Nedslagtningen af kristne

Nigeria: Så mange som 55 kristne og en kirke blev brændt efter et muslimsk angreb på et overfyldt marked i Kaduna-staten den 18. oktober. "En muslim slog falsk alarm om en tyv på markedet, hvilket skabte panik. Derefter begyndte andre muslimer at råbe 'Allahu Akbar' [det jihadistiske slogan, Allah er større]. De angreb kristne og satte ild til huse og butikker tilhørende kristne i byen," forklarede en lokal kilde. "Da folk hørte 'tyv! tyv!' blev de forvirrede og begyndte at løbe,” uddybede pastor James Moore. "Ukendt for folk var det en strategi, de muslimske unge brugte til at angribe dem. De dræbte, plyndrede og brændte af." Efter at have besøgt stedet sagde Kaduna-guvernør Nasir El-Rufai, at der indtil videre er "fundet 55 lig, nogle brændt til ukendelighed." Han tilføjede, at sådanne islamistiske angreb "ikke kan fortsætte (...). Dette land tilhører os alle; denne stat tilhører os alle. Ingen skal jage nogen væk. Så I skal lære at leve med alle i fred og retfærdighed."

I en anden sag udsendte Islamisk Stat, Vestafrika-provinsen, som er en fraktion af den nigerianske terror-gruppe Boko Haram, en video, der viste henrettelsen af Hauwa Leman, en 24-årig hjælpearbejder fra Røde Kors. En måned forinden, den 15. september, dræbte de en anden hjælpearbejder, Saifura Khorsa. Begge kvinder var tidligere blevet bortført under jihad-angreb og blev dræbt på beskyldningen om at have forladt islam. I videoen får de muslimske terrorister Hauwa til at knæle på jorden med hænderne bundet, inden de skyder hende. I den samme video truede de med at holde Leah Sharibu, en 15-årig kristen pige, som nægtede at forlade kristendommen, og Alice Loksha Ngaddah, en ung kristen sygeplejerske fra FN’s Børnefond UNICEF og mor til to småbørn, som slaver for livet. En talsmand for den islamiske terrorgruppe forklarede:

"Vi har holdt ord, præcist som vi sagde det, ved at dræbe en anden humanitær hjælpearbejder, Hauwa Leman, som arbejder for Den Internationale Røde Kors Komité, ICRC (...). Saifura og Hauwa blev dræbt, fordi de af gruppen betragtes som murtad [apostater], fordi de engang var muslimer, der forlod deres islam i det øjeblik, de valgte at arbejde for Røde Kors (...). Hvis vi ser dem, vil vi dræbe apostaterne blandt dem, mænd eller kvinder, og vælge mellem at dræbe de vantro eller holde dem som slaver - mænd eller kvinder."

"Fra i dag," tilføjede den islamiske terrorgruppe, "er Leah og Alice nu vore slaver."

Endelig bortførte og myrdede mistænkte islamiske terrorister en katolsk stammeleder. Raphael Galadima og hans kone blev bortført den 19. oktober, efter at han havde haft møde med den lokale guvernør og klaget over nylige drab på hans folk, begået af fulani-hyrder og de andre muslimske angribere; fire andre mennesker i hans konvoj blev dræbt. Selv om en stor løsesum efter sigende blev betalt for hans frigivelse, blev hans myrdede krop fundet den 26. oktober.

Kenya: Mere end 20 islamiske militante bombede en boligenhed for ikke-lokale lærere, og dræbte to kristne omkring kl. 1 om natten den 10. oktober i Mandera, nær grænsen til Somalia, hvor den islamiske terrorgruppe Al Shabaab er baseret. "De ikke-lokale lærere var medlemmer af Den Katolske Kirke og Den Østafrikanske Pinsekirke," sagde en overlevende. "Angriberne vidste, hvem de ville angribe (...). Men takket være Gud, lykkedes det to af os at undslippe (...). De jævnede huset med jorden i håbet om, at ingen af de ikke-lokale lærere ville overleve." Ikke-lokale lærere antages ofte og korrekt for at være kristne. Tre andre kristne lærere blev dræbt i en næsten identisk hændelse, der fandt sted otte måneder tidligere; og i 2014 massakrerede islamiske militante 28 kristne, efter de var steget op i en bus og havde adskilt kristne fra muslimer. Sådanne stadige islamiske angreb har fået kristne og deres kirker til at genoverveje deres eksistens langs den kenyansk-somaliske grænse: "Jeg er bekymret for mine kirke-medlemmer og kirkens fremtid i Mandera," sagde en præst. "Jeg ved, at vores tilstedeværelse betød meget for Guds rige, men vore hjerter er blevet grebet af stor frygt. Som en ikke-lokal præst frygter jeg et muligt angreb på vores kirke. Mine medlemmer befinder sig i en tilstand af stor frygt. Vi har virkelig brug for bønner om Guds beskyttelse." "Det er ikke godt, at uskyldige lærere, der kommer for at bringe lys og åbne det nordøstlige område, gang på gang bliver dræbt, alene på grund af deres tro," sagde Martin Kamutu, en lærer fra Mandera. "Det er smerteligt at miste vore kolleger gennem så grufulde handlinger af fejhed. Vore hjerter bløder, fordi selv efter at vi har dedikeret vores tid og professionalisme til at tjene dette [muslimske] samfund, så hader de stadig kristne." Også i en kommentar til situationen, sagde pastor John fra Mandera. "Dette er et andet dårligt eksempel på, hvad religion kan gøre. Vi mister kristne med meget stor hast i Mandera. Sidste måned mistede vi fem til terrorisme, og nu har vi igen mistet to lærere. Vi beder det internationale samfund og menneskerettighedsgrupper om at engagere sig i det nordlige Kenya."

Forfølgelse af kristne apostater fra islam, bespottere og prædikanter

Iran: To muslimske konvertitter til kristendommen blev idømt atten og tolv måneders fængsel for "at sprede propaganda mod regimet." Men dommen synes at have været mere specifik, da den angiveligt skulle have sagt, at "tro på Bibelens autoritet og Jesus som Herre er angreb på islam." Mike Ansari, en iransk kristen aktivist, forklarede:

"Hvis der ikke er nogen kodificeret lov angående et bestemt sagsforhold, skal dommere afsige deres domme på basis af autoritative islamiske kilder. Iranske domstole retter sig typisk efter konservative gejstlige som Ayatollah Khomeini, der betragtede apostasi som en forbrydelse, der skulle straffes med døden (...). I de sidste par år er de fleste udenretslige drab i Iran langsomt blevet erstattet af vilkårlig arrestation og tilbageholdelse. De fleste af de anholdte bliver tvunget til at videregive oplysninger om deres huskirkes aktiviteter og deres venner under trussel om kriminel retsforfølgelse eller arrestation af familiemedlemmer."

Omkring samme tid, hvor disse to kristne blev dømt for at "tro på Bibelens autoritet," roste den iranske præsident Hassan Rouhani sig af sit lands menneskerettigheds-situation i FN. Han sagde, at hans regering var dedikeret til "moderation og respekt for menneskerettighederne" og tilføjede: "Vi i Iran stræber efter at etablere fred og at fremme menneskerettighederne for folkeslag og nationer. Vi tolererer aldrig tyranni, og vi forsvarer altid dem uden stemme. Vi truer aldrig nogen ..."

Uganda: Pastor Umar Mulinde - en tidligere muslim, som i 2011 overlevede et grufuldt syreangreb, der permanent vansirede hans ansigt - blev angrebet igen. "Muslimske ekstremister brød med magt ind i mit hjem midt om natten," sagde han, men han og hans familie formåede at flygte ud gennem bagdøren. "Vi overlevede med nød og næppe - jeg mistede kun nogle af mine personlige husholdnings- og kontorartikler såsom bærbare computere, iPads og telefoner, men byrebart liv forblev uberørt (...). Jeg overlevede kun lige akkurat dette forsøg på at tage mit liv (...). Politiet arresterede ingen. Den tidligere muslim, der blev kristen præst, mindedes de skæbnesvangre begivenheder juleaften 2011: "Da jeg satte mig ind i mit køretøj, kom nogle folk og hældte syre i ansigtet på mig, hvilket fik min hud til at gå i opløsning (...). Det var en katastrofal virkning på mit menneskelige kød, som dramatisk ændrede mit liv. Syren ville have brændt mig til nær døden, hvis Gud ikke havde hjulpet mig." Lægerne formåede at redde hans liv, og han fortsætter med at evangelisere over hele Uganda. Fordi Uganda kun er omkring 12 procent muslimsk, er myndighederne tilbageholdende med at tage truslen om radikalisering alvorligt, sagde han: "Alle ugandere burde være bekymrede, for i dag er det mig og i morgen kan det være en anden. I mit tilfælde har jeg været heldig at overleve, men hvem ved, om en anden person også vil overleve ligesom mig? Kristne er nødt til at se nøjere på virkningerne af muslimsk ekstremistisk ideologi og at gøre noget ved det."

I en anden sag afslørede en 10. oktober-rapport den mishandling, som en muslimsk far i Uganda udsatte sin kone og børn for, efter at de var blevet kristne. Ifølge hans kone, Dorika Kabuo: "Min mand gennem 20 år blev voldelig mod os, da vi konverterede til kristendommen og tilsluttede os den nærliggende evangeliske kirke i Bwera, i det vestlige Uganda. Manden, som havde givet os kærlighed og omsorg, blev til et dyr, der slog mig og mine børn dagligt på grund af vores nye tro på Kristus Jesus. Som en muslimsk familie deltog min mands slægtninge i bekæmpelsen af os, selv i det omfang, at de rakkede ned på mine børn, når de mødtes med dem ..." Sarah, et af børnene, tilføjede: "I den tid holdt vores far op med at betale vore skolepenge og tage sig af os. Han plejede også at slå os selv uden grund. Han gav os ikke lov til at gå i kirke, men vi kunne snige os ud og gøre det, når han var væk. Hvis han opdagede, at vi havde været i kirke, tog han sin gummipisk og piskede os alle sammen." Til sidst: "En aften," fortsatte moderen, "gennembankede min mand os og truede med at slå os ihjel den følgende dag, hvis vi fortsatte med at bekende den kristne tro. Den samme nat jagede han os væk. Vi pakkede nogle få ejendele og forlod det sted, vi kaldte hjem, for at tage til Kasese uden at vide, hvordan vi skulle komme dertil eller hvor vi skulle bo." Men som Christopher, et andet af børnene, forklarede: "Intet kunne afholde os fra fællesskabet med de andre brødre, fordi det var her, vi fik opmuntring, næring og kærlighed. Kirken blev som et hjem for os. Jo mere vi insisterede på at forblive i kristendommen, desto mere eskalerede min fars fjendtlighed." Selvom en præst fra Allehelgens Kirke i Uganda til sidst fandt bolig til den hjemløse kvinde og hendes børn, fortsatte manden med "at sende muslimske sheiker, der lovede at jagte mig og forgifte mig, men Herren beskyttede os," sagde Dorika. "Vi har siden ændret vore navne, og det er svært for nogen at identificere os nu (...). Selvom livet ikke har været let efter konverteringen til kristendommen, er vi fast besluttede på at fortsætte løbet til enden og bevare troen."

Algeriet: To kristne mænd blev anklaget for at "tilskynde en muslim til at ændre sin religion" - en lovovertrædelse i det overvejende muslimske land - efter at en muslimsk kvinde og hendes mand, en konvertit til kristendommen, var blevet inviteret til middag i en kristen husstand. Mens hendes mand, Rachid Ouali, og hans 67-årige ven, Ali Larchi, under middagen var kommet ind i en lang samtale om glæden ved at leve et kristent liv, sprang Oualis kone pludselig op og råbte: "Du har bragt mig her for at konvertere mig og for at fornægte min religion. Du lagde en fælde for mig," forklarede hendes mand. "Hun blev ved med at hæve sin stemme for at blive hørt udenfor." Derefter stormede hun ud og gik hen for at klage til sin familie, der boede i nærheden. Kort efter, og delvist på grund af pres fra sin familie, indgav hun en klage, der lød, at hendes mand og hans ven havde taget hende til en gudstjeneste i kirken, hvor de havde forsøgt at presse hende til at blive kristen. Landets straffelov kræver en straf på op til fem års fængsel og en bøde på op til en million dinarer (ca. 55.000 kr.) til alle, der "ansporer, tvinger eller bruger midler til at forføre en muslim til at konvertere til en anden religion, eller som til dette formål bruger institutionerne for uddannelse, sundhed, samfund, kultur eller uddannelsesinstitutioner eller andre institutioner eller økonomiske fordele; eller fremstiller, opbevarer eller distribuerer trykte dokumenter eller film eller et andet audiovisuelt medium eller middel med det formål at undergrave en muslims tro."

Sudan: Sikkerhedsstyrker afbrød en kristen gudstjeneste den 10. oktober i Nyala, hovedstaden i den sydlige delstat Darfur, og arresterede alle 13 kristne til stede. Personale fra Sudans Nationale Efterretnings- og Sikkerhedstjeneste gav ingen grund til arrestationen af de kristne "anden end at sige, at de var alle konvertitter fra islam," sagde en rapport. "Myndighederne er ude efter kristne konvertitter fra islam i Darfur." "Vi er bekymrede, fordi vi endnu ikke ved, hvor de opholder sig," sagde en lokal kilde, der frygtede, at de kunne blive tortureret. Ifølge rapporten:

"NISS [Sudans Nationale Efterretnings- og Sikkerhedstjeneste] - et berygtet agentur, der er kendt for at være bemandet med uforsonlige islamister - kan tilbageholde mennesker i op til fire og en halv måned uden anklager. Efter Sydsudans løsrivelse i 2011 lovede Sudans præsident Omar al-Bashir at indføre en strengere udgave af sharia (islamisk lov) og kun anerkende islamisk kultur og det arabiske sprog. Kirkeledere sagde, at sudanesiske myndigheder har nedrevet eller konfiskeret kirker og begrænset kristen litteratur under påskud af, at de fleste kristne har forladt landet efter Sydsudans løsrivelse."

En 23. oktober-rapport bemærker, at de 13 til sidst blev "løsladt, men først efter at de havde været udsat for alvorligt pres pga. deres tro og var blevet slået i fængslet ..."

Pakistan: En domstol dømte en psykisk handicappet kristen til et liv i fængsel på beskyldningen om blasfemi mod islam. Yaqoob Bashir, 25, blev først anklaget for at have brændt et hæfte indeholdende koranvers i juni 2015. Han var angiveligt under behandling på en klinik for mental sundhed forud for blasfemi-anklagen og den efterfølgende fængsling. ”Det er ubærligt og uretfærdig,” sagde Kasur Bibi, Bashirs mor. "Min søn er uskyldig. Han fornærmede eller bespottede ingen. Han er ligeglad med mange af disse spørgsmål, da hans sind fungerer anderledes end normale menneskers. Jeg er analfabet og ved ikke meget om love og politikker; jeg vil bare have retfærdighed for min søn og se ham hjemme igen så hurtigt som muligt." Ifølge rapporten:

"Under Bashirs tre år og tre måneder lange fængselsophold forud for hans domfældelse, blev der gennemført 96 høringer som led i hans sag. I denne periode blev Bashir flere gange overfaldet af andre fængslede. I juni 2018 blev han brutalt slået af medfanger for at bede i deres fælles fængselscelle og fik flere skader. Den unge kristne modtog også kun ringe sympati fra domstolene, da hans appeller om løsladelse mod kaution blev afvist to gange, én gang ved distriktsdomstolen og derefter igen ved højesteretten i Hyderabad. Mens han ventede på rettergangen led Bashir af flere alvorlige sygdomme på grund af de dårlige forhold i fængslet og manglen på ordentlig lægehjælp fra fængselsmyndighedernes side. Siden den dag, da Bashir blev anklaget for blasfemi, har hans familie været konstant overvåget af ekstremistiske grupper. Disse grupper har gentagne gange truet og chikaneret dem under retsmøderne."

Almindelig forfølgelse af kristne

Uganda: Muslimer strangulerede og truede en ung kristen dreng med døden for at afvise islam. Emmanuel, 12, var ved at udføre familiepligter i nærheden af sit hjem, da fire muslimske mænd bortførte ham på et tidspunkt efter kl. 21:00 den 25. oktober, og bragte ham til en plantage et par kilometer væk. "Ali Lukuman forsøgte at overtale mig til at blive muslim, hvilket jeg nægtede, og han slog mig og jeg begyndte at skrige," fortalte den unge fra en hospitalsseng, hvor han blev behandlet for dybe stranguleringsmærker og indtagelse af chloroform, som bortførerne tilsyneladende brugte i et forsøg på at slå ham ud. "De fortsatte med at komme med trusler om, at de vil dræbe mig, hvis jeg ikke ville konvertere til islam." Da han bemærkede, at hans søn var forsvundet, dannede faderen og andre en eftersøgningsgruppe; til sidst hørte de en klagen og fandt drengen alene, "bevidstløs og halvdød," sagde hans far. "Min søns ord var svære at forstå, da han var forvirret og ikke kunne dreje sin hals med stranguleringsmærkerne." Ali, lederen af den muslimske bande, havde tidligere sendt truende beskeder til faderen, som f.eks.: "Hvis du vil blive hos os i vores landsby, så skal du blive muslim, men hvis ikke, skal du forsvinde."

Pakistan: Nusrat Shaheen - skoleinspektør for Statens Grundskole for Drenge i Attock-distriktet, Punjab-provinsen - overfusede den 12-årige kristne elev Sharjeel Masih, efter at han havde rørt ved en vandhane i hendes nærvær. "Jeg prøvede bare at lukke for en løbende vandhane, da læreren greb mig, kaldte mig churha (et nedsættende udtryk, der bliver brugt om kristne) og spurgte, hvorfor jeg havde rørt ved vandhanen og gjort den beskidt. 'Denne hane er ikke fra din mors land,' sagde hun, før hun overfusede mig," sagde drengen. "Jeg var nødt til at sidde udenfor skolen i fem timer." Derefter blev han suspenderet fra skolen. Den følgende dag vendte han og hans mor tilbage til skolen for at undskylde i håb om at få adgang igen. "Hun [Nusrat, skoleinspektøren] bad mig om at gribe hendes fødder for min søns fejl, og truede med, at hendes bror, en politibetjent, ville sælge min yngste datter til et bordel," fortalte moderen. Hændelsen blev meddelt til Pakistans Forbundsminister for Menneskerettigheder, Shireen Mazari, som reagerede ved at suspendere Nusrat Shaheen.

I en anden sag overfaldt og torturerede muslimske mænd Cecil, en 15-årig kristen dreng fra Karachi. Den unges problemer begyndte, da han konfronterede en gruppe muslimske seminarie-studerende, der tilsyneladende forsøgte at konvertere de kristne i hans landsby. De truede og fortalte ham, at han ikke skulle "stille sig i vejen for deres mission." Kort tid efter "angreb en bevæbnet hob vores hus og torturerede familiemedlemmer, hvilket resulterede i mindre skader for familiens kvinder og skader i hovedet for Cecil", sagde hans far, Yousef. "Hoben trængte ind og smadrede husets hovedport ved midnat. Angriberne ødelagde dørene, vinduerne, ventilatorerne, møblerne, beskadigede køretøjet og stjal værdigenstandene, herunder to bærbare computere, fire mobiltelefoner og penge. For hans beskyttelse blev Cecil sendt til et ukendt sted i seks måneder, hvorefter hans familie håbede, at tingene ville være faldet til ro. Men da han kom hjem, blev han "gennembanket af den samme religiøst motiverede gruppe. Hans fod blev ramt af et skarpt våben, der skrællede huden af hans fod og blottede knoglerne (...). Cecil er stadig under læge-behandling, og hans liv bliver truet." Hans far sagde også, at angriberne truer hans familie til ikke at rejse sag mod dem.

Irak: "En bølge mere af forfølgelse vil blive enden på kristendommen efter 2.000 år" i Irak, sagde den kaldæiske ærkebiskop Habib Nafali fra Basra i et interview. Han diskuterede, hvordan mere end et årti med voldelig forfølgelse næsten har tilintetgjort landets ældgamle kristne mindretal. Siden den amerikansk ledede invasion i 2003 er den kristne befolkning faldet fra 1,5 million til omkring 250.000 - et fald på 85 procent. I løbet af de 15 år er kristne blevet bortført, gjort til slaver, voldtaget og/eller dræbt, undertiden ved korsfæstelse; omkring en kirke eller et kloster er blevet ødelagt ca. hver 40. dag - hvilket vil sige omkring 135 kristne tilbedelseshuse, sagde ærkebiskoppen. Selvom det ofte antages, at Islamisk Stat var kilden til forfølgelsen, er situationen for de kristne kun forbedret marginalt efter at terrorgruppen har trukket sig ud af Irak, sagde ærkebiskoppen, eftersom kristne stadig udsættes for "systematisk vold", der er designet til at "ødelægge deres sprog, splitte deres familier og presse dem til at forlade Irak."

Italien: Regeringen meddelte i en erklæring den 12. oktober, at den havde "repatrieret" - dvs. deporteret - tre afrikanske mænd, som den anså for at være en "fare for den nationale sikkerhed" pga. af deres forbindelser til "islamisk ekstremisme". En af mændene, en 24-årige gambianer, havde udtrykt ønske om at dræbe "hvide turister" og "kristne" samt at angribe kirker. En anden, en 22-årig marokkaner, var tidligere blevet anholdt for småforbrydelser såvel som beruset og uordentlig adfærd; i oktober 2017 svingede han med en køkkenkniv og truede forbipasserende nær en synagoge, mens han råbte "Allahu Akbar" (Allah er større).

Algeriet: Myndighederne lukkede endnu en kristen kirke, selvom dens ledere havde overholdt alle love og bygningsregulativer. Den 16. oktober dukkede otte politibetjente op og forseglede hoveddørene til Jesu Kristi Kirke i landsbyen Azaghar. Tidligere i december 2017: "Efter deres besøg i vores kirke," sagde pastor Ali Benkhelat, "bad (de lokale administratorer) os om at lave endnu en nødudgangsdør og anskaffe ildslukkere, hvilket vi har gjort. Vi måtte endda lukke lokalerne i tre uger pga. forskelligt udviklingsarbejde. Hvis de har ladet os arbejde indtil i dag, er det fordi, de ikke har haft noget at bebrejde os for." Regeringens ordre om at lukke kirken fortæller, at "bygningen oprindeligt var beregnet til fjerkrævirksomhed". Men pastoren og andre "kristne ledere sagde, at den var ren og aldrig havde haft kyllinger i den," bemærker rapporten og tilføjer: "Forseglingen af kirkebygningen kommer midt i en strøm af kirkelukninger gennem det forløbne år i Algeriet."

Sudan: En muslimsk politibetjent chikanerede seksuelt en kvinde, der ikke var iført traditionel islamisk klædedragt og let kunne identificeres som en kristen. Ifølge rapporten:

"Nyankiir Kual Mayen, en 24-årig universitetsstuderende, var på vej til en kirketjeneste, da hun bemærkede en ordensbetjent, der fulgte efter hende i sit køretøj. Betjenten, der kun kendes som Akasha, stoppede hende, da hun nåede til byens store markedsdistrikt. Kvinder, der ikke er klædt i overensstemmelse med streng islamisk skik i Sudan, er let identificerbare som ikke-muslimer. Officeren greb hende og tog hende på brysterne, sagde Mayen. Han befalede hende at komme med ham til politistationen, men hun insisterede på, at det var ulovligt at arrestere kvinder på gaden uden en arrestordre, sagde Mayen. Irriteret sagde betjenten, at han ville anholde hende for at bære en uanstændig kjole (...). Den erhvervsadministrationsstuderende, som er korleder i sin kirke, bar et langt skørt og bluse, sagde vidner (...). Betjenten forlod hende (...). Rettighedsaktivister siger, at Sudans ordenspoliti regelmæssigt krænker menneskerettighederne, herunder religionsfriheden, ved at de ofte arresterer kvinder og tvinger dem til at betale bøder og bestikkelser for at løslade dem igen."

---

Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011

---

Oversættelse: Bombadillo