Den muslimske verden er i krig med historien. Det er den nødt til at være, hvis den skal gøre sig håb om at ændre fortællingen om, hvordan den blev til, og endnu vigtigere, hvis den skal overbevise om, at ingen andre end muslimer har ret til noget land, som islam gør krav på.

For eksempel erklærede Den Palæstinensiske Myndigheds kulturminister, Atif Abu Sayf, for nylig på officielt PA TV:

"Vores kamp er mod denne stat [Israel], der opstod ud af intet, uden historie og uden geografi, stjal vores land og ønsker at gøre en ende på vores eksistens (...). Der er intet i historien, der beviser denne tilstedeværelse. De har ikke fundet én sten (...). [Israel ved] at de ikke har nogen forbindelse med denne by [Jerusalem], at de ikke har nogen forbindelse med denne historie, og at de ikke har nogen forbindelse med geografien, ligesom de ikke har nogen forbindelse med fremtiden."

Nogle dage senere, i begyndelsen af september 2019, fremsatte kulturministeren lignende påstande: "Vores kamp mod den besættende enhed er en kamp om fortællingen. Vi er de lovlige arvinger til alt, hvad der er i landet (...). Besætternes fortælling er falsk, og alle deres forsøg på at finde retfærdiggørelse for deres tilstedeværelse her er mislykkedes."

Abu Sayfs synspunkter er standard blandt palæstinensere. Som en rapport fra 15. september 2019 bemærker: "Et af de centrale elementer i den palæstinensiske fortælling er benægtelsen af hele den jødiske historie i Israels Land i almindelighed og i Jerusalem i særdeleshed. På trods af talrige kilder og arkæologiske fund, der beviser det modsatte, gentager Den Palæstinensiske Myndighed (PA) regelmæssigt denne påstand, fordi den er grundlaget for PA's benægtelse af Israels ret til at eksistere."

Ironien er, at jødedommen har en årtusind-gammel historie og tilstedeværelse i Jerusalem, og at det var muslimer fra Arabien, der brutalt erobrede, koloniserede og arabiserede denne ældgamle by i år 637.

Dette er det "filosofiske" problem, ikke kun for palæstinenserne, men for meget af den muslimske verden: Det meste af det territorium, som islam gør krav på, blev taget fra ikke-muslimer gennem voldelig erobring og kolonisering.

Som sådan, hvis erobrere og deres efterkommere baserer deres ret på magt - hvilket islam altid har gjort - ser det ud til, at de kun har få rettigheder tilbage at hævde, når deres magt forsvinder. Deraf kommer den muslimske tendens til at omskrive historien i forholdet til ikke-muslimer - for at bevise, at de ikke er erobrere, men er de "retmæssige" indehavere af dette eller hine land.

Denne revisionisme er åbenlys i de nævnte PA-citater vedrørende Israel, og den er allestedsnærværende i islams forsøg på at udradere vidnesbyrd om kristendommen fra de lande, den erobrede. Dette er ikke overraskende i betragtning af, at den muslimske verdens geografiske centrum - inklusive hele Nordafrika, Egypten, Syrien, Irak og Tyrkiet - var kristent i århundreder før islams krumsabel ankom.

Som dr. Hena al-Kaldani engang sagde under en konference i Amman, Jordan afholdt af Jerusalem Center for Political Studies: "Der er en fuldstændig udslettelse af arabisk kristen historie i den præ-islamiske æra," "mange historiske fejl," og "uberettigede historiske spring i vores jordanske læseplan." "Lærebøger for 10. klasse udelader enhver omtale af al kristen eller kirkelig historie i regionen." Uanset hvor kristendommen nævnes, er der et væld af udeladelser og falske beskrivelser, herunder skildringen af kristendommen som en vestlig (dvs. "fremmed") kilde til kolonisering, sagde al-Kaldani.

"Det er den samme situation i Irak," sagde Sharara Yousif Zara, en indflydelsesrig politiker involveret i det irakiske undervisningsministerium: "Der er næsten intet om os [kristne] i vore historiebøger, og hvad der er, er helt forkert. Der er intet om, at vi var her før islam. De eneste nævnte kristne er fra Vesten. Mange irakere tror, at vi flyttede hertil. Fra Vesten. At vi er gæster i dette land."

"Det lyder absurd, men muslimer ved stort set intet om kristne, selvom kristne udgør en stor del af befolkningen og faktisk er de oprindelige egyptere," sagde Kamal Mougheeth, en pensioneret lærer i Egypten: "Egypten var kristent i seks eller syv århundreder [før den muslimske invasion omkring år 640]. Det triste er, at historiebøgerne i mange år sprang direkte fra Kleopatra til den muslimske erobring af Egypten. Den kristne æra var væk. Forsvundet. Et enormt sort hul."

Dette er i overensstemmelse med, hvad koptere har fortalt mig om deres egyptiske klasseværelseserfaringer: Der var stort set ingen omtale af hellenisme, kristendom eller den koptiske kirke - Egyptens tusindårige præ-islamiske historie. Historien begyndte med faraoerne, før den sprang frem til det 7. århundrede, da arabiske muslimer "åbnede" Egypten for islam. (Uanset hvor muslimer erobrer ikke-muslimske territorier, omtaler islamisk historieskrivning det eufemistisk som en "åbning", aldrig som en "erobring").

Den muslimske verdens fjernelse af kristendommen fra Mellemøstens historie har i generationer med succes indoktrineret muslimske elever til at mistænke og hade de kristne mindretal, der lever blandt dem, og præsenteret dem som artsfremmede organiske parasitiske rester, der angiveligt blev efterladt af vestlige kolonisatorer (men som set, levede kristendommen i omkring seks århundreder i regionen forud for islam).

Dette forklarer også en af islams bitreste ironier: Forfædrene til de mange muslimer, der i dag forfølger kristne i hele Mellemøsten - inklusive PA-territoriet - var selv forfulgte kristne, der i løbet af århundrederne konverterede til islam for at komme ud af deres egen forfølgelse. Med andre ord er det muslimske efterkommere af forfulgte kristne, der i dag dræber deres kristne fætre og kusiner uden at have mistanke om deres fælles oprindelse.

Således er tragedien forårsaget af islams omskrivning af historien - en omskrivning, der er nødvendig, hver gang muslimer prøver at fremstille sig selv som de "retmæssige" beboere af dette eller hine land.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Oversættelse: Bombadillo