Nedslagtningen af kristne

Burkina Faso: En række dødbringende islamiske terrorangreb på kristne og deres kirker fandt sted gennem hele maj måned eller blev rapporteret i maj:

• Søndag den 26. maj stormede bevæbnede muslimer en katolsk kirke under messen og åbnede ild mod de forsamlede kirkegængere; fire blev dræbt og flere andre såret.


• Den 13. maj angreb bevæbnede muslimer en katolsk procession, slagtede fire kristne og "brændte en statue af jomfru Maria".


• Den 12. maj stormede omkring 30 bevæbnede muslimer en katolsk kirke, slagtede mindst seks kirkegængere - herunder den tjenestegørende præst - og brændte derefter kirken ned til grunden.


• Søndag den 28. april stormede islamiske terrorister en protestantisk kirke og dræbte seks kirkegængere, herunder den 80-årige præst og hans to sønner. Ifølge en lokal: "Angriberne forlangte, at de kristne skulle konvertere til islam, men præsten og de andre nægtede." Så "kaldte de dem, én efter én, om bag kirkebygningen, hvor de skød og dræbte dem."


• Den 5. april trængte islamiske revolvermænd ind i en katolsk kirke og myrdede fire kristne.

Nigeria: Søndag den 26. maj bagholdsangreb og slagtede muslimske fulani-hyrder så mange som 30 kristne, da de kom gående på vej hjem fra gudstjenesten. De muslimske stammefolk nedbrændte også ca. 20 kristne husstande som led i deres planlagte "islamisering" af Nigeria, sagde en lokal præst og tilføjede: "Disse målrettede angreb på uskyldige kristne er uacceptable, især betragtet sammen med soldaters bekræftede anholdelser af over 30 kristne kvinder, [der arbejder som] frugt- og fødevare-sælgere (...) efter angrebet."

Separat den 18. maj dræbte islamiske revolvermænd én kristen og kidnappede to andre ved en baptistkirke.

Den Centralafrikanske Republik: En ældre kristen nonne af spansk/fransk oprindelse, der tilbragte sine dage med at undervise unge piger i syning i det afrikanske land, blev halshugget af en militant gruppe, der repræsenterer og delvist består af muslimske fulani-hyrder, omkring samme tidspunkt, hvor gruppen massakrerede mindst 26 mennesker i, hvad en rapport omtaler som "et af de største enkelte tab af liv i Den Centralafrikanske Republik (CAR) siden en fredsaftale i februar."

Tyrkiet: Mordet på en ældre kristen mand menes at have været en hadforbrydelse. Ifølge rapporten blev "den 86-årige græske mand fundet myrdet i sit hjem med hænder og fødder bundet. Han blev angiveligt tortureret":

"Zafir Pinaris død den 14. maj kommer kun fem dage før den årlige mindedag for det græske folkemord. Dette folkemord blev gennemført fra 1913 til 1922 af Det Osmanniske Imperium og bestod i det systematiske mord på kristne græske borgere. I (...) 1923 var det meste af den græske befolkning enten blevet myrdet eller var flygtet ud af landet. En bølge af mord på græske kristne skete igen i 1960'erne. En mistænkt er blevet arresteret i denne sag og tre andre bliver efterforsket. Det er endnu ikke klart, hvad der motiverede mordet. Men i betragtning af den historiske sammenhæng betegner den lokale presse hændelsen som en hadforbrydelse."

Pakistan: En muslimsk mand torturerede sin kristne ansatte til døde, efter at sidstnævnte havde forsøgt at opsige sit job. Javid Masih, 45, arbejdede som kreatur-medarbejder for Abbas Jutt. Ifølge en kilde, der er bekendt med sagen: "Masih ønskede at stoppe, fordi han ofte blev udsat for diskrimination og religiøst had." Den afdødes enke bekræfter: "Vi havde været udsat for religiøst had fra [Jutt] og hans kolleger, men vi havde ikke modet til at melde det til politiet. Vi er fattige og tilhører en undertrykt del af samfundet. Derfor bliver vi aldrig hørt. Jutt har ødelagt vore liv, og vi har intet at leve for nu."

Egypten: En muslimsk medarbejder myrdede sin kristne opsynsmand den 7. maj, "på grund af hans kristne tro" bemærker en rapport. Overvågningskameraer fra en nærliggende bygning fangede hændelsen. Da de gik forbi hinanden, talte de to mænd kort sammen, før den muslimske mand vendte tilbage med en kniv og slagtede den kristne, der efterlader sig en kone og to drenge i alderen 15 og 9. "Den islamiske hellige måned ramadan begyndte for næsten to uger siden," tilføjer rapporten. "Det er almindeligt, at kristne udsættes for øget vold og chikane i denne tid". Forfølgelse er et konstant tema i livet for egyptiske kristne, da de på forhånd bliver betragtet som andenklasses borgere i dette islamiske land."

Syrien: Islamiske militante bombede en kristen landsby; fem børn og en 35-årig kvinde blev dræbt. "Børnene gik ud for at lege efter nogle dage med ro" i nærheden af et kloster, forklarede en lokal præst, da en raket slog ned i nærheden af dem, og "øjeblikkeligt dræbte fem og sårede andre (...) kvinden blev dræbt af en anden raket i en nærliggende gade.”

Irak: Den 13. maj brød islamiske militante - tilknyttet shia-gruppen, Shabak, der støttes af Iran - ind i hjemmet af to ældre kristne kvinder, en mor og en datter, og stak dem gentagne gange med knive. Selv om moderens alder er ukendt, må den være meget høj i betragtning af at hendes datter - som ifølge de seneste meldinger "kæmper med døden" og "i en kritisk tilstand" - er 69 år gammel. Ifølge en rapport: "Kvinderne blev gentagne gange dolket med en kniv, og deres guld og penge blev stjålet. De to ofre blev derefter hospitalsindlagt i Mosul. Datteren, der fik en alvorlig skade i hovedet, befinder sig stadig i en kritisk tilstand." Selvom de to kvinder senere blev berøvet, siger lokale kristne, at plyndring ikke var det primære motiv: "Angriberne forsøgte at levere et trusselsbudskab (...). Jeg tror ikke, det var et røveri, fordi de dolkede datteren i hovedet med en kniv, hvilket betyder, at forbryderne forsøgte at dræbe dem (...). Du ved – hvem er det mon, der angriber kristne? Alle kender dem. Men ingen kan give dig navnene, fordi de støttes af militsen."

I en anden sag, i en tale holdt i London, beskyldte pastor Bashar Warda - ærkebiskop af Irbil, hovedstaden i irakisk Kurdistan - Storbritanniens kristne ledere for ligegyldighed overfor folkemordet på Iraks kristne. Nogle af hans kommentarer følger:

"Kristendommen i Irak - en af de ældste kirker, hvis ikke den ældste kirke i verden - er faretruende nær udryddelse. De af os, der bliver tilbage, skal være klar til at møde martyrdøden (...). Vore plageånder konfiskerer vores nutid, mens de forsøger at udslette vores historie og ødelægge vores fremtid. I Irak er der ingen erstatning for dem, der har mistet ejendomme, hjem og forretninger. Titusinder af kristne har intet at pege på som deres livs værk, eller generationers værk, på steder, hvor deres familier har levet i måske tusinder af år (...). Vil I fortsætte med at se gennem fingre med denne endeløse, organiserede forfølgelse af os? Når den næste bølge af vold begynder at ramme os, vil alle på jeres universiteter så gå i demonstration med bannere, der lyder: ”Vi er alle kristne"? Og ja, jeg siger, ”den næste bølge af vold", for dette er simpelthen den naturlige følge af et regeringssystem, der prædiker ulighed og retfærdiggør forfølgelse. Ligningen er ikke kompliceret. Én gruppe bliver lært, at de er højerestående og retsligt berettigede til at behandle andre som undermennesker alene på basis af deres tro og religiøse praksis. Denne lære fører uundgåeligt til vold mod ethvert ”undermenneske”, der nægter at ændre sin tro. Og der har I det - dette er de kristnes historie i Mellemøsten gennem de sidste 1.400 år."

Angreb på kirker

Nigeria: Muslimske fulani-hyrder stormede en kirke under en korøvelse om aften den 18. maj og kidnappede 17 kristne. "Mens vi var i kirken, omringede over 20 fulani-hyrder pludselig kirken og begyndte at skyde," huskede et kirkemedlem. "Alle var rædselsslagne, men vi kunne ikke komme væk, fordi de allerede havde omringet kirken. De spurgte efter præstens hus, og de truede med at skyde os, hvis vi ikke viste dem huset. Nogle af dem gik til præstens hus, mens andre holdt øje med os."

Kenya: Den 17. maj ødelagde en rasende hob af somaliske muslimer ejendommene tilhørende fire kirker - Kingdom Gospel for All Nations Ministry, Evangelical Victory Church International, End Time Army Church og Kale Heywot Church - og sårede flere kristne. Den foregående dag havde lokalbefolkningen tilkaldt politiet i forbindelse med et udendørs islamisk arrangement, fordi det var blevet for støjende og voldsomt. Med henvisning til "forstyrrelse af offentlig orden" reagerede politiet ved at trække stikket ud på arrangementet. Den næste dag, "stormede en gruppe muslimske tilhængere vores kirkebygning bevæbnet med sten, macheter og benzin," sagde præsten i en af de ødelagte kirker. "De brød ind i kirken og smadrede alt; fra stole til lydudstyr. De forsøgte også at sætte kirken i brand, men politiet ankom og inddæmmede situationen (...). Efter at de havde ødelagt denne kirkes stole og udstyr, delte de sig op i små grupper og drog omkring og stjal fra de nærliggende butikker, der blev drevet af kristne. Dette var en direkte forfølgelse af mennesker, der tilslutter sig den kristne tro." En anden præst fra en angrebet kirke sagde: "Vores tilbedelsesfrihed er blevet krænket, og vi kan kun bede om en tid, hvor det muslimske samfund vil tillade kristne at tilbede uden frygt for at blive angrebet. Vore medlemmer er nu spredt og (...) vi har modtaget notitser i vores kirke, der advarer os mod at gå i kirke, bede og prædike." "Tilstrømningen af det somaliske folk, der mest er muslimer, har udgjort en stor fare for kirkerne," sagde lederen af en anden angrebet kirke. "De har rejst fire moskeer og leder efter jord til at bygge flere moskeer. De har truet kirker til at forsvinde, så de kan bygge moskeer på disse jordlodder."

Tyrkiet: Den 21. maj afbrød politiet en dåbsceremoni, mens de lavede razzia i og efterfølgende lukkede en uautoriseret kirke etableret af iranske kristne asylansøgere. "Tyrkiet har ingen procedure til legalisering af kirker," tilføjer rapporten:

"Mange er i stedet tvunget til at registrere sig som en stiftelse eller en forening, og selv da vil de fleste ikke få lov til at åbne en kirkebygning. Derfor er mange, som kirken i Bolu, tvunget til at eksistere i lejlighedskomplekser. Det er almindeligt for kristne at rapportere chikane og intimidering af politiet, der overvåger deres kirketjenester. Iranske kristne bliver ofte udfordret ved, at de som asylansøgere normalt bosættes i ekstremt islamiske områder, som ikke ønsker kristen tilstedeværelse."

Iran: Myndigheder, direkte under Den Øverste Leders kontrol, lavede razzia mod en assyrisk presbyteriansk kirke den 9. maj. De rev kirkens kors ned, ændrede låsene og gjorde det klart, at tilbedelse ikke længere var tilladt i kirken. Tilsyneladende bestod kirkens forbrydelse i, at den brugte det persiske sprog sammen med dens eget assyriske sprog; da det overvældende flertal af Irans muslimske befolkning kun taler persisk, bliver det at fejre gudstjeneste på dette sprog af det islamistiske regime set som en forførende trussel mod muslimers tro.

Algeriet: Med henvisning til en lov, der kræver særlig tilladelse for ikke-muslimske tilbedelsessteder, lukkede myndighederne endnu en kirke og dens bibelskole den 22. maj. "Jeg er ked af at blive udsat for denne uretfærdighed," sagde præsten: "Vi bad for de myndigheder, der forfølger os, som vor Herre Jesus Kristus befalede." Kirken havde opfyldt alle andre krav for legalisering og havde siden 2017 ventet på godkendelsen, som aldrig kom. Denne er den seneste af flere kirker, der er blevet lukket de seneste år. Ifølge rapporten: "Embedsmænd har endnu ikke givet nogen tilladelse til en kirkebygning i henhold til forordningen (...). Flere kirker har siden modtaget skriftlige ordrer om at stoppe alle aktiviteter, og myndighederne har lukket en række af dem fordi de fungerede uden licens. Islam er statsreligion i Algeriet, hvor 99 procent af befolkningen på 40 millioner er muslimer."

Egypten: Myndighederne lukkede endnu en kirke som reaktion på muslimsk misbilligelse. "Dette er en meget vanskelig situation," sagde en lokal kristen. "Du kan se børnene bede i tårer på grund af deres følelser af frygt (...) det er meget smerteligt for os som kristne. Jeg stoler ikke på regeringens løfter, men vi er nødt til at fortsætte med at bede for [en] genåbning af kirken." "For mange år siden bad vi i vore huse med præsten, fordi der ikke var en [eksisterende] kirke," sagde en anden lokal kristen. "Nu er der mere end 400 koptiske personer i vores landsby, og vores antal vokser dag for dag (...). Under de sidste festdage (den ortodokse påske) bad mange koptere, og politiet havde sikret bygningen, men derefter sagde politiet til biskop Georgius, at han skulle lukke kirken, fordi nogle muslimer i landsbyen ikke brød sig om det."

I en anden sag blev en amerikansk professor ved Cairos Amerikanske Universitet fyret for at nægte at fremhæve islam over andre religioner i sit kursus om verdens religioner. Ifølge en rapport:

"Professor Adam Duker har undervist i Sammenlignende Religionsvidenskab på universitetet siden 2016. Hans afskedigelse siges at komme efter en konflikt med den saudiske milliardær Tarek Taher, der har tætte forbindelser med universitetet. Taher havde bedt om, at professor Duker fokuserede mere på islam. Da professor Duker nægtede, blev hans kontrakt opsagt med virkning fra oktober 2019. Professor Duker siger, at Taher bad ham om at opmuntre ikke-muslimske studerende til at konvertere til islam, og at Taher ønskede hans forelæsninger forhåndsgodkendt inden undervisningen. [En mere detaljeret rapport om denne udvikling ses her.]"

Pakistan: "En præst (...) modtog et brev den 1. maj, der advarede ham om, at hans kirke ville blive genstand for et terrorangreb, medmindre han betalte en løsesum på mere end 3.500 dollar," bemærker en rapport. "Truslen fik mange kirkeledere i Karachi til at råbe vagt i gevær og opfordre lokale myndigheder til at give deres samfund beskyttelse (...). Brevet advarede også om, at hvis pastor Azeem gik til politiet, ville der blive konsekvenser som de nylige terrorangreb på kirker i Sri Lanka.”

I en separat hændelse blev 38 kristne grave på en pakistansk kirkegård skændet; de ukendte gerningsmænd ødelagde også flere kors fastgjort til gravene.

Angreb på apostater og bespottere

Uganda: Muslimer nedbrændte hjemmet af en tidligere muslim og konvertit til kristendommen og hans store familie (da han stadig var muslim, havde han giftet sig med tre kvinder, der gav ham 14 børn). Det meste af familien befandt sig indendørs og slap kun ud med nød og næppe inden det forkullede tag styrtede ned. "Vi takker Gud, at ingen kom fysisk til skade, selvom vi følelsesmæssigt er hårdt ramt, da vi fortsætter med at modtage truende meddelelser, som advarer os om et muligt angreb," sagde faderen. "Presset fra den udvidede familie og de radikale muslimer er virkelig bekymrende for min familie, og vi kan ikke risikere at vende tilbage til vore huse." Problemerne begyndte, da muslimerne fandt ud af, at familien havde antaget kristendommen; områdets muslimer begyndte at stene deres hjem den selv samme dag, de havde set familien gå i kirke. Muslimske landsbyboere og imamen i den lokale moské begyndte også at fornærme og chikanere familien, med en landsbyboer, der sagde: "Hvis du ikke kommer tilbage til islam, så regn med, at noget usædvanligt vil ramme din familie." "Siden da" forklarede faderen, "har min familie været årvågen, og vi hyrede endda en vagt til at våge over familien om natten, men stenkastningen fortsatte mod et af husene, mens vagten var på patrulje i den anden ende af gården." Selv efter at være blevet gjort hjemløse, fortsætter familien med at modtage truende meddelelser, heriblandt: "Afbrændingen af huset var bare en advarsel. Hvis I fortsætter med at forhærde jeres hjerter og ikke vender tilbage til islam, så forvent det værste af det, I tidligere har set." "Vi har oprigtigt brug for bønner og økonomisk støtte," sluttede faderen. "Min familie er spredt, og børnene kan ikke komme i skole. Vi gav vore liv til Jesus og her lever vi nu et uroligt, rastløs liv. Loven burde stille disse gerningsmænd til regnskab."

Pakistan: Den 15. maj angreb en muslimsk menneskehob en kristen familie, som de beskyldte for at have bespottet islam. Hele affæren begyndte efter at en kristen mand havde bedt en muslimsk mand, der højlydt udstødte forbandelser i sin telefon nær den kristne families hjem, om at bevæge sig væk. Muslimen reagerede med en nedsættende, anti-kristen svada, som endte med et fysisk sammenstød, indtil den kristne familie kunne skille de to mænd fra hinanden. Den aften begyndte den lokale moskés megafoner at rette støjende beskyldninger mod den kristne husstand for blasfemi og tilføjede: "Alle islams elskere må samles og tvinge disse dæmoniske væsener ud af denne landsby." Et familiemedlem forklarer, hvad der så skete:

"Dette var et rædselsvækkende øjeblik for hele min familie og andre kristne. Vi følte os totalt hjælpeløse. I vores panik begyndte vi at gøre os klar til at flygte fra vore hjem og komme langt væk fra landsbyen, men vi var alt for langsomme. På ingen tid begyndte vi at høre muslimer samles uden for vort hjem - selv børnene. Den voldelige hob omringede vort hjem, og alle havde våben, herunder skydevåben - som blev affyret op i luften - stokke, økser, stænger og landbrugsredskaber. Selv de små børn havde våben [og] vi frygtede for vore liv. Mængden begyndte at råbe uden for vort hjem og forlangte, at vores familie skulle komme ud og få vores guddommelig straf for vores synd. Det virkede ikke særlig guddommeligt - vi så ikke andet end rasende, onde og voldelige mennesker, der var klar til at dræbe os."

Syv kristne familiehjem blev angrebet, før hoben spredtes.

Seksuel misbrug af kristne

Indonesien: En 23. maj-rapport siger, at "en ny form for forfølgelse er på vej - kristne piger som seksuelle mål for muslimske mænd (...). Indflydelsesrige ledere træner bogstaveligt talt unge mænd til at indfange kristne piger for at gøre dem gravide":

"De går efter dem for således på en måde at forsøge at fortynde kristendommens udbredelse, fordi den kristne piges familie bliver så skamfuld over det, at (...) de tvinges til at gifte denne datter ind i en muslimsk familie (...). Familien går med til det, fordi skammen er så overvældende, (...) og muslimerne, der bliver trænet til at gøre det, forstår det. Derfor gør de det. De tager en kristen ind i en muslimsk familie, så de kan påvirke [hende]. Når først pigerne er gift ind i de muslimske familier, bliver de ofte afskåret fra eller forladt af deres familier, og de står over for endnu vanskeligere vilkår. I nogle tilfælde er pigerne den anden eller tredje kone for deres forfølger, og de har få friheder."

Pakistan: Neha Pervaiz, en 15-årig kristen pige, blev voldtaget, tvangskonverteret til islam og gift med en 45-årig muslimsk mand. "Jeg blev ført af min tante, en muslimsk konvertit, til hendes hus den 28. april, for at hjælpe hende med at se efter hendes syge søn," mindes Neha. "Men dér blev jeg bedt om at gifte mig med en muslimsk mand ved navn Imran. Da jeg nægtede, slog de mig og truede med at dræbe min lillebror, som var med mig." Hun blev så tvunget ind i et andet rum og voldtaget af Imran. "Derefter pressede de mig til at konvertere til islam og gifte mig med Imram." I løbet af de følgende to dage blev hun tvunget til at konvertere, omdøbt til Fatima og bragt til retten, hvor hun ulovligt blev gift med Imran. Til sidst lykkedes det hende at flygte tilbage til sine forældre.

Egypten: Muslimer kidnappede angiveligt en kristen hustru og mor til tre nær Cairo. Hendes familie har siden modtaget truende meddelelser, der siger, at medmindre kvinden konverterer til islam, vil en af hendes sønner blive dræbt. Efter at familien havde bragt sagen til politiet, nægtede sidstnævnte at åbne en sag og lod formode, at kvinden havde forladt sit hjem af egen fri vilje.

---

Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011

---

Oversættelse: Bombadillo