lov ved at forsøge at slutte fred med Israel.

De steder, hvor det islamiske samfund kommer i kontakt med ikke-muslimske samfund, sådan som situationen er nu i Vesteuropa, er en af deres primære opgaver at sikre, at muslimer ikke assimilerer sig i deres værtssamfund. (Igen for at sikre, at islam holdes i live.) Deres øvrige opgaver omfatter at terrorisere ikke-muslimer til at konvertere til islam eller acceptere islamisk sharialov. Denne terrorisering kan tage form af kriminel adfærd, eller en konstant neddæmpet guerillakrigs-lignende konflikt. Eksempler på sidstnævnte er Kashmir, Balkan, Thailand, Filippinerne, Afrika syd for Sahara, og nu endda Vesteuropa.

Morderne er helt overvejende unge og mandlige. Kvinder er blevet en lille andel af de nyere mordere. De kommer fra alle økonomiske og uddannelsesmæssige lag. Fattigdom er ikke en årsag, men virker til fordel for de fromme troende, der er på udkig efter nye "rekrutter".

Dette system finder endda en måde, hvorpå det kan udnytte den destruktive kraft af dets unge mandlige sociale afvigere. De kan praktisere deres destruktive adfærd på ikke-muslimer i form af voldtægter, overfald og almindelig kaos, og få positiv feedback fra de mest hengivne. Dette er grunden til, at vesteuropæiske fængsler har en så høj andel af muslimske indsatte.

Den sørgelige kendsgerning om islams mordere er denne: Fordi islam vedvarende gør krav på religiøs legitimitet, kan islam, som system, regne med en stor, ulønnet, usynlig, uorganiseret, selvstændig, bemyndiget og udbredt gruppe af stærkt motiverede hengivne troende, der er villige til at dræbe for at bevare islam, som den er.

Disse hengivne troende udgør i virkeligheden en ikke-konventionel og usynlig fantomhær. En hær, hvor ingen behøver ordrer og enhver soldat ved præcis, hvad han skal gøre. En hær, hvor ingen virkelig har kontrol. En hær, så dødbringende som enhver anden på Jorden.

Hvordan kan systemet kontinuerligt frembringe mordere?

Nu ved vi lidt om islamisk frygt. Vi har også en idé om, hvem nogle af de islamiske mordere er. Lad os se på, hvor morderne kommer fra og på nogle af de regler, bestemmelser, sociale traditioner og samfundsmæssige normer, der skaber islams selvduplikerende, endeløse voldsspiral.

(Dette udvalg af regler, forskrifter og deslige, udgør kun en lille brøkdel af de bestemmelser, der kontrollerer islam. I virkeligheden samler det islamiske system sig sammen som den "perfekte storm", med bogstaveligt talt tusinder af direktiver, der arbejder sammen for at fastholde islam på den måde, den er. Direktiverne jeg har valgt at nævne her, er nogle af de nemmeste at se og forstå.)

Islam er ikke bare en religion. Den er et komplet socialt system. (Talrige forfattere har kaldt den et totalitært system.) Islamisk sharialov indeholder regler for næsten alt fra fødsel til død. Og en stor del af disse regler arbejder for at forevige islam selv.

Én vigtig regel siger, at alle børn født af muslimer automatisk er muslimer. Det betyder, at alle muslimer (med undtagelse af konvertitter) ikke har nogen indflydelse på deres egen deltagelse i islam. Det betyder også, at alle forældre ikke har nogen indflydelse på, om hvorvidt deres børn skal være muslimer eller ikke. Det sikrer også en kontinuerlig høst af nye potentielle hengivne troende - den næste generation af islamiske mordere.

En anden vigtig regel siger: "Islam er vigtigere end familien." Fordi islamiske storfamilier normalt er store, er det svært at forestille sig en familie uden enten en dybt troende (potentiel morder) eller en sympatisør. Det betyder, at de mest hengivne religiøst troende inden for hver storfamilie holder øje med, at resten af familien er korrekt islamisk. Det betyder også, at forældrene vil komme under pres fra andre familiemedlemmer for at sikre, at alle børn bliver udsat for islamisk tro. Som et resultat modtager alle børn islamisk oplæring fra fødslen af.

Når et barn når skolealderen, bliver oplæringen institutionaliseret. Dette starter på det laveste klassetrin og fortsætter gennem hele et barns uddannelsesforløb. Selv om ikke alle skoler er strengt islamiske, kræver alle skoler i det islamiske samfund, at alle elever studerer islamiske fag.

I fattigere islamiske lande, hvor statsdrevne skoler måske ikke eksisterer eller ikke er gratis, er der som regel islamiske skoler. De fleste af disse islamiske skoler er gratis. Disse skoler har et mere intenst islamisk pensum.

Derudover er der også tusindvis af madrassaer (flere end 20.000 i Pakistan alene), der underviser millioner af studerende spredt ud over hele den islamiske verden. Disse madrassaer lærer en ubøjelig form for islam. Pensum kan indeholde opremsning af Koranen udenad, og undervisning i de islamiske passager, der opfordrer hengivne troende til at begå vold i islams navn.

Inden for uddannelsessystemet gør de hengivne troende og sympatisørerne igen deres tilstedeværelse gældende. Enhver, der forsøger at moderere undervisningen i det islamiske stof, risikerer at påkalde sig en usynlig morders vrede.

Når børnene bliver voksne, bliver en lille procent deres egen generations mest hengivne troende, og omkring 20% bliver sympatisører. Fordi dette uddannelsessystem er spredt jævnt ud over hele den islamiske verden, gælder det samme, som tidligere påpeget, for disse hengivne troende og deres sympatisører. Og vold/frygt-cyklen fortsætter.

(Bemærk: Det er slemt nok, at muslimer lærer dette had inde i deres egne samfund, men indvandrede muslimer lærer det samme had for næsen af deres godtroende vestlige værter. London-bombningerne i 2005 er et perfekt eksempel. Jeg tror ikke, at de unge islamiske mordere bag disse gerninger fik deres motivation fra det politisk korrekte britiske uddannelsessystem. Det samme kan siges om den seneste forpurrede 6. juni-terrorplan i Canada. De lærte ikke deres had til Canada fra det canadiske skolesystem. Dette bliver bekræftet af talrige efterforskningsrapporter.)

Oplæringen af børn er desværre kun begyndelsen på en løbende proces, der sikrer, at alle er korrekt islamiske. Inden for islamiske samfund, er supplerende uddannelse og kontinuerlig styrkelse af de islamiske dogmer bogstaveligt talt til stede overalt.

Lad os se på nogle af de almindelige trossætninger og praksiser, som er en del af det cykliske system. Husk på: - (1) Alle disse spørgsmål er varme emner, der vil tiltrække de usynlige morderes opmærksomhed. (2) På grund af frygt for de usynlige mordere vil ingen nogensinde sætte spørgsmålstegn ved nogen af disse emner.

Fem gange om dagen kaldes muslimerne til bøn. Disse kald er en konstant påmindelse til de mest troende om, at det er deres ansvar at sikre islams renhed. De er også en konstant påmindelse til de mindst troende: Sæt ikke spørgsmålstegn ved islam - der er potentielle mordere overalt. Disse kald til bøn hjælper til at holde frygt-kvotienten høj.

Fordi alle er klar over de usynlige morders eksistens, er der stort set ingen i de muslimske samfund, der nogensinde taler åbent ud om emner, der er i strid med islam. Dette finder sted på bogstavelig talt alle niveauer af samfundet. Fra markedsplads til kontor, fra købmand til skotøjshandler, fra kamelvæddeløb til bilvæddeløb, fra biblioteket til havecentret, ingen taler nogensinde dårligt om noget islamisk.

Aviser, radio og tv i muslimske samfund bringer løbende historier, der formidler det rette islamiske perspektiv. På grund af et stort potentielt publikum risikerer journalister at blive udsat for talrige potentielle usynlige mordere for selv små fejlvurderinger. Derfor er ingen villige til at løbe risikoen, eller sætte selv det mindste spørgsmålstegn ved islamiske sager.

For at gøre tingene værre, så spiller medierne også en aktiv rolle i styrkelsen af islamiske dogmer. Adskillige uafhængige organisationer, der overvåger islamiske medier, rapporterer om artikler, der tilskynder muslimer til vold og indgyder had mod ikke-muslimer.

Det følgende er en liste af emner, forstærket dagligt, som ingen nogensinde sætter spørgsmålstegn ved - af frygt.

Koranen er "Guds fuldkomne Ord." - Det betyder, at den ikke kan betvivles eller ændres.

Mohammed var det perfekte menneske. - Det faktum, at han var en morder, overfaldsmand, voldtægtsmand, pædofil og tyv ignoreres. Muslimers manglende evne for at tale rationelt om disse ting er ansvarlig for den uberegnelige adfærd, muslimer nogle gange demonstrerer.

Alle mænd bør stræbe efter at være som Mohammed. Dette fører hengivne muslimer til en fanatisk og forstyrret adfærd.

At lyve for at fremme islam er OK. - Endnu en grund til forstyrret adfærd.

Islam er den eneste sande religion. Alle andre er "usande." - Denne opfattelse er banket ind i den kollektive muslimske bevidsthed i så høj grad, at selv de allermindst troende er enige.

Islam indeholder en form for 1984-dobbelttænkning. Islam er Guds frihed. Demokrati er menneskets tyranni.

Muslimsk overlegenhed. Muslimer har en retmæssige plads foran andre. - Dette bliver troet af en stor procentdel af den muslimske befolkning. Selv af marginalt troende.

Ikke-muslimsk underlegenhed. - Dette bliver troet af en stor procentdel af den muslimske befolkning. (Selvfølgelig kan ikke-muslimer ændre deres position ved at konvertere til islam.)

Hele verden skal være muslimsk. Gud sagde det - det må være sandt.

Enhver nedværdigelse af islam, Muhammed, eller Koranen skal straffes med døden - eksekveret af en usynlig morder.

Islam er fuldkommen. Ingen kritiske spørgsmål, ingen forsøg på ændringer, ikke forlade islam. Alle er advaret om, at hvis de gør nogen af disse ting, kan de blive dræbt.

Islam er vigtigere end familien.

Familiemedlemmer dræber medlemmer, der kommer på afveje i forhold til islam.

Familiemedlemmer, der er ikke-troende, har intet til fælles med dig, og bør opgives eller ignoreres.

Drab og andre forbrydelser i islams navn bliver som regel aldrig straffet.

Betroede venner kan kun være muslimer. - Dette er en af grundene til, at muslimer ikke integrerer sig, når de udvandrer til ikke-muslimers samfund.

Alle muslimer har pligt til at udbrede eller hjælpe med til at udbrede islam.

Hvis en muslim ikke selv kan kæmpe i jihad, så siger islamisk lov, at han skal støtte jihad på andre måder.

Islam er en politisk enhed - islam er staten.

Dette system ophøjer religion - islam - til det ultimative højdepunkt af muslimsk bevidsthed.

Og så er der moské/mullah-infrastrukturen.

Moskéerne og mullaherne har en vigtig rolle at spille i det cykliske system. Moskéerne fungerer som en konstant påmindelse om islams tilstedeværelse med deres kald til bøn fem gange om dagen. Mullaherne fungerer som midtpunkt for de fleste hengivne troende og sympatisører. Mullahernes opgave er at styrke islamisk lære (herunder punkterne nævnt ovenfor) og at tilskynde de hengivne troende til at sikre, at den opretholdes.

Et af islams mærkeligste fænomener er det følgende: Disse moskéer bliver farlige intellektuelle slamkister for islamisk tro. Kun de mest fromme troende arbejder sig ind i lederpositioner. Disse mennesker er dem, der med størst sandsynlighed vil tro på det islamiske kald til vold. Den manglende mulighed for at finde en fornuftig forklaring på noget som helst i islam når sin mest tilspidsede form inde i moskéerne. Der er talrige eksempler på mullaher, der er blevet myrdet af deres egne trosfæller for ikke at have været konservative nok.

Lad os se på, hvordan frygten, morderne og reglerne skaber en komplet cyklus

Alle disse elementer samler sig i en tilfældig orden. Rækkefølgen er ikke vigtig. Alle bliver indoktrineret som børn. Indoktrineringen fortsætter ind i voksenalderen. Alle taler altid godt om islam. Ingen taler nogensinde dårligt om islam. Der er en vedvarende prædiken om fejlene i den ikke-muslimske verden. Der er en konsekvent prædiken om islamisk fuldkommenhed.

Familiemedlemmer overvåger familier. Venner holder øje med venner. Mullaherne holder gang i det cykliske system. De mest hengivne troende - sammen med sympatisørerne - sørger for, at alle muslimer holder sig inden for den forventede norm. Fornuftsbaserede spørgsmål bliver aldrig stillet. Urimelige opfattelser bliver styrket. Og hele tiden sørger en usynlig hær af fromme mordere for, at alt dette sker.

Så her er den selvkopierende cyklus. Frygten fører til, at ingen sætter spørgsmålstegn ved systemet. At ingen sætter spørgsmålstegn ved systemet, fører til en de facto accept af islamiske spørgsmål. Fordi alle accepterer systemet, må systemet være i orden. Fordi de troende udtrykker hyldest til islam, hører alle kun hyldest til islam. Ingen hører nogensinde noget dårligt om islam. Ingen forlader religionen. Ingen stiller spørgsmål. Ingen kritiserer. Alle børn bliver en del af systemet.

Igen og igen og igen, som en pladespiller, der kører i ring. Systemet gør det samme om og om igen. Ligesom en computer, der er fanget i en uendelig software-løkke. Islam er som samfund fanget i en selvkopierende cyklus af vold og frygt.

Hvorfor nu?

Dette cykliske system har, som beskrevet, kørt rundt inden for islam siden Muhammeds tid. Og som i de fleste systemer er der også her en kontrolmekanisme. Den frygt, der driver islam, er direkte afhængig af det beløb, der er til rådighed for mullah/moské-infrastrukturen. Siden den første olieembargo i 1970'erne er mængden af penge, der pumpes ind i de muslimske olieproducerende lande, steget hundredvis af gange. Dette har gjort det muligt for de rige muslimske oliestater at dumpe utallige milliarder i den verdensomspændende mullah/moské-infrastruktur.

Disse penge er blevet brugt til en stor forøgelse i antallet af moskéer i hele den muslimske verden. De er også blevet brugt til at opføre de tusindvis af nye moskéer i de vestlige samfund. Og de er blevet brugt til at træne og sende konservative mullaher ud over hele verden for at prædike den mest konservative form for islam.

Når du træder på speederen i en bil, er der er en lille forsinkelse - omkring 1/4 sekund - og bilen kører hurtigere. Når olierige muslimske stater pumper penge ind i mullah/moské-infrastrukturen, er der en lille forsinkelse - omkring 20-30 år - og du får flere af de super-hengivne.

Så i dag høster vi den vold, der er vokset fra de frø af had og frygt, der er blevet sået i løbet af de seneste 30 år.

---

Oversættelse: Bombadillo