Bat Ye'ors bøger og artikler om islam og jihad, dhimmitude og sammenbruddet af orientalsk kristendom, samt Eurabien og den muslimsk-kristne anti-zionistiske alliance, udgør et værk af historiske proportioner og stor videnskabelig betydning. Over en periode på omkring 30 år skrev hun fem store værker, der med massiv dokumentation godtgjorde den historiske forfølgelse af jøder og kristne (dhimmier) under islamisk styre, samt det moderne arabiske projekt for islamiseringen af Europa og Vesten.

Som en ung flygtning fra Egypten, der udvandrede til England - "en lille kvinde, skrøbelig, genert", som hun skriver i forordet til sin seneste bog, Understanding Dhimmitude - har Bat Ye'or investeret ekstraordinær energi (med bistand og opmuntring fra hendes afdøde mand David Littman) i uddannelsen af en generation om skjult historie, ondsindede planer, lumske gradvise langsigtede processer, forræderiske eliter og menneskelige lidelser, der har været markant ukendt i den offentlige bevidsthed.

Bat Ye'or tilbyder nu det læsende publikum en kondensering, bestående af "enogtyve forelæsninger og taler om ikke-muslimers stilling i islamiske samfund" under titlen Understanding Dhimmitude. Denne bog genlyder af hjertebankende ængstelse, men opmuntres alligevel af menneskelig empati med de undertrykte og ydmygede dhimmier, der er nægtet værdighed og rettigheder, knust under, hvad Koranen kalder "Allahs religion."

I modsætning til hendes andre værker, der indgående skildrer omfanget og rædslen af den muslimske undertvingelse af og foragt for de nedværdigede vantro ikke-muslimer - fra den fjerne fortid til i dag og på det store lærred fra Pakistan til Marokko - samt den forfærdelige udplyndring af koptere i Egypten og armeniere i Tyrkiet, assyrere i Irak og kristne i det sydlige Sudan, udruster denne seneste bog læseren med streng begrebsmæssig klarhed over den historiske globale islamiske jihad og dens universelle kalifale ambitioner for menneskeheden. Den eneste legitime religion er, som altid, islam alene. Og dens guddommelige mandat er, som hun forklarede i en tale ved St. Paul's Church i London i 2003, intet mindre end at regere verden og indføre Koranens lov.

Med sine fem store bøger i hånden og et voksende ry som en kvinde af mod og sandhed, med et kald til retfærdighed for islams forsvarsløse dhimmi-ofre, har Bat Ye'or holdt foredrag i en række forskellige fora i Europa, Amerika, Canada, og Israel. Hun har konsekvent været ligefrem og præcis, undervist og advaret. De vigtigste temaer, som Bat Ye'or udtrykker og forklarer i sine foredrag, kan opsummeres som følger:

1. Islam kræver, i dens religiøse doktrin og civilisatoriske stræben, en overlegen status derved, at den skal erstatte og fortrænge jødedommen og kristendommen, dens gamle forløbere;

2. Islam har fra sin oprindelse konstrueret et "dhimmitude-regime [over de underlegne og tolererede ikke-muslimer], dhimmitude-lovene (...) dhimmitude-mentaliteten" (s. 118), som har påført de oprindelige folk i Orienten/Mellemøsten utryghed og undertrykkelse;

3. Det lykkedes islam at skabe en situation, så "hele den orientalske kristenhed blev ødelagt" (s. 40), en slags "religiøs udrensning", der ruller videre til den dag i dag;

4. Der er ingen substans bag "myten om en vidunderlig muslimsk-kristen symbiose" eller en "Mellemøstlig Guldalder" (s. 161), hverken i fortiden eller i dens nuværende formuleringer og udløbere, som f.eks. den Euro-Arabiske Dialog og Civilisationernes Alliance, som er bedrageriske manøvrer for muslimsk erobring;

5. Den islamiske jihad-mentalitet om erobring oversvømmede den østlige kristendom og er nu rettet mod "det kristne Vesten" (s. 83) - med det mål "at tvinge os alle i Europa til at leve under skyggen af dhimmitude" (s. 52).

6. I lyset af islamisk jihad "repræsenterer Israel den nationale befrielse af et dhimmi-folk" (s. 55), fordi jøderne har rejst sig i oprør mod muslimsk undertrykkelse og fornedrelse for at sikre deres politiske uafhængighed i deres gamle hjemland.

Hvor historikeren Georges Bensoussan refererer til en historie af "selskabelighed og foragt" til at beskrive hhv. fantasien og virkeligheden bag muslimske relationer med ikke-muslimer gennem 14 århundreder, demonstrerer Bat Ye'or en snu indsigt i de forviklinger og sammenkoblinger, der har med dette komplekse emne at gøre:

• Hendes forudseenhed identificerer et kristent samarbejde med islam, beregnet på at skade jøderne, som ironisk nok ender med at styrke de kristnes og jødernes fælles muslimske modstander.

• Hun forstår, at vestlig/kristen antisemitisme er et teologisk og historisk fundament for Vestens kollaps overfor den muslimske invasion af Europa, mens EU går sammen med Den Arabiske Liga og Organisationen for den Islamiske Konference [OIC, i dag: Organisationen for Islamisk Samarbejde, o.a.] for at få Israel til at styrtdykke ned i underkastelse og kaos.

• Hun afdækker det luskede palæstinensiske kneb med at kalde Jesus en palæstinenser (skønt han var en jøde fra Judæa) for at forbinde muslimer med kristne mod jøderne.

• Hun udstiller Europas forlig med palæstinensisk terrorisme som den moralske fallit af en civilisation, der allerede er træt og flosset efter et 20. århundrede, skæmmet og tilsølet af krige og totalitarisme.

• Hun forklarer den muslimske krig for at ødelægge Europas nationer, og afviser den moraliserende multikulturalisme, som fremmer Europas selvmord ved at lade byer og kvarterer blive forvandlet til erobret muslimsk territorium.

• Og endelig har hun udfordret den historiske præsentation af islam som tolerant og dens civilisatoriske indstilling som pluralistisk ved at mobilisere bjerge af historiske data, der viser, at islam var diskriminerende og nedgørende mod alle ikke-muslimer, især jøder og kristne.

Nietzsche forstod, at "viden om fortiden kun ønskes for at tjene fremtiden og nutiden", for at skabe historie, og ikke blot for at kunne den på fingrene. Bat Ye'or hævdede det argument, at det er bydende nødvendigt at kende historien, især når historien er nu; når dens ideer og rytmer fortsætter med at strømme ind i den nuværende tid. Islam er indstiftet "for at kæmpe mod folkene [ikke-muslimerne], indtil de bevidner, at ingen har ret til at blive tilbedt andre end Allah, og at Muhammed er hans Apostel," som det fortælles i hadith-samlingen Sahih al-Bukhari, og denne trosartikel er som mejslet i sten i hjerterne af de troende (som muslimer udelukkende anser sig selv for at være). Dette skal forstås, hvis ikke-muslimer - europæere, amerikanere, israelere - skal kunne reagere ligefremt og beslutsomt mod den rovgriske islamiske religion.

I en tale til Den Tredje Kristne Zionistiske Kongres i Jerusalem i 1996 påpegede Bat Ye'or, at hun introducerede ordet ”dhimmitude” i 1983 til at beskrive den fælles skæbne af lidelse og diskrimination, som jøder og kristne må tåle under sharia-lov. De kristne i Irak og Syrien, Iran og Pakistan, Libanon og Egypten, Sudan og Nigeria, har alle været ofre for muslimsk massakre og terrorisme. I mellemtiden skrumpede den jødiske tilstedeværelse i Mellemøsten og Nordafrika under islams svøbe. Islam, osende af arrogant stolthed og absolut tro, anser sin islamisering og dhimmificering af ikke-muslimske befolkninger og lande som en handling af guddommelig vilje - legitim og obligatorisk. Den muslimske umma (nation) vil ubønhørligt presse på indtil den endelige sejr, og da det muslimske overfald historisk havde fortæret Mellemøsten og andre områder, stræber det nu efter at gøre det kristne Europa til en del af Islams Hus. Med et Europa, der mister tilliden til dets identitet og livsfilosofi, er islams krav og den muslimske masseindvandring ved at forvandle kontinentet, så det ikke længere kan indånde Rousseaus, Goethes og Mills frie luft.

Der var en tid i historien, før det ødelæggende krav om "politisk korrekthed" ramte os som torden, da man kunne sige tingene, som de var, fortælle sandheden, udtrykke en mening, give en forklaring uden forbehold. Man kunne kritisere islam og ikke blive forbandet som blasfemisk. Men tingene har ændret sig i takt med, at islams scepter og dets truende skygge begynder at lægge sig over Amerikas og Europas veje frem. Bat Ye'or har måske ikke gennem sine skrifter og foredrag reddet de kristne i Østen eller Vesten, men hun har ydet den store tjeneste, at give udtryk for deres skæbnes alvor. Med indlevelse og klarhed har hun bragt sandheden til menneskehedens dørtærskel; og menneskehedens ledere bør nu gøre, hvad der er politisk nødvendigt for at sikre, at hendes profetiske advarsler ikke ender som døde bogstaver.

Bernard Lewis skrev i 1995, at "det kan være, at den vestlige kultur faktisk vil forsvinde: Den manglende overbevisning hos mange af dem, der burde være dens forsvarere, og den lidenskabelige intensitet hos dens anklagere kan meget vel gå sammen om at fuldende dens ødelæggelse." Om denne rædselsvækkende prognose, og dens historiske dybde og nutidige bane, kan vi lære meget af Bat Ye'or, som i hendes seneste bog: Understanding Dhimmitude.

---

Dr. Mordechai Nisan underviste i Mellemøststudier ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem.

---

Oversættelse: Bombadillo