Pastor Ralph Harlow om Lusanne-traktaten
Kapitel 32
Af George Horton

Oversættelse af: The Reverend Ralph Harlow on the Lausanne Treaty
Kilde: Preservation of American Hellenic History (PAHH)
Udgivet på myIslam.dk : 21. november 2013

Kapitel fra George Hortons online-bog: The Blight of Asia
Dansk: Asiens svøbe

Som bevis på erklæringen om, at mange fremtrædende kristne ikke er helt enige med visse missionærer i deres politik med hensyn til tyrkerne, vil jeg igen citere fra pastor Ralph Harlow. Følgende uddrag er fra en artikel og to breve skrevet af ham. Artiklen dukkede op i Outlook den 25. oktober 1922, og heri beskriver forfatteren blandt andet et interview med den afdøde Theodore Roosevelt:

På det tidspunkt var jeg netop vendt tilbage fra Lilleasien, hvor jeg havde været vidne til de frygtelige deportationer ved Bagdadbanen, og kunne give ham førstehåndsoplysninger om de forfærdelige grusomheder, der foregik. Han stillede mig en række spørgsmål, rystede hele tiden på hovedet og sagde: ”Forfærdeligt, forfærdeligt, forfærdeligt."
Derefter sagde han med et anspændt udtryk i ansigtet: ”Mr. Harlow, det, jeg beklager mest når jeg ser tilbage på min administration, er det faktum, at denne regering, da den forfærdelige Adana-massakre fandt sted, ikke tog skridt mod dette overgreb på civilisationen!"

Et yderligere citat fra samme artikel viser, at mændene på destroyerne ikke helt delte deres officerers pro-tyrkiske følelser:

Jeg har netop lyttet til indholdet af et brev fra en af vore drenge på en amerikansk destroyer i Smyrna. Han fortæller om at måtte stå og se til, mens brutale tyrkiske soldater greb smukke kristne piger, rev dem skrigende fra deres mødre og skændede dem midt på den offentlige kaj i Smyrna. Han så disse brutale soldater skyde hjælpeløse kvinder med børn i deres arme og ubevæbnede mænd banket til døde af tyrkiske soldaters geværkolber. Og så fortæller han om de kvaler han følte, fordi ordrerne fra vores regering var sådan, at han var nødt til at stå passiv, hjælpeløs, over for sådanne grusomheder.

Jeg har fået at vide, at mange af disse breve blev skrevet af vore flåde-drenge i Smyrna til slægtninge og venner i USA. I et brev til mig siger Mr. Harlow, at han betragter det som sin pligt at fortælle sandheden om tingenes tilstand i Nærøsten, og han fortsætter:

Doktor MacLachlan og Reed krævede min opsigelse og sagde, at jeg var en trussel mod skolen. Jeg sagde op. Man har forsøgt at få mig til at forstå, at jeg burde tie stille, men retfærdighed forekommer mig af større betydning end bygninger og institutioner. På tidspunktet for Lausanne-konferencen og bagefter hævdede jeg, at vores Amerikanske Bestyrelse (for Udenlandsk Mission) [American Board (of Foreign Missions)] burde være gået fast og resolut imod denne elendige traktat. Dr. Barton kunne ikke lide åbenheden af min kritik, og jeg mistede en stilling som Bestyrelsessekretær gennem hans modstand mod mig.

I det andet af de nævnte breve udtrykker Mr. Harlow sin mening om Lausanne-traktaten, et brev, der er stilet til pastor doktor Barton, udenrigssekretær for Den Amerikanske Bestyrelse for Udenlandsk Mission. Da nogle af de missionærer, der er ivrige efter at redde resterne af deres anlæg i Tyrkiet, er stået frem til fordel for traktaten, kan Mr. Harlows mening om sagen, og hans grunde, være af interesse:

På tidspunktet for konferencen og efter den, blev jeg bedt om at holde talrige taler, der tog situationen op. Derfor læste jeg omhyggeligt op på alt, jeg kunne få fat i, som kunne kaste lys over emnet. Alle beviser peger på, at de mænd, der tog til Lausanne, helt fra starten og i alle deres beslutninger, var påvirket af ønsket om at beskytte olieinteresserne, hvilke bag kulisserne spillede en stor rolle i konference-diskussionerne. At disse interesser var så stærke, at de kunne overskygge de humanitære og missionsmæssige interesser, har jeg accepteret uden at stille spørgsmål, indtil jeg læste Deres afsnit.
Jeg går nu over til nogle af mine kilder, som De spørger efter. Desværre ligger det meste af mit materiale om dette emne i mit arkiv i Northampton, men jeg har referencer med mig, som måske vil indikere, hvorfor jeg har sammenknyttet olie med blod i forbindelse med Lausanne. Jeg vil henvise Dem til følgende artikler, og jeg kunne nævne mange andre: "American Blood and Oil" [Amerikansk blod og olie], Literary Digest, 30. december 1922; "Oil and Glory at Lausanne" [Olie og ære i Lausanne], Literary Digest, 28. juli 1923; "Blind Forces at Lausanne" [Blinde kræfter i Lausanne], Asia, april, 1923; "Britain's Mesopotamian Burden and Oil" [Storbritanniens mesopotamiske byrde og olie], Literary Digest, 15. december 1922; "Issues at Lausanne" [Stridspunkter ved Lausanne], Living Age, 6. januar 1923; "Lausanne and its Antecedents" [Lausanne og dens forgængere], Fort-nightly Review, januar 1923; "Uncle Sam Mixing in the Turkish Broil" [Onkel Sam i den tyrkiske heksekedel], Literary Digest, 23. december 1922; "The Tragedy of Lausanne" [Tragedien i Lausanne], Association Men, marts eller april 1923; "The World Race for Oil" [Verdenskapløbet om olie], Literary Digest, 20. januar 1923.
Hvis De vil tage Dem tiden og besværet, som jeg har, til at læse blot disse få artikler samt Literary Digest-citaterne fra mange andre kilder, vil De opdage, at det vigtigste tema er, at de humanitære interesser blev ofret til fordel for olieinteresser i Lausanne, og at missionsinteresserne ikke kom nogen vegne.
En fast repræsentant for Standard Oil kom til Lausanne inden konferencen åbnede. Lewis Heck, der arbejdede i branchen i Konstantinopel, kom til Lausanne som medlem af den amerikanske delegation. [Lewis Heck havde været tæt forbundet med Chester-interesserne og admiral Chesters søn var også i Lausanne. - R. H.]
Young MacDowell, som havde mange jernbane-koncessioner i Tyrkiet, hvilke passede sammen med Chester-koncessionerne, var i Becks Konstantinopel-kontor. Heck kender Tyrkiet godt. Jeg vil være villig til at forsvare den påstand, at hele begivenhedsforløbet, som gjorde Lausanne-traktaten mulig, blev bestemt af de kommercielle olieinteresser, og at amerikanerne førte an i dette kapløb om tyrkernes gunst.

Mr. Harlow citerer mange ledere og artikler fra den amerikanske og britiske presse, hvis generelle indhold kan ses af ét eller to eksempler:

”Lausanne var alt, hvad en international konference ikke burde være. Den var ofringen af alle menneskelige og humanitære spørgsmål til fordel for egoistiske interesser.” - New York Journal of Commerce, juli 1923.
”Mosul og friheden til at give os en chance i kapløbet om olien, har været emnet for alle forhandlingerne, men USA vil nok være bedre tjent med andre ting i dag end at sikre olie-baronernes interesser. Offentligt tales der måske nok om fred og civilisation, men privat tales der om olie, fordi de områder, hvor de fremtidige koncessionshavere omhyggeligt må sikre deres rettigheder, er på spil." - New York Times.
"Selvom USA ikke vil acceptere noget humanitært ansvar i Nærøsten og siger, at det må holde sig fri af den gamle verdens problemer og fordærv, så koger Amerikas blod over, når det brændende spørgsmål om olie kommer på bane. Når ordet "olie" nævnes, bryder eneboeren straks ud af sin tilbagetrukkethed. Amerika er ligeglad med Lilleasien, når tyrkerne slagter deres kristne undersåtter i hundredtusindvis." - Pall Mall Gazette.



George Horton

George Horton (1859-1942) var medlem af det amerikanske diplomatiske korps og var indehaver af flere konsul-embeder, i Grækenland og Det Osmanniske Rige, i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Horton ankom oprindeligt til Grækenland i 1893 og vendte hjem fra Grækenland 30 år senere i 1924. I to forskellige perioder var han amerikansk konsul og amerikansk generalkonsul i Smyrna, kendt som Izmir i dag, første gang mellem 1911-1917 (indtil afbrydelsen af de diplomatiske forbindelser mellem USA og Det Osmanniske Rige under 1. Verdenskrig), og anden gang mellem 1919-1922 under den græske administration af byen under den græsk-tyrkiske krig. Den græske administration af Smyrna blev udnævnt af de allierede magter efter Tyrkiets nederlag i 1. Verdenskrig og indtagelsen af Smyrna. (Kilde: Wikipedia)




Skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.

Johannes' Åbenbaring 1:11




Indholdsfortegnelse

  1. Tyrkiske massakrer, 1822-1909
  2. Gladstone og de bulgarske grusomheder
  3. Første skridt i ungtyrkernes program (1908-1911)
  4. Den sidste store selamlik (1911)
  5. Forfølgelse af kristne i Smyrna-distriktet (1911-1914)
  6. Massakren i Fokaia (1914)
  7. Nyt lys på de armenske massakrer (1914-1915)
  8. Walter M. Geddes' beretning
  9. Information fra andre kilder
  10. Den græske landgang i Smyrna (maj 1919)
  11. Den hellenske administration i Smyrna (15. maj 1919 - 9. september 1922)
  12. Den græske retræte (1922)
  13. Smyrna som den var
  14. Ødelæggelsen af Smyrna (september 1922)
  15. De første foruroligende rygter
  16. Tyrkerne ankommer
  17. Hvor og hvornår brandene blev antændt
  18. Ankomsten til Athen
  19. Yderligere detaljer erfaret efter tragedien
  20. Den historiske betydning af Smyrnas ødelæggelse
  21. Antallet af dræbte
  22. Vor flådes redning af liv
  23. Den vestlige verdens ansvar
  24. Italiens planer for Smyrna
  25. Frankrig og kemalisterne
  26. Massakren på den franske garnison i Urfa
  27. Det britiske bidrag
  28. Den tyrkiske fortolkning af Amerikas holdning
  29. Skabelsen af Mustafa Kemal
  30. Vore missionsinstitutioner i Tyrkiet
  31. Amerikanske institutioner under tyrkisk styre
  32. Pastor Ralph Harlow om Lusanne-traktaten
  33. Muhamedanisme og kristendom
  34. Koranen og Bibelen
  35. Muhammeds eksempel
  36. Fifty-fifty-teorien
  37. Lilleasien, en kirkegård for græske byer
  38. Genlyd fra Smyrna
  39. Konklusion



Oversættelse: Bombadillo