Henvisninger

1. The Meaning of the Glorious Koran, af Mohammed Marmaduke Pickthall.

2. Sahih Muslim, 4 bind, oversat af Abdul Hamid Siddiqi.

3. Mishkat Sharif (på bengalsk), Vol. 7, oversat af M. Aflatoon Kaisar.

4. The Life of Mahomet, af Sir William Muir.

5. Mohammed and the Rise of Islam, af D. S. Margoliouth.

6. Hedayah (standard-manualen over islamiske principper i henhold til imam Hanifas retsskole), af Shaikh Burhanuddin Ali, oversat af Charles Hamilton.

7. The Calcutta Quran Petition, af Sita Ram Goel

8. History of Aurangzeb, Vol. III, af Jadunath Sarkar.

Nogle vigtige arabiske ord

Den bedste introduktion til ethvert islamisk emne er en vis fortrolighed med de arabisk fagudtryk, der er relateret til det. Islam har et stort sortiment af sådanne tekniske udtryk for alle aspekter af dens læremæssige bygning, og læren om jihad er ingen undtagelse. Kendskab til nogle generelle udtryk er også nødvendigt for en klar forståelse af islam.

Generelle islamiske termer

Wahy: Åbenbaring. Hvert vers af Koranen er wahy. Den eneste wahy-kilde er Koranen.

Sunna: Bogstaveligt "praksis"; i islamisk sprogbrug betyder det Profetens praksis, der betragtes som kanonisk og ligestillet med Koranens påbud. Kilden til sunna er hadith-litteraturen. Men man må huske, at ikke al Profetens praksis er sunna. At han på et tidspunkt havde 9 koner på én gang, for eksempel, er ikke sunna; men hans praksis med at slavebinde børn og hustruer af besejrede vantro er sunna par excellence. Igen, den ublodige erobring af Mekka er ikke sunna, men massakren på banu Qurayza er.

Sura: Et kapitel i Koranen.

Ayat: Et vers i Koranen.

Hadith: Bogstaveligt "beretning"; teknisk set en beretning om en handling eller udtalelse af Profeten, der betragtes som sunna.

Ahadith: Flertalsformen af hadith [denne oversættelse bruger dansk flertalsform: hadither, o.a.].

Sharia: Generelt alt, hvad der kan afledes af Koranen og hadith. I den begrænsede forstand, det bruges i denne bog, henviser det til de islamiske retsskolers litteratur.

Kafir: En vantro, en ikke-muslim mod hvem, der er etableret permanent jihad.

Mushrik: En ikke-monoteistisk kafir eller en afgudsdyrker [Ellen Wulffs danske Koran-oversættelse bruger udtrykket én, "der sætter andre ved Guds side", o.a.]; et stærkt skældsord i Koranen.

Munafiq: En muslim, der ikke helt går ind for islams sag eller en reelt frafalden, der er lunken mht. jihad [oversættes normalt som "hykler", o.a.]; et fuldtonet skældsord.

Kitabi eller ahl al-kitab: Jøder og kristne, hvis skrifter (kitab på arabisk), Tawrat (Det Gamle Testamente) og Injil (De Nye Testamente), er anerkendt af Koranen som wahy (= åbenbaring), men er erstattet af Åbenbaringen på arabisk [dvs. af Koranen, o.a.]. Danske udtryk er Skriftens Folk eller Bogens Folk.

Termer med relation til jihad

Jihad: Bogstaveligt "anstrengelse" eller "stræben", doktrinært "aggressiv krig for at sprede islam". Det fulde koraniske udtryk er "jihad fi sabilillah" (dvs. jihad for Allahs sag).

Mujahid: En soldat engageret i jihad.

Ghazwa: Jihad-krigstogt anført af Profeten selv.

Ghazi: Bogstaveligt "kriger", teknisk "en sejrrig, vantro-dræbende islamisk soldat".

Shahid: Bogstaveligt "vidne", teknisk "en martyr dræbt under jihad".

Ghanima: Bogstaveligt "lykke", teknisk "plyndringsgods fra den vellykkede afslutning af jihad". Den har to dele: (1) Udplyndring af de besejrede vantros ejendom; (2) udplyndring af de besejrede vantros kvinder og børn.

Ma Malakat ayman-u-kum: Bogstaveligt "det, som din højre hånd besidder", teknisk "vantro fanger taget under jihad", især fangne vantro kvinder solgt til slaveri og anvendt til konkubinat [dvs. sex, o.a.].

Khums: Bogstaveligt "den hellige femtedel", teknisk set den femtedel af jihad-byttet, der tilfalder Profeten eller hans nutidige repræsentant.

Fay: Hele byttet tilfalder Profeten (eller dennes repræsentant), når den vantro hær overgiver sig uden kamp. Jizya er en form for fay.

Jizya: Hovedskat aftvunget vantro, der er besejret ved jihad, men som har fået lov til at opholde sig i deres boliger uden tab af liv og lemmer. Skatten skal betales personligt og i en attitude af dyb ydmyghed. Ifølge Hidayah betyder jizya bogstaveligt gengældelsespenge for retten til stædigt at klynge sig til ens fædrene religion.

Kharajguzar: Generel udtryk for en vantro, der lever i en islamisk stat, og angiver, at han er en betaler af hovedskatten.

Dhimmi: Bogstaveligt "en person under formynderskab", teknisk set angiver det den status, en kharajguzar har i en islamisk stat. Status er den af en ikke-borger, der lever sit liv i en tilstand af semi-slaveri.

Vigtige ghazwa'er nævnt i denne undersøgelse

1. Overfaldet ved Nakhla (sidst i 623 e.Kr.) - Det første blod blev udgydt for islams sag.

2. Slaget ved Badr (624 e.Kr.) - Det første fuldgyldige slag mod Quraysh-stammen fra Mekka.

3. Fordrivelsen af banu Qaynuqa (624 e.Kr.) - Den første jødiske stamme fordrevet fra Medina.

4. Slaget ved Uhud (625 e.Kr.) - Nederlag og tilbageslag for mujahideen under Profetens ledelse påført af Quraysh fra Mekka.

5. Fordrivelsen af banu Nadir (625 e.Kr.) - Den anden jødiske stamme fordrevet fra Medina. Byttet bestående af deres ejendele blev regnet som fay.

6. Jihad mod banu Mustalik (626-627 e.Kr.) - Mustalik var en arabisk stamme.

7. Slaget ved Graven (627 e.Kr.) - også kaldet Al-Ahzab-slaget, hvor den belejrende Quraysh-stamme blev slået tilbage fra Medina ved Profetens overlegne lederskab.

8. Tilintetgørelsen af banu Qurayza (627 e.Kr.) - Mændene i den tredje jødiske stamme i Medina blev slagtet en masse, og dens kvinder og børn blev solgt for at købe heste og våben.

9. Ekspedition til Hudaybiyya (628 e.Kr.) - Præsenteret som en pilgrimsrejse, fordi Quraysh ikke tillod Profeten og hans horde at komme ind i Mekka.

10. Erobringen af Khaybar (628 e.Kr.) - Overraskelsesangreb på ikke-medinensiske jødiske stammer, som var de første, der blev reduceret til status af kharajguzar i islam.

11. Erobringen af Mekka (630 e.Kr.)

12. Slaget i Hunayn-dalen (630 e.Kr.) - Et slag udkæmpet efter erobringen af Mekka og efterfulgt af belejringen af Taif.

13. Tabuk-kampagnen (630 e.Kr.) - Den sidste ghazwa ledet af Profeten.

---

Sri Suhas Majumdar underviser i matematik på et Calcutta-college. Han blev født i 1937 i en afsides landsby i Mymensingh-distriktet i Østbengalen, nu Bangladesh. Han har skrevet en hel del bøger på bengalsk om emnet: reinkarnationen af det 7. århundredes islam på nutidens Indiens jord. Han føler, han er særlig velegnet til at skrive om dette emne, eftersom hans tidlige dage forløb i skyggen af Noakhali-massakrene [i 1946, altså et år før uafhængigheden og delingen af Britisk Indien i Indien og Pakistan, o.a.]. Emnet har været i hans sind i de sidste 50 år, men det var først for nylig, efter at have læst afsnittet Kitab Al-Jihad Wa'l Siyar i Sahih Muslim, at ideen om at skrive en bog om emnet faldt ham ind. Kilde

---

Indhold

Forord
Henvisninger
Indledning

Kapitel 1.           Jihad i Koranen
Kapitel 2.           Jihad i hadith
Kapitel 3.           Ghanimah eller plyndring i Koranen
Kapitel 4.           Plyndring (ghanimah) i hadith
Kapitel 5.           Islamisk ekspansion gennem jihad: Sunnaens vidnesbyrd
Kapitel 6.           Ødelæggelsen af afguder og afgudstempler under jihad: Sunnaens vidnesbyrd
Kapitel 7.           Slagtning af vantro under jihad: Sunnaens vidnesbyrd
Kapitel 8.           Plyndring (ghanimah) under jihad: Sunnaens vidnesbyrd
Kapitel 9.           Jihad i sharia
Kapitel 10.         Jihad og religiøse optøjer
Kapitel 11.         Sammenfatning
Kapitel 12.         Konklusion

Tillæg

1.           Jihad og fordrivelse af ikke-muslimer fra islamiske lande
2.           Jizya og dhimmien
3.           Udviklingen af jihad-doktrinen i Koranen
4.           Akbars holdning til jihad
5.           Jihad-doktrinen som forsvarskrig

---

Oversættelse: Bombadillo