En prædiken holdt af den populære saudiske sheik Muhammad Salih al-Munajjid viser tydeligt, hvorfor vestlige sekulære relativister og multikulturalister - som i øjeblikket dominerer medierne, den akademiske verden og det politiske liv - er ude af stand til at forstå, langt mindre reagere på, logikken bag islamisk intolerance.

Sheik Muhammad Salih al-Munajjid

Under sin prædiken sagde al-Munajjid, at "nogle [muslimske] hyklere" spekulerer på, hvordan det kan være, at "vi [muslimer] ikke tillader dem [vestlige folk] at bygge kirker, selvom de tillader moskeer at blive bygget". Saudi-sheiken svarede ved at sige, at enhver muslim, der tænker på denne måde, er "uvidende" og ...

ønsker at ligestille rigtigt og forkert, islam og kufr [ikke-islam], monoteisme og shirk [polyteisme], og giver hver side lige vægt, og ønsker at sammenligne dette med hint, og han spørger: "Hvorfor bygger vi ikke kirker til dem, ligesom de bygger moskeer til os? Så vi tillader dem kirker til gengæld for moskeer? Vil du have, at en anden end Allah skal blive tilbedt? Ligestiller du mellem rigtigt og forkert? Er zoroastrianske ild-templer, jødiske templer, kristne kirker, munkes klostre og buddhistiske og hinduistiske templer, for dig ligestillet med Allahs huse og moskeer? Så du sammenligner dette med hint? Og du ligestiller dette med hint? Oh! Utroligt, for den, der ligestiller mellem islam og kufr [ikke-islam], og Allah sagde: "Hvis nogen ønsker sig en anden religion end overgivelsen til Allah, så bliver den ikke godtaget fra ham; i det hinsidige vil han være en af de fortabte." (Koranen 3:85) Og Profeten Muhammed sagde: "Ved Ham i hvis hånd Muhammeds (ved Allah) liv ligger, den blandt jøder eller kristne der hører om mig, men ikke bekræfter sin tro på det, som jeg er blevet sendt med, og dør i sin tilstand (af vantro), han skal være blandt beboerne i Helvedesilden."

Det interessante ved sheikens nidkære udfald er, at det - skønt "intolerant" fra et vestligt synspunkt - faktisk er ret så logisk konsistent, og afslører den store kløft mellem islamisk rationalisme og vestlig fantasi (på trods af hvor oxymoronisk denne tvedeling måske kan lyde).

Hvis, som Munajjid påpeger, en muslim virkelig tror, at islam er den eneste sande religion og at Muhammed er dens profet, hvorfor skulle han så tillade det, der er falsk (og dermed korrupt, kræftlignende, vildledende, etc.) at eksistere side om side med den? En sådan gestus af "tolerance" ville være ensbetydende med en muslim, der "ønsker at ligestille rigtigt og forkert," som sheiken rigtigt beklager.

Ikke alene hævder islam, ligesom traditionel kristendom, at alle andre religioner er forkerte, men ifølge islamisk lov, er hinduer og buddhister så vildførte, at der skal føres krig mod dem, indtil de enten accepterer "sandheden", dvs. konverterer til islam, eller bliver henrettet (Koranen 9:5). Med hensyn til de såkaldte "Bogens Folk" - jøder og kristne - kan de praktisere deres religion, men kun efter at være blevet kuet (Koranen 9:29) og afskåret fra at bygge eller renovere kirker og synagoger samt en lang række andre svækkelser, som holder deres (falske) religiøse praksis og symboler (bibler, kors, etc.) undertrykt og ud af syne.

På baggrund af det islamiske paradigme - hvor Allah er den sande gud og Muhammed hans sidste sendebud - er "intolerance" mod andre religioner logisk og vanskelig at fordømme.

Det "altruistiske" aspekt af islamisk "intolerance" er særlig vigtigt. Hvis du virkelig tror, at der kun er én religion, der fører til paradis og afværger fordømmelse, er det så ikke altruistisk at dele den med menneskeheden, snarere end hyklerisk at fastholde, at alle religioner fører til Gud og sandheden?

Efter at have nedgjort begrebet tværreligiøs dialog som værre end nytteløs – for "hvad der er falsk, er falsk, også selvom en milliard mennesker er enige om det; og sandhed er sandhed, selvom kun én, der har underkastet sig [en muslim], holder på den" - skrev den nu afdøde Osama bin Laden engang, at "kamp, fjendskab og had - rettet fra muslimen mod den vantro - er grundlaget for vores religion. Og vi betragter dette som en retfærdighed og venlighed mod dem". (The Al Qaeda Reader, siderne 42-43)

Bemærk den altruistiske begrundelse: Det er en "retfærdighed og venlighed" at føre jihad mod ikke-muslimer i håbet om, at de konverterer til islam. Ifølge denne logik vil jihadister altid være de "gode" - hvilket betyder, at terrorisme, pengeafpresning, sex-jihad osv., fortsat vil blive rationaliseret væk som grimme, men nødvendige midler til et altruistisk endemål: styrkelsen af, og til sidst verdens konvertering til, islam.

Hele denne logik er fremmed for postmoderne vestlig erkendelse, der tager for givet, a) at der ikke findes objektive "sandheder", og bestemt ikke på teologiens område, og b) at religionens endelige mål er at gøre dette liv så fredeligt og behageligt som muligt (hvilket er grunden til, at "tværreligiøs dialog" i Vesten ikke handler om at bestemme sandheden - som ikke eksisterer alligevel - men at finde og fremhæve ellers overfladiske fællestræk mellem forskellige religioner, så de alle kan leve fredeligt sammen i nuet).

Nettoresultatet af alt dette? På den ene side vil muslimer, som tror på sandhed - det vil sige på islams lære - fortsætte med at angribe det "falske", hvilket er alt uislamisk. Og uanset hvor voldelige de er, skal islamiske jihadister - terrorister og mordere - altid ses som de "gode", og bliver støttet af millioner af muslimske sympatisører. På den anden side vil vestlige sekulære og multikulturalister, der ikke tror på noget og finder alle kulturer og religioner lige gode, fortsætte med at respektere islam og støtte muslimer, overbevist om, at terrorisme er en uislamisk afvigelse, der ikke har nogen støtte i den muslimske verden, og som er bestemt til at forsvinde. Derfor vil de fortsætte med at betvivle, hvad de ser for deres egne øjne. Sådan er barnet af denne uhellige forening mellem islamisk logik og vestlig fejlslutning.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Oversættelse: Bombadillo