Jeg troede aldrig, jeg ville finde modet til at fortælle offentligt, at jeg har forladt islam. Jeg har tøvet med at erklære det åbent; ifølge mange muslimske ledere er jeg nu en "vantro", måske det værste jeg kan blive i deres øjne. Jeg var mest bekymret for konsekvenserne og de mulige farer for min familie og pårørende. Men i lyset af de rædsler, der har spredt sig ud over verden, har jeg endelig taget beslutningen om at skrive min livshistorie i The Muslim Renegade: A Memoir of Struggle, Defiance, Enlightenment, and Hope.

En muslim tror, at Koranen indeholder Allahs egne ord, som uden forbehold bør føres ud i livet uafhængigt af tid og geografisk placering. Den islamiske belønning for at dræbe en vantro eller apostat (dvs. en person, der forlader islam og afviser Allah og Muhammed) er, at vedkommende, ifølge visse islamiske lærdomme, får den bedste plads i Himlen. Straffen for at afsværge islam er henrettelse, som lovformeligt effektueres i islamiske samfund af regeringer, islamiske domstole eller visse religiøse grupper og individuelle muslimer, der ønsker at opfylde deres pligt som foreskrevet af Gud (Allah), Muhammed og Koranen. Disse islamiske og sharia-love skabte faktisk nogen bekymring, frygt og forsigtighed i mig for at fortælle min historie.

Hvis du er født ind i, eller bliver en tilhænger af islam, er det ikke en let opgave at forlade den. En muslim bliver indoktrineret fra den tidlige barndom. Jeg tror, at indoktrineringen udvikler sig og forvandles til dybtliggende frygt for at stille spørgsmålstegn ved, endsige afvise Allah, islam og Muhammeds regler. En beslutning om at være fri og uafhængig, at frigøre sig fra at være islams slave, bliver utænkelig og helt udelukket. Når et menneske først er blevet islams slave, så dræbes hans/hendes mod og vilje til at forlade den. Og som nævnt straffer islam og muslimske ledere opgivelse af islam, Allah og Muhammed med døden.

Jeg voksede op i en religiøs familie i islamiske samfund og levede her indtil for få år siden. Jeg var en af de få, der virkelig læste hele Koranen ord for ord. Jeg læste den flere gange og forsøgte at følge reglerne omhyggeligt, linje for linje. For mig var min religion ikke blot en titel; jeg ønskede at leve den som en hengiven muslim. For at gøre det, måtte jeg være en streng tilhænger af de islamiske regler. Jeg var den "gode" muslim ifølge mange imamer, jeg talte med.

Men hvem er denne "gode" muslim ifølge islamisk lære? En god muslim følger Allahs vers ord for ord. Du kan ikke håndplukke de regler, som du kan lide, eller som du ønsker at anvende i visse situationer, og lade resten ligge. Du skal overholde enhver juridisk, social og åndelig regel. Ikke alle og enhver kan blive en god muslim; en god muslim føler dybt nede en overbevisning om at være blevet "udvalgt". Kun du er på den rette vej, og alle andre fra andre religioner, selv andre muslimer, er ikke på denne hellige vej, der fører til frelse. En god muslim skal også være tilhænger af sin imam eller ayatollah foruden Allah, Muhammed og Koranen.

Socialt og juridisk set skal du - i henhold til Allahs ord i Koranen - acceptere "Allahs regler", som er ...
- at en mand kan gifte sig med mere end én kone på samme tid uden at bede om deres tilladelse (som min far gjorde),
- at en kvindes vidneudsagn for en domstol ikke lige så meget værd som en mands,
- at kvinder arver langt mindre end mænd (halvdelen af, hvad deres brødre arver),
- at du kan have lige så mange midlertidige ægteskaber, som du ønsker,
- at det ikke er noget problem at have slaver,
- at du ikke bør være en passiv muslim, men bør være en jihadist, der er villig til at indføre Allahs regler i ethvert samfund ved at følge tre trin: Fortælle folk, der ikke følger islam, om den rette vej; hvis de ikke lytter, at advare dem; og hvis de stadig er trodsige, at straffe dem (gribe til vold).

En god muslim nærer de overtroiske forestillinger, som Koranen fortæller om, såsom "det onde øje". En god muslim skjuler visse af sine sande følelser, undgår at have normal sjov og betragter andre religioner som ufuldstændige, fordi Allah i Koranen erklærer, at islam er den sidste religion, der fuldender alle manglerne ved andre religioner, og så videre.

Da jeg kom til USA for nogle år siden - før Paris, Orlando, San Bernardino, London og andre nylige terrorangreb - forsøgte jeg at øge bevidstheden og advare om de uundgåelige terrorangreb, der ville komme til at ske i islams navn. Islam har et kraftfuldt sprog og redskaberne til at udføre nogle af de værste forbrydelser mod menneskeheden samtidig med, at gerningsmændene til disse angreb føler sig velsignede, privilegerede, belønnede og på den vindende side.

Medmindre vi får en bedre forståelse af islams natur, dens transformation og afhængighed af Koranens vers, såvel som dens normer, værdier, principper og ideologi i den moderne verden, vil vi ikke være i stand til at imødegå denne trussel. Den vil kun fortsætte med at vokse i intensitet og sprede sig - mere end de fleste kan forestille sig.

Jeg foreslår ikke dette alene på basis af et akademisk og erkendelsesteoretisk syn på verdens kulturer, men på min førstehånds erfaring med at vokse op, studere og arbejde i overvejende muslimske samfund i det meste af mit liv. Jeg blev født i Den Islamiske Republik Iran og voksede op i både arabiske og persiske kulturer.

Det er min erfaring, at de, der forsøger at omvende folk til islam, lægger ud med at give dig nogle tiltalende forestillinger om islam. Når du først har tilsluttet dig religionen (ved at udtale to sætninger: Ash hadu an la ilaha ill Allah wa ash hadu anna Muhammadar Rasul Allah; "Jeg erklærer, at der ikke er nogen anden gud end Allah, og jeg erklærer, at Muhammed er Allahs Sendebud"), så vil begrænsningerne, de diskriminerende regler mod kvinder etc. langsomt følge. Uden at den nyomvendte bemærker det, bliver han/hun en slave af den islamiske ideologi samt af imamen. Din frihed vil blive taget fra dig og en ny verden, en ny gud (Allah) og nye regler vil blive stillet op for dig. Når du først har underkastet dig islam, er der ingen vej tilbage, for hvis du forlader denne ideologi, er du en vantro, en frafalden, der ifølge Allahs ord i Koranen fortjener at blive dræbt.

I min bog forsøger jeg at dele mine egne erfaringer, til dels fordi jeg er dybt overbevist om, at i takt med at folk bliver tættere forbundet, vil den største udfordring til den nuværende verdensorden - til vestlige demokratiske værdier, universelle menneskerettigheder, retsstaten, social retfærdighed, ligestilling mellem kønnene, civiliserede samfund og til hele menneskeheden - ikke komme fra atombomber, kemiske våben eller andre militære trusler, men fra moderne islamisk ideologi. Hvor længe endnu vil de dominerende medier og politikere fortsætte med at være "politisk korrekte" i dette spørgsmål? Min hensigt er at øge bevidstheden om, hvad der sker i de meget afskærmede og stille hjørner af fundamental islam. For mig er det bydende nødvendigt, at det amerikanske folk gøres opmærksom på de ekstremistiske islamister, der ser på dem med så intenst et had.

Er den islamiske ideologi en fredens ideologi, som mange muslimer og imamer hævder? Der er visse vers og ideer i Koranen (sandsynligvis plagieret efter kristendommens og jødedommens ideer), der faktisk fremmer positive ting.

Men de voldelige og diskriminerende regler i Koranen overskygger enhver antydning af fred.

Ville du opfatte en ideologi eller en leder som fredelig, hvis denne leder fortæller dig én god ting, men på samme tid fortæller dig, at du kan dræbe i denne ideologis navn (som erklæret af Allah i Koranen)? Ville du følge en person, der fortæller dig én god ting, men så fortæller dig, at kvinder ikke bør betragtes som ligestillet med mænd i retssystemet?

Den islamiske ideologi, dens barske lære og umulige regler, skabte modsætninger i mig. Jeg begyndte en selvransagelse, som førte til min indre forvandling og revolution. Jeg blev født som en slave ind i denne ideologi, og til sidst måtte jeg have frihed til at træffe mit eget livs valg (da jeg var i Iran for nogle år siden) og kaste denne ideologis lænker af mig. At gøre det, at forlade alt, hvad jeg havde lært gennem mere end to årtier, var ingen let opgave.

Hvis du er født ind i en muslimsk familie og lever i et muslimsk samfund, hvor sharia og islamiske love bliver håndhævet af systemet, er det hjerteskærende og farligt. Frygten for vold og død har gennemsyret mit liv fra det øjeblik, jeg blev født - og helt frem til dette øjeblik. På trods af farerne føler jeg, at jeg må udtrykke min sandhed. Denne ideologis lænker og grusomme trusler vil hjemsøge dig, uanset hvor du er. I bevidstheden om, at jeg ville blive et mål sammen med min familie og venner, og vel vidende, at jeg ville miste alt, hvad jeg nogensinde har holdt kært (herunder mange blandt min familie og venner), kunne jeg have givet efter for min frygt. I stedet besluttede jeg at lade være. Det var en beslutning, jeg ikke havde andet valg end at træffe.

---

Dr. Majid Rafizadeh er en iransk-amerikansk politolog, forfatter, erhvervsrådgiver og offentlig taler. Han er præsident for The International American Council og sidder i bestyrelsen for Harvard International Review (Harvard University). Rafizadeh, som er Harvard-uddannet, er vokset op og har tilbragt det meste af sit liv i muslimske lande (både sunni- og shia-lande). Han er forfatter til erindringsbogen: “A God Who Hates Women” og den nye erindringsbog: The Muslim Renegade: A Memoir of Struggle, Defiance and Enlightenment. Dr. Rafizadeh kan kontaktes på Dr.Rafizadeh@post.harvard.edu. Følg ham på @Dr_Rafizadeh.

---

Oversættelse: Bombadillo