Kapitel 39
Af
Kilde: Preservation of American Hellenic History (PAHH)
Udgivet på myIslam.dk : 31. januar 2014
De vigtigste kendsgerninger i den foregående fortælling er følgende:
-
Smyrna blev brændt af tyrkerne, som den indtil videre sidste handling i en sammenhængende politik, der har formet muslimsk historie og ekspansion i århundreder - især tyrkisk historie siden ungtyrkerne kom til magten, som demonstreret i de "tyrkificerende" mord, torturhandlinger og forfølgelser i Makedonien, der førte til den 1. Balkankrig (1912). Grækerne i Lilleasien blev dræbt og fordrevet fra deres hjem i perioden lige inden udbruddet af 1. Verdenskrig og deres blomstrende landsbyer ødelagt (som beskrevet af franskmanden Manciet i scenerne fra Fokaia). Græske mænd, kvinder og børn blev i midvinteren 1916 deporteret fra Sortehavsområdet, og blev drevet af sted under barske vejrforhold indtil mange tusinder omkom (som nævnt af Dana K. Getchell i sit brev givet ovenfor). Mellem 800.000 og 1 million armeniere blev dræbt i 1915-1916. Smyrna blev brændt og tusinder af dens indbyggere massakreret i 1922.
-
Smyrna blev brændt af tyrkiske soldater på et tidspunkt, hvor de var i fuld og hel besiddelse af byen, og brandene blev først antændt i det armenske kvarter, hvor tyrkerne allerede havde plyndret, myrdet og voldtaget i flere dage, og hvor ikke én armenier var at finde, med den mulige undtagelse af overlevende, som måtte have skjult sig i kældre.
-
Troværdige ikke-grækere eller ikke-armeniere vidnede om, hvordan afbrændingen af Smyrna foregik.
-
En tyrkisk soldat hældte petroleum eller petroleum blandet med benzin, på gaden foran den amerikanske konsulære bygning, hvilket ledte ilden op til og i forbindelse med bygningen og derved truede livet for dem indenfor.
-
Afbrændingen af Smyrna og massakren på og misbruget af dens kristne indbyggere i det Herrens år 1922, blev muliggjort af visse kristne magters indbyrdes jalousi og modstridende kommercielle interesser, samt af den faktiske moralske og materielle bistand, som nogle af dem gav tyrkerne.
-
Tyrkerne begik deres frygtelige handlinger mod de kristne og menneskeheden generelt i fuld overbevisning om, at de ikke ville møde modstand og end ikke kritik fra USA. De blev ført til denne opfattelse af en højrøstet pro-tyrkisk og anti-kristen propaganda, ført i den amerikanske presse af visse koncessionsjægere og andre egennyttige forfattere.
-
Intet gladstonesk udtryk for rædsel, protest eller afsky er endnu blevet udsendt fra nogen officiel amerikansk kilde, selv om tyrkerne har overgået alt, hvad Gladstone nogensinde kunne drømme om.
-
Tyrkerne kan ikke genvinde den civiliserede verdens tillid og respekt, før de oprigtigt angrer deres forbrydelser og gør alt i deres magt for at give erstatning.
-
At skjule sådanne gerninger, som der er blevet berettet om i disse kapitler, eller at fordreje dem med det formål at opnå materielle fordele eller redde ejendom, afslører en tilstand af moralsk elendighed, der er helt i overensstemmelse med ånden i denne kommercielle tidsalder.
-
En af de mange grunde til at muhamedanismen distancerer kristendommen på sidstnævntes gamle fødested og territorium - og generelt overalt, hvor de to religioner mødes ansigt til ansigt - er, at Kristus er blevet uværdigt efterfulgt af de folk, der udsender missionærerne.
-
Kirkens folk i Amerika bør være opmærksomme på, at de amerikanske missionærer i Tyrkiet ikke kan konvertere tyrkere, og heller ikke kan udføre nogen religiøs praksis, hvor tyrkere er til stede; at skolerne i Det Osmanniske Rige nu drives på dette grundlag; og at hvis de skulle konvertere en tyrker, ville sidstnævnte blive dræbt og missionærerne og deres bygninger komme i fare for angreb.
Men hovedlektien, vi kan lære af disse sider, er kristendommens voksende svaghed - splittet, uoprigtig, gennemsyret af materialisme; undermineret og omtåget, i meget af sin gamle robuste og barnlige tro, af moderne videnskabelig forskning.
Enhver, der har deltaget i en generalforsamling for missionærer, hvilket jeg har gjort i byen Washington, kan ikke have undgået at blive imponeret over hengivenheden, entusiasmen og den åndelige glød af disse ædle mænd og kvinder, der bærer Kristi smukke lærdomme til hedenske lande. Jeg så dem og hørte dem kort efter min tilbagevenden fra Mellemøsten og Smyrna-rædslen, og jeg kunne næsten ikke lade være med at rejse mig og råbe:
Kom og red os, før det evigt er for sent!
SLUT
George Horton
George Horton (1859-1942) var medlem af det amerikanske diplomatiske korps og var indehaver af flere konsul-embeder, i Grækenland og Det Osmanniske Rige, i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Horton ankom oprindeligt til Grækenland i 1893 og vendte hjem fra Grækenland 30 år senere i 1924. I to forskellige perioder var han amerikansk konsul og amerikansk generalkonsul i Smyrna, kendt som Izmir i dag, første gang mellem 1911-1917 (indtil afbrydelsen af de diplomatiske forbindelser mellem USA og Det Osmanniske Rige under 1. Verdenskrig), og anden gang mellem 1919-1922 under den græske administration af byen under den græsk-tyrkiske krig. Den græske administration af Smyrna blev udnævnt af de allierede magter efter Tyrkiets nederlag i 1. Verdenskrig og indtagelsen af Smyrna. (Kilde: Wikipedia)
Skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.
Johannes' Åbenbaring 1:11
Indholdsfortegnelse
Oversættelse: Bombadillo