Jihad er en af de grundlæggende doktriner i islam, men den gennemsnitlige inders kendskab til den er både overfladisk og utilfredsstillende. Hinduer oversætter normalt udtrykket med dharmayuddha, men denne gengivelse er helt vildledende. Dharmayuddha betyder "krig ført efter reglerne i Dharmashastras", såsom ikke at angribe en person, der ikke har våben eller har smidt det, ikke at mishandle en modstander, der har overgivet sig, ikke at forfølge en besejret fjende, der er løbet væk, ikke at angribe nonkombattanter i fjendens lejr, ikke at skade kvinder og hellige folk og steder i fjendens territorium, etc.

Hinduer har aldrig kendt til begrebet religiøs eller hellig krig, et begreb, som er karakteristisk for de monoteistiske trosretninger. For den almindelige hindu, især for dem, der er uvidende om de mange religiøse krige, som monoteistiske religioner har ført i Asien og Europa, er jihad derfor noget ophøjet. Den er intet mindre end krig for at opnå, hvad de anser for retfærdighed i verden. Meget få hinduer bekymrer sig om at huske, at drenge-kejseren Akbar var blevet en ghazi ved at dræbe sin hjælpeløse og dødeligt sårede fange Himu på Bairam Khans befaling i 1556 e.Kr. Og selv de hinduer, der husker historien, ved ikke, at titlen ghazi kun gives til sejrende, kafir-dræbende mujahideen. [1] Sandheden er, at jihad er krig for at udrydde de vantro (kafir) og deres vantro (kufr).

For at fjerne de herskende misforståelser er det vigtigt at forklare betydningen af jihad ud fra Koranen, hadith og det korpus af teologiske værker, der samlet går under navnet sharia. Da jihad er en grundlæggende doktrin i islam og dens fokus er rettet mod de vantro, ville det ikke være rigtigt, hvis hinduer fortsat skulle leve i deres dybtgående vildfarelse angående dens betydning.

Faktisk er også den gennemsnitlige muslims viden om denne doktrin overfladisk. Alle de islamiske læresætninger er strøet ud over de ca. 6.000 umage vers i Koranen på en usammenhængende, tilfældig måde. Kun få muslimer er kvalificerede til at samle de relevante vers, der påbyder jihad, for at nå frem til en systematisk, sammenhængende opfattelse. Et systematiserende arbejde, som det foreliggende gerne skulle være, kunne derfor være nyttigt for både hinduer og muslimer.

Der er en anden og mere tvingende grund til, at nutidens indere må have en klar forståelse af jihad-doktrinen. Den såkaldte sociale konflikt i Indien, som fra dag til dag bliver mere intens, har klare overtoner af en total jihad, der hvert øjeblik kan bryde løs. Dette ikke for at benægte, at der hos den gennemsnitlige muslim er et ønske om fred og social harmoni, der er lige så stærkt som hos de fleste hinduer. Men den almindelige muslim er for det meste uvidende om, hvordan han skal kanalisere sit ønske om fred uden at komme i modstrid med islams grundlæggende principper. I epilogen til denne bog, er der gjort et forsøg på at løse dette problem. Men det er ikke muligt at tage stilling mod jihad uden en klar viden om dens betydning og dens mangesidede konsekvenser. Denne bog er først og fremmest en søgen efter denne betydning, og i denne søgen er vore eneste vejledere Koranen, hadith og sharia.

Noter

[1] Mujahid - én, der er engageret i jihad. Akbars afvisning af historien om, hvordan han blev en ghazi, dog uden at forkaste selve titlen, er omtalt i Appendiks IV.

---

Sri Suhas Majumdar underviser i matematik på et Calcutta-college. Han blev født i 1937 i en afsides landsby i Mymensingh-distriktet i Østbengalen, nu Bangladesh. Han har skrevet en hel del bøger på bengalsk om emnet: reinkarnationen af det 7. århundredes islam på nutidens Indiens jord. Han føler, han er særlig velegnet til at skrive om dette emne, eftersom hans tidlige dage forløb i skyggen af Noakhali-massakrene [i 1946, altså et år før uafhængigheden og delingen af Britisk Indien i Indien og Pakistan, o.a.]. Emnet har været i hans sind i de sidste 50 år, men det var først for nylig, efter at have læst afsnittet Kitab Al-Jihad Wa'l Siyar i Sahih Muslim, at ideen om at skrive en bog om emnet faldt ham ind. Kilde

---

Indhold

Forord
Henvisninger
Indledning

Kapitel 1.           Jihad i Koranen
Kapitel 2.           Jihad i hadith
Kapitel 3.           Ghanimah eller plyndring i Koranen
Kapitel 4.           Plyndring (ghanimah) i hadith
Kapitel 5.           Islamisk ekspansion gennem jihad: Sunnaens vidnesbyrd
Kapitel 6.           Ødelæggelsen af afguder og afgudstempler under jihad: Sunnaens vidnesbyrd
Kapitel 7.           Slagtning af vantro under jihad: Sunnaens vidnesbyrd
Kapitel 8.           Plyndring (ghanimah) under jihad: Sunnaens vidnesbyrd
Kapitel 9.           Jihad i sharia
Kapitel 10.         Jihad og religiøse optøjer
Kapitel 11.         Sammenfatning
Kapitel 12.         Konklusion

Tillæg

1.           Jihad og fordrivelse af ikke-muslimer fra islamiske lande
2.           Jizya og dhimmien
3.           Udviklingen af jihad-doktrinen i Koranen
4.           Akbars holdning til jihad
5.           Jihad-doktrinen som forsvarskrig

---

Oversættelse: Bombadillo