Jeg husker en af mine tidligste samtaler med en muslim. Som noget af det første beskyldte han Kirken for at undertrykke Barnabasevangeliet. Han sagde, at hvis jeg læste dette evangelium, ville jeg se, at Jesus forudsagde Muhammeds komme. (Måske har du selv hørt eller sagt noget lignende?) Jeg havde aldrig hørt om Barnabasevangeliet, så jeg sad dér og var tavs. Men jeg ønskede at vide, om Barnabasevangeliet var sandt, så jeg købte et eksemplar i en muslimsk boghandel og begyndte at studere det. Følgende artikel er en sammenfatning af mine resultater. Jeg håber, du finder den nyttig.

Indhold

1. Barnabasevangeliet og Barnabasbrevet
2. Barnabasevangeliet og det 1. århundrede e.Kr.
3. Barnabasevangeliet og islam
4. Barnabasevangeliet og det 14. århundrede e.Kr.
5. Hvornår blev Barnabasevangeliet skrevet?
6. Det muslimske bevis for Barnabasevangeliets ælde
7. Hvorfor blev Barnabasevangeliet skrevet?
8. Hvem skrev Barnabasevangeliet?
9. Konklusion
10. Slutnoter

1. Barnabasevangeliet og Barnabasbrevet

Der er to bøger, som bærer navnet Barnabas. Der er Barnabasevangeliet og Barnabasbrevet. Disse er to meget forskellige bøger. Barnabasevangeliet er den bog, der promoveres af muslimer i dag, mens Barnabasbrevet er en gammel kristen bog, der lærer om Jesu herredømme, død og opstandelse. Barnabasbrevet er frit tilgængeligt og helt igennem kristent. Det er nødvendigt at forstå forskellen mellem disse to bøger, fordi folk nogle gange forveksler dem; de tror, at en henvisning til Barnabasbrevet er en henvisning til Barnabasevangeliet, men det er det ikke. De er to helt forskellige bøger.

2. Barnabasevangeliet og det 1. århundrede e.Kr.

Barnabasevangeliet promoveres af muslimer som et originalt evangelium, skrevet af en mand ved navn Barnabas, [1] der hævdes at have været en discipel af Jesus (s. 2). De hævder således, at det blev skrevet af en jødisk mand i det 1. århundrede e.Kr., der vandrede sammen med Jesus. Hvis Barnabas virkelig er forfatteren, er det rimeligt at forvente, at han er bekendt med de grundlæggende kendsgerninger om jødisk liv på denne tid. Vi vil nu betragte denne bog for at se, om det er tilfældet.

a/ Kristus. Ordet (Kristus) er den græske oversættelse af det hebraiske ord (Messias). Begge disse ord betyder oversat til dansk Den Salvede eller Den Udvalgte. Dette ord er ikke et dunkelt eller sjældent brugt ord; tværtimod er det et af de mest berømte ord i de jødiske og kristne religioner. Der er ingen tvivl om, at en religiøs jøde som Barnabas vil have været meget fortrolig med dette ord.

I starten af Barnabasevangeliet bliver Jesus kaldt Kristus: "Gud har i disse forløbne dage besøgt os ved sin profet Jesus Kristus" (s. 2). Men gennem hele bogen nægter Jesus at være Messias: "Jesus bekendte og sagde sandheden: 'Jeg er ikke Messias'" (kap. 42). Hvordan kan Jesus være Kristus og nægte at være Messias, når begge ord betyder nøjagtig det samme? Hvem der end skrev denne bog, så vidste han ikke, at betydningen af det græske ord Kristus er Messias. [Den bibelske] Barnabas var en hebræer, der boede på øen Cypern, en græsk-talende ø, og som rejste rundt i det 1. århundredes græsk-talende verden! [2] Han var hebræer og kendte græsk og kunne ikke have begået denne fejl med så berømt et ord.

b/ Herskerne i det 1. århundrede e.Kr. I kapitel 3 får vi at vide, at Herodes og Pilatus begge regerede i Judæa på tidspunktet for Jesu fødsel: "På den tid herskede Herodes i Judæa, ved dekret af kejser Augustus, og Pilatus var statholder." Dette er historisk forkert, for Herodes og Pilatus styrede aldrig Judæa på samme tid. Herodes regerede Judæa alene fra 37 til 4 f.Kr., mens Pilatus regerede tredive år senere fra 26 til 36 e.Kr. [3] Den virkelige [bibelske] Barnabas levede under Pilatus' styre, så hvis han virkelig var forfatteren til denne bog, hvordan kunne han begå så simpel en fejl?

c/ Geografi. I kapitlerne 20-21 i denne bog får vi fortalt, hvordan Jesus sejlede til Nazaret og blev hilst velkommen af denne bys søfolk. Dernæst forlader han Nazaret og går op til Kapernaum:

Jesus tog til Galilæas Sø, og sejlede, efter at være gået om bord på et skib, til sin by Nazaret (...). Da de var ankommet til byen Nazaret fortalte søfolkene over hele byen alt det, som Jesus havde udvirket [gjort] (...). Jesus tog (dernæst) op til Kapernaum ... (kap. 20-21).

Der er en stor fejl i denne beretning. Nazaret var ikke et fiskerleje; faktisk var denne by beliggende omkring 14 km fra Galilæas Sø i bakkerne i en bjergkæde! [4] Kapernaum var det fiskerleje, som Jesus ankom til med sine disciple, ikke Nazaret. [5] Nazaret og Kapernaum var to byer, som Jesus ofte besøgte med sine disciple [6]; derfor ville enhver af Jesu disciple kende disse byer godt. Men det gør forfatteren til denne bog ikke! Dette rejser tvivl om påstanden om, at han var en af Jesu disciple. Det får os også til at tvivle på, at han nogensinde opholdt sig i denne region.

Konklusion: Barnabasevangeliet begår grundlæggende fejl angående sprog, historie og geografi i den jødiske verden i det 1. århundrede e.Kr. Disse typer af fejl sår tvivl om den påstand, at det blev skrevet af Barnabas i det 1. århundrede.

3. Barnabasevangeliet og islam

Barnabasevangeliet giver overvældende støtte til islams lære. Men der er et par sjældne tilfælde, hvor det ikke gør.

a/ Messias. Koranen lærer, at Jesus er Messias, og den lærer aldrig, at Muhammed er Messias:

Da englene sagde: "Maria! Allah forkynder dig det gode budskab om et ord fra sig. Hans navn er Messias, Jesus, Marias søn." (Koranen 3:45)

Men Barnabasevangeliet nægter, at Jesus er Messias og siger i stedet, at Muhammed er Messias:

Jesus bekendte og sagde sandheden: "Jeg er ikke Messias" (kap. 42). (...) Så sagde præsten: "Hvad skal Messias hedde ...?" Jesus svarede: "... Muhammed er hans salige navn." (kap. 97).

Begge disse idéer modsiger Koranen.

b/ Koner. Ægteskab i Koranen binder en kvinde til én mand, men binder ikke en mand til én kvinde. Muslimske mænd er frie til at have flere koner (Koranen 4:3) og et ubegrænset antal slavinder (Koranen 70:30). Men Barnabasevangeliet lærer den bibelske idé om ægteskab, hvor ægteskabet binder én mand og én kvinde sammen i lighed:

Lad en mand stille sig tilfreds med den kone, som hans skaber har givet ham, og lad ham glemme enhver anden kvinde (kap. 115).

c/ Jesu fødsel. Koranen fortæller tydeligt, at Maria havde smerter, da hun fødte Jesus:

Hun ventede sig og bar ham og trak sig tilbage med ham til et afsides sted. Fødselsveerne drev hende hen til palmetræets stamme. (Koranen 19:22-23)

Men Barnabasevangeliet lærer det modsatte: "Jomfruen var omgivet af lys over lys, og fødte sin søn uden smerte" (kap. 3).

d/ Himlene. Koranen lærer, at der er syv himle: "De syv himle og jorden og alle, der befinder sig dér, lovpriser Ham" (Koranen 17:44). Men Barnabasevangeliet lærer, at der er ni himle:

Jesus svarede: "... Sandelig siger jeg dig, at himlene er ni, blandt hvilke er sat planeterne, der er adskilt fra hinanden med 500 års rejse for en mand ..." (kap. 178).

4. Barnabasevangeliet og det 14. århundrede e.Kr.

Der er gode beviser, som knytter dette Barnabasevangelium til det 14. århundrede e.Kr.

a/ Jubelåret. Jubelåret er en fest, der er befalet af Gud i Toraen. Det skulle fejres hvert halvtredsindstyvende år:

I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle dets indbyggere; det skal være et jubelår for jer. I skal hver især vende tilbage til jeres ejendom, I skal hver især vende tilbage til jeres familie. Det halvtredsindstyvende år skal være jubelår for jer (3 Mos 25:10-11).

I år 1300 e.Kr. proklamerede pave Bonifacius VIII urigtigt, at Jubelåret skulle fejres af kristne hvert 100. år i stedet for hvert 50. år. Men den næste pave, Clemens VI, ændrede det tilbage til hvert 50. år, og det blev således fejret i året 1350 e.Kr. [7] Der var derfor i kirkens historie en 50-årig periode, hvor Jubelåret af mange blev anset for at komme hvert 100. år. Forfatteren til Barnabasevangeliet har ubevidst accepteret pavens falske dekret som sandt og medtaget det i sin bog. For i Barnabasevangeliet lægges disse ord på Jesu læber:

... i en sådan grad, at Jubelåret, som nu kommer hvert 100. år, ved Messias skal komme hvert år på hvert et sted (kap. 82).

Er der andre beviser, der kunne datere denne bog til det 14. århundrede? Det er der.

b/ Dantes Paradis. Dante var en berømt og populær digter fra det 14. århundrede. Blandt Dantes værker er der et stort episk digt, kaldet Den guddommelige komedie. [8] I denne bog beskriver han sin opstigen gennem himlene for at nå Paradis. Dante beskriver en opstigen gennem ni himle, med Paradis som nummer 10.

Forfatteren til Barnabasevangeliet beskriver, på samme måde som Dante, ni himle før Paradis:

Jesus svarede: "Paradis er så stort, at intet menneske kan måle det. Sandelig siger jeg dig, at himlene er ni, blandt hvilke er sat planeterne, der er adskilt fra hinanden med 500 års rejse for en mand (...) og sandelig siger jeg dig, at Paradis er større end hele jorden og alle himlene tilsammen ..." (kap. 178).

Det ser ud til, at forfatteren til Barnabasevangeliet kunne have fået ideen om de ni himle fra læsning af Dante.

c/ Manuskript-beviset. Manuskript-beviset for denne bog er fra efter det 14. århundrede. De ældste eksemplarer er skrevet på italiensk og spansk, og disse er dateret til det 15. århundrede e.Kr. eller senere. [9]

5. Hvornår blev Barnabasevangeliet skrevet?

Hidtil har vi set, at forfatteren af Barnabasevangeliet ikke var bekendt med sproget, historien og geografien på Jesu tid. Han har også flere ideer fra det 14. århundrede i sin bog, og manuskript-beviset stammer fra det 15. århundrede og fremefter. Det er derfor rimeligt at konkludere, at Barnabasevangeliet blev skrevet i det 14. århundrede e.Kr. og ikke i det 1. århundrede af en discipel af Jesus. Er dette en fornuftig konklusion? Noget kunne tyde på det, eftersom selv nogle islamiske lærde er enige i denne datering:

Hvad angår "Barnabasevangeliet" selv, er der ingen tvivl om, at det er en middelalderlig forfalskning (...). Det indeholder anakronismer, som kun kan dateres til middelalderen og ikke før, og viser en fordrejet forståelse af islamiske doktriner ved at kalde Profeten for "Messias", hvilket islam ikke hævder om ham. Udover dets farceagtige forestilling om hellig historie, er det stilistisk set en middelmådig parodi på evangelierne, på samme måde som skrifter af Bahaullah (stifter af bahaismen, o.a.) er det i forhold til Koranen. (Cyril Glassé, The Concise Encyclopedia of Islam, San Francisco: Harper & Row, 1989, p. 65)

(Middelalderen strækker sig fra det 8. til midten af det 15. århundrede e.Kr.)

6. Det muslimske bevis for Barnabasevangeliets ælde

Der er ingen eksemplarer af Barnabasevangeliet blandt Dødehavsrullerne. Indholdet af Dødehavsrullerne har været offentlig viden i mange år, og du kan selv lære hvilke ruller, der blev opdaget, ved at gå ind på ethvert større bibliotek og læse en bog om emnet. Hvad der er almindeligt kendt, er, at ingen del af Barnabasevangeliet er fundet blandt disse ruller. Dette er vigtigt at vide, fordi nogle muslimer har sat billeder af Dødehavsrullerne på forsiden af deres udgaver af Barnabasevangeliet. Dette er et forsøg på at bedrage folk til at tro, at Barnabasevangeliet er et gammelt dokument. Bogen vist til højre er et eksempel på denne uærlige fremgangsmåde.

I mange moderne udgaver af Barnabasevangeliet er der en introduktion eller et tillæg med titlen "Hvordan Barnabasevangeliet overlevede" (How the Gospel of Barnabas Survived). [10] Disse er en forkortet version af, hvad der blev skrevet af Muhammad Ata ur-Rahim i hans bog, Jesus a Prophet of Islam. [11] I denne forsøger han at påvise Barnabasevangeliets ælde. Hvad Rahim har skrevet, har overbevist mange mennesker om Barnabasevangeliets ælde. Af denne grund vil jeg nu i detaljer undersøge de beviser han giver.

Rahim skriver:

Barnabasevangeliet blev accepteret som et kanonisk evangelium af kirkerne i Alexandria indtil 325 e.Kr. (Rahim, s. 41)

Rahim kommer med denne påstand, men som du kan se, giver han ikke beviser for den. Jeg er ikke bekendt med nogen beviser, og indtil beviser er tilvejebragt, er denne påstand grundløs.

Rahim fortsætter:

At det (Barnabasevangeliet) blev cirkuleret i det første og andet århundrede efter Jesu fødsel er kendt fra skrifter af Irenæus (130-200 e.Kr.), som skrev til støtte for Den Guddommelige Enhed. Han var imod Paulus, som han beskyldte for at være ansvarlig for optagelsen af den hedenske romerske religion og platoniske filosofi i Jesu oprindelige lære. Han citerede omfattende fra Barnabasevangeliet til støtte for sine synspunkter. (Rahim, s. 41)

Igen ser vi Rahim komme med en påstand uden at give beviser for den. Han hævder, at den tidlige kirke-teolog, Irenæus citerede Barnabasevangeliet i sin opposition til Paulus. Når denne påstand bliver undersøgt, viser den sig at være falsk. Skrifter af Irenæus er let tilgængelige [12] og jeg har undersøgt dem, og han citerer aldrig Barnabasevangeliet. Dette er grunden til, at Rahim kan ikke henvise til, hvor i Irenæus' værker denne citerer Barnabasevangeliet. Irenæus er heller ikke imod apostlen Paulus, som Rahim påstår. Faktisk støttede han apostlen Paulus og citerer Paulus' skrifter som autoritative skrifter. Overvej hvad Irenæus skriver:

(Gud) fortalte først om dannelsen af verden med disse ord: "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden" (Første Mosebog 1:1), og alle andre ting i rækkefølge; men hverken guder eller engle [havde nogen andel i arbejdet]. Nu, da denne Gud er Fader til vor Herre Jesus Kristus, har apostlen Paulus også erklæret: (Der er) "én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle." (Efeserbrevet 4:6). Jeg har faktisk allerede bevist, at der kun er én Gud; men jeg skal videre demonstrere dette ud fra apostlene selv, og fra Herrens (Jesu) samtaler. (Irenæus, Mod kætterne) [13]

Rahim fortsætter:

I 325 e.Kr. blev det berømte koncil i Nikæa afholdt. Læren om Treenigheden blev erklæret som den paulinske kirkes officielle lære, og en af konsekvenserne af denne beslutning var, at ud af de omkring 300 evangelier, der dengang eksisterede, blev fire udvalgt som Kirkens officielle evangelier. De resterende evangelier, herunder Barnabasevangeliet, blev beordret destrueret fuldstændigt. Det blev også besluttet, at alle evangelier, skrevet på hebraisk, skulle ødelægges. Et edikt blev udstedt om, at enhver, der blev fundet i besiddelse af et uautoriseret evangelium, skulle henrettes. (Rahim, s. 42)

Denne påstand er komplet nonsens. Edikterne/kirkelovene fra koncilet i Nikæa er frit tilgængelige, og jeg opfordrer dig til at læse dem. [14] Der blev udstedt tyve edikter/kirkelove ved koncilet i Nikæa. Ingen af dem handlede om valg eller afvisning af noget evangelium. Der var heller ingen edikter om henrettelse af en person for at være "i besiddelse af et uautoriseret evangelium". Rahims videnskabelighed er særdeles ringe; han ser ud til selv at opfinde sine egne beviser.

Rahim fortsætter:

Faktisk ved man, at paven sikrede en kopi af Barnabasevangeliet i 383 e.Kr., og bevarede det i sit private bibliotek. (Rahim, s. 42)

Igen giver Rahim ingen beviser for denne alvorlige påstand. Det er meget dårlig videnskab at fremsætte sådanne påstande uden at give beviser. Jeg er ikke bekendt med nogen beviser, og indtil nogle leveres, er denne påstand grundløs.

Rahim fortsætter:

I det fjerde år af kejser Zenos regeringstid i 478 e.Kr., blev de jordiske rester af Barnabas fundet, og et eksemplar af Barnabasevangeliet, skrevet med hans egen hånd, blev fundet liggende på hans bryst. Dette er registreret i Acta Sanctorum, Boland Junii, Tome II, siderne 422-450, udgivet i Antwerpen i 1698. (Rahim, s. 43)

Når denne påstand undersøges, viser den sig at være falsk. Acta Sanctorum (Helgenernes gerninger) er tilgængelig på større biblioteker og på internettet. [15] Jeg har læst de tekster, som Rahim refererer til, og de siger ikke, hvad han påstår. Hvad Acta Sanctorum faktisk siger, er:

Resterne af apostlen Barnabas blev fundet på Cypern under et kirsebærtræ, og havde på brystet et Matthæusevangelium, kopieret med Barnabas' egen hånd. (Acta Sanctorum, Jun II, s. 422). [16]

Igen ser vi Rahims dårlige videnskab. Historien om Barnabas fortæller, at han blev fundet med Matthæusevangeliet, ikke Barnabasevangeliet.

I den udgave af Rahims arbejde, der findes i det indledende afsnit af The Gospel of Barnabas, læser vi en latterlig påstand:

Den berømte Bibel, Vulgata ser ud til at være baseret på dette evangelium (af Barnabas). (s. xv)

Dette er rent nonsens og igen uden bevis. Vulgata-bibelen er en meget berømt tidlig oversættelse af Bibelen til latin. Den blev udført af Hieronymus i det 4. århundrede e.Kr., og har været den romersk-katolske kirkes standardbibel. Den indeholder ikke Barnabasevangeliet og var heller ikke baseret på Barnabasevangeliet. Hieronymus baserede sin oversættelse på Det Gamle og Det Nye Testamentes bøger, hvilke han læste på originalsprogene (hhv. hebræisk og græsk, o.a.). [17]

Dernæst tager Rahim tre officielle kirkelige dokumenter under behandling. Disse dokumenter er kataloger over hvilke skrifter, der betragtes som hellig skrift, og hvilke skrifter, der ikke gør. Rahim skriver:

I Gelasius' dekret af 496 e.Kr. er Evangelium Barnabe opført på listen over forbudte bøger. ...

Barnabas er også nævnt i Nikeforos' Stikometri som følger:

Serienr. 3. Barnabasbrevet ... Linjer 1, 300.

og igen i listen over 60 Bøger som følger:

Serienr. 17. Apostlenes rejser og lære.
Serienr. 18. Barnabasbrevet.
Serienr. 24. Evangeliet ifølge Barnabas.

(Rahim, pp. 42-43)

I dette tilfælde angiver Rahim kilderne nøjagtigt. Barnabas er nævnt i dem, og det er konstateret, at der var et evangelium og en epistel (brev) i dette navn. Men der kræves bevis for at fastslå, at det Barnabasevangelium, der nævnes i disse dokumenter, er den samme bog, som muslimer fremmer i dag. Der er faktisk flere grunde til, at vi ikke bare kan antage, at de er den samme bog.

For det første er der, som vi allerede har set, godt belæg for, at det moderne Barnabasevangelium blev skrevet i det 14. århundrede e.Kr., en datering, som selv nogle islamiske lærde accepterer.

For det andet er der de tilknyttede beviser fra Barnabasbrevet. Barnabasbrevet findes i disse lister sammen med Barnabasevangeliet. De tilskrives begge Barnabas, og er optaget i de samme lister på samme tid. Af disse grunde giver Barnabasbrevet os de bedst tilgængelige vidnesbyrd angående karakteren af det Barnabasevangelium, der er nævnt i de samme lister. I 1859 blev der opdaget et eksemplar af Barnabasbrevet, der stammede fra det 4. århundrede e.Kr. [18] I følgende note har jeg givet en henvisning til et sted, hvor dette brev kan læses. [19]

Så hvad viser Barnabasbrevet? Hvis det bekræfter læren i det Barnabasevangelium, som muslimerne fremmer, så ville det være et godt bevis på, at denne bog faktisk er det samme evangelium, der er nævnt i disse lister. Men det gør det ikke. Barnabasbrevet er et helt igennem kristent dokument, selvom det ikke skal betragtes som en del af Den Hellige Skrift. Det lærer Jesu offerdød, opstandelse og herredømme.

For med dette mål for øje udholdt Herren at overgive sit kød til fordærvelse, for at vi kunne blive helliggjorte ved syndernes forladelse, som er fremkaldt af hans udgydte blod. (Barnabasbrevet, kap. 5)

Derfor antyder den tilknyttede dokumentation fra Barnabasbrevet, at Barnabasevangeliet, nævnt i disse lister, stadig var et kristent dokument, som lærte Jesu død, opstandelse og herredømme. Det er derfor en anden bog end den, muslimerne fremmer.

Dernæst appellerer Rahim til et gammel græsk tekstfragment:

Der findes et isoleret fragment af en græsk version af Barnabasevangeliet i et museum i Athen, hvilket er alt, hvad der er tilbage af et eksemplar, som blev brændt:

(Rahim, s.. 43)

Problemet med dette bevis er, at teksten på dette fragment ikke er Barnabasevangeliets tekst! Her er en oversættelse af teksten fra fragmentet:

Apostlen Barnabas sagde, at sejrherren i onde konkurrencer er mere elendig, fordi han går bort med mere af synden. [20]

Denne sætning har ingen lighed med nogen sætning i Barnabasevangeliet. Fragmentet er fra en helt anden bog. Derfor udgør dette fragment ikke noget bevis for Barnabasevangeliets ælde. Igen er Rahims videnskabelighed falsk. Rahim gør skade.

Konklusion. Der er ingen beviser for, at det Barnabasevangelium, som muslimerne promoverer, er et oldtidsdokument. Dateringen af dets komposition til det 14. århundrede forbliver derfor gyldig.

7. Hvorfor blev Barnabasevangeliet skrevet?

Hvorfor skulle nogen i det 14. århundrede e.Kr. skrive denne bog og foregive, at den var skrevet af Barnabas i det 1. århundrede? Hvad kunne motivet være til dette? For at besvare det spørgsmål, er vi nødt til at overveje, hvad forfatteren forsøgte at opnå med sin bog; hvilken lære forsøgte han at bringe? Hvis vi kan forstå, hvad han prøvede at lære folk og overbevise dem om, burde vi være i stand til at forstå, hvorfor han skrev bogen. Så hvad lærer Barnabasevangeliet?

Hovedemnet for Barnabasevangeliet er Jesu liv. Det genfortæller de fleste af begivenhederne i Jesu liv, som de er fortalt i de bibelske evangelier, men på nogle punkter er der ændringer af og tilføjelser til disse historier. Disse ændringer er ikke tilfældige, men følger i stedet et klart mønster. De er bevidste ændringer med det formål at bringe de bibelske beretninger i overensstemmelse med Koranens lære. Overvej følgende ændringer:

a/ Johannes, Jesus og Muhammed. I Bibelen læser vi, hvordan Johannes Døberen forkyndte Jesu komme:

Dette er Johannes' vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: ”Hvem er du?” Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: ”Jeg er ikke Kristus.” ”Hvad er du da?” spurgte de ham, ”er du Elias?” ”Det er jeg ikke,” svarede han. ”Er du Profeten?” ”Nej,«” svarede han. Så sagde de til ham: ”Hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?” Han svarede: ”Jeg er 'en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!'” (...) Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. ..." (Johannesevangeliet 1:19-29)

I Barnabasevangeliet kan vi se, hvordan denne beretning er blevet forvandlet til at blive Jesu forudsigelse af Muhammeds komme, som Koranen siger, at Jesus gav (Koranen 7:157, 61:6).

... de så mange, der kom for at finde ham, for lederne af præsterne havde rådført sig indbyrdes for at fange ham i ord. Derfor sendte de levitterne og nogle af de skriftkloge ud for at afhøre ham og de sagde: "Hvem er du?" Jesus bekendte og sagde sandheden: "Jeg er ikke Messias." De sagde: "Er du Elias eller Jeremias, eller en af de gamle profeter?" Jesus svarede: "Nej." Så sagde de: "Hvem er du da? Sig det, så vi kan give svar til dem, der har sendt os?" Så sagde Jesus: "Jeg er en røst, der råber gennem hele Judæa, og råber: 'Forbered dig vejen for Herrens sendebud,' som det tilmed er skrevet i Esajas." (Kap. 42)

Så sagde præsten: "Hvad skal Messias hedde ..." Jesus svarede: "Navnet på Messias er beundringsværdigt (...). Muhammed er hans velsignede navn" (kap. 97).

b/ Guds Søn. I Bibelen er titlen Guds søn givet til nationen Israel (2. Mosebog 4:21-23), og også til alle dets konger (2. Samuelsbog 7:11-14, Salme 2). Jesus var den lovede konge af Israel, Kristus, Messias, så han er også givet denne titel. I Bibelen ser vi apostelen Peter identificere Jesus som denne konge:

Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. ..." (Matthæusevangeliet 16:13-17)

I modsætning til Bibelen lærer Koranen, at Jesus ikke er Guds søn (Koranen 9:30). I Barnabasevangeliet ser vi, at forfatteren har ændret Peters bekendelse, så den stemmer overens med, hvad Koranen siger:

(Jesus) spurgte sine disciple og sagde: "Hvad siger menneskene om mig?" De sagde: "Nogle siger, at du er Elias, andre Jeremias, og andre én af de gamle profeter." Jesus svarede: "Og I, hvad siger I, at jeg er?" Peter svarede: "Du er Kristus, Guds søn." Så blev Jesus vred og irettesatte ham med vrede, og sagde: "Forsvind og hold dig væk fra mig." (kap. 70)

c/ Jesu død. Bibelen lærer klart, at Jesus blev korsfæstet og døde.

Da løslod han (Pilatus) dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet. (...) På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors. (...) Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem. (...) Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden. (Matthæusevangeliet 27:26-50)

Modsat Bibelen, lærer Koranen, at Jesus ikke blev korsfæstet og ikke døde på korset (Koranen 4:156-157). Igen ser vi i Barnabasevangeliet, at forfatteren har ændret Jesu korsfæstelse til at være i overensstemmelse med, hvad Koranen siger:

Gud handlede vidunderligt i en sådan grad, at Judas blev helt forandret i tale og i ansigtet, så han lignede Jesus. (...) Soldaterne tog Judas og bandt ham (...). Så førte de ham til Golgata, hvor de plejede at hænge forbrydere, og dér korsfæstede de ham ... (kap. 216-217).

Disse eksempler viser, hvordan forfatteren af Barnabasevangeliet systematisk har omskrevet det bibelske evangelium, for at bringe det i overensstemmelse med Koranen. Kun i sjældne tilfælde har han lavet en fejl (se afsnit 2). Når vi ser disse ændringer, kan vi forstå, hvad forfatteren forsøgte at opnå. Han omskrev evangeliet, så det nu stemte overens med Koranen; han prøvede at overbevise folk om, at Jesus lærte, hvad Koranen lærer.

Omskrivning evangeliet for at få det til at stemme med Koranen er sket andre steder. I 1979 omskrev den muslimske lærde Ahmad Shafaat det bibelske evangelium for at gøre det islamisk. Hans bog kaldes The Gospel According to Islam (Evangeliet ifølge islam).

Ahmad Shafaat siger om sit evangelium:

Bogen foran dig er et evangelium. Det er skrevet i lyset af Guds åbenbaring til profeten Muhammed. (...) Denne skitse er i denne bog suppleret med noget baggrundsmateriale (hentet mest fra Det Nye Testamente og undertiden omformet i overensstemmelse med Koranens åbenbaring) for at danne et evangelium omtrent på størrelse med Markus. (...) Som vi tidligere har sagt, tilbydes denne bog som et nyt evangelium, et muslimsk sidestykke og alternativ til de eksisterende evangelier. (Ahmad Shafaat, The Gospel According to Islam, New York: Vantage Press, 1979, pp. 1-2)

Ahmad Shafaat har meget tydeligt forklaret, hvad han har gjort. Han har omskrevet det bibelske evangelium ved at omforme det efter Koranen. Han kalder sin nye bog "et evangelium"; det er skrevet med kapitler og vers, og han tilbyder det som et alternativ til de bibelske evangelier.

At læse The Gospel According to Islam er nøjagtig som at læse Barnabasevangeliet. Ligesom forfatteren af Barnabasevangeliet ændrer de bibelske beretninger så de kommer i overensstemmelse med Koranen, således gør også The Gospel According to Islam. Overvej hvordan The Gospel According to Islam omskriver Jesu korsfæstelse, så den passer med Koranen:

Og Pilatus sendte en ordre om, at Jesus Barabbas skulle frigives. Men de officerer, der modtog ordren, begik en fejl; de frigav Jesus af Nazaret og korsfæstede Jesus Barabbas. Og da han var løsladt, drog han bort til Galilæa, og han mødte to rejsende, der var på vej til Emmaus (...). Og Jesus svarede og sagde til dem: Se, Jesus af Nazaret er ikke korsfæstet eller død, men han lever. (The Gospel According to Islam, 26:21-30)

Og ligesom Jesus gennem hele Barnabasevangeliet er fremstillet som en forudsiger af en anden profets komme, således er han også i The Gospel According to Islam fremstillet som en forudsiger af en anden profet:

Han har udpeget mig (Jesus) som et tegn for menneskene og en barmhjertighed fra Ham. Det var en besluttet sag (...). At jeg skal bringe verden den gode nyhed om et sendebud, der vil komme efter mig som lys og barmhjertighed til alle nationerne; hans navn skal være Beundringsværdig. (The Gospel According to Islam, 2:21-3:1)

Og så skal der fremstå Det fuldkomne Menneske med stor magt og herlighed, og han vil bygge et nyt bedehus (...). Peter spurgte derfor Jesus: Mester, fortæl os, hvad er denne velsignedes navn? Og Jesus svarede og sagde: Hans navn skal være Beundringsværdig, Rådgiver, som det blev profeteret af Esajas. (The Gospel According to Islam, 23:15-20)

Der er endnu flere eksempler, hvor muslimske ledere har omskrevet bøger for at gøre dem forenelige med islam. I august 2006 omskrev tyrkiske muslimske ledere 100 berømte fortællinger til offentliggørelse i Tyrkiet.

Pinocchio, Tom Sawyer og andre skikkelser er blevet konverteret til islam i nye versioner af 100 klassiske fortællinger til det tyrkiske skolepensum. (...) Pollyanna, der af nogle betragtes som legemliggørelsen af kristen tilgivelse, siger (nu), at hun tror på verdens ende, som forudsagt i Koranen. (Malcolm Moore, The Daily Telegraph (UK), 31/08/2006) [21]

Det kunne endda hævdes, at muslimer har fået inspirationen til at omskrive disse bøger fra Muhammed selv, for i Koranen kan vi se, at Muhammed forvandler de fortællinger, han har hørt om Jesus. Overvej denne historie om Jesus fra Muhammeds tid.

Jesus talte da han lå i sin vugge og sagde til Maria, sin mor: "Jeg er Jesus, Guds Søn, Ordet, som du har født, ganske som englen Gabriel forkyndte dig, og min Fader har sendt mig for at frelse verden." (Det Arabiske Barndomsevangelium) [22]

Muhammed forvandler denne fortælling, så at Jesus siger, at han er muslim, kun en profet og ikke Guds søn:

Så pegede hun [Maria] hen på ham [Jesus]. De sagde: "Hvordan kan vi tale med en, der er en lille dreng i vuggen?" Han [Jesus] sagde: "Jeg er Allahs tjener. Han har givet mig Skriften og gjort mig til profet! Han har gjort mig velsignet, hvor jeg end er, og pålagt mig bøn og almisse, så længe jeg lever, ..." Dette er Jesus, Marias søn, sagt med sandhedens ord, hvorom de tvivler. Det passer sig ikke for Allah; højlovet være Han! - at tage sig en søn. (Koranen 19:29-35)

Konklusion. Forfatterne af Barnabasevangeliet og The Gospel According to Islam har begge omskrevet det bibelske evangelium for at få det til at passe med Koranen. Formålet med disse bøger er at forsøge at overbevise folk om, at Jesus var muslim og forudsagde Muhammeds komme.

8. Hvem skrev Barnabasevangeliet?

Indholdet af Barnabasevangeliet giver os det bedste vidnesbyrd om, hvem der skrev det. Som vi har set, er denne bogs indhold, metode og stil meget lig The Gospel According to Islam, skrevet af Ahmad Shafaat. Da vi ved, at Ahmad Shafaat er muslim, er det meget sandsynligt, at forfatteren af Barnabasevangeliet også var en muslim, der omskrev evangeliet på en lignende måde som Ahmad Shafaat. Hvem andre end en muslim ville ønske at bringe evangeliet i overensstemmelse med islam?

Nogle muslimer har sagt til mig, at da Barnabasevangeliet indeholder nogle mindre læresætninger, der er i strid med Koranen (punkt 2), så kan det ikke være skrevet af en muslim, fordi en muslim ikke ville begå den slags fejl. Men at en forfatter begår et par småfejl om islam betyder ikke, at han ikke er muslim. Islamiske forfattere i dag laver stadig mindre fejl i deres skrifter. Det betyder ikke, at de ikke er muslimer; det betyder bare, at de er ved at lære, som vi alle er. Det er det samme med forfatteren af Barnabasevangeliet. Derfor er det stadig mest sandsynligt, at forfatteren af Barnabasevangeliet var muslim.

9. Konklusion>

Barnabasevangeliet er ikke et autentisk evangelium om Jesus. Forfatteren forstår ikke det 1. århundredes sprog, historie eller geografi, og der er ingen oldtidsbeviser for bogen. Bogens interne vidnesbyrd antyder, at den blev skrevet i det 14. århundrede, og der er muslimske lærde, der er enige i denne datering. Bogen er en omskrivning af det bibelske evangelium, sandsynligvis af en muslim, der ønskede at skildre Jesus som en muslim, der prædikede islam og forudsagde Muhammeds komme. Denne type omskrivning er gjort andetsteds af en muslim i The Gospel According to Islam. Det er en skændsel, at islamiske ledere fortsætter med at udgive, fremme og distribuere dette falske skrift. Det er skammeligt af dem at skabe denne bevidste forvirring og gøre skade.

Du opfordres til at læse et ægte evangelium.

10. Slutnoter

[1] Der er en Barnabas nævnt i Bibelen: ApG 4:36-37, 11:19-30

[2] ApG 4:36, 14:08 ff

[3] F. F. Bruce, Israel og Nations, Exeter: Paternoster Press , 1973, p. 240.

[4] "Nazareth", New Bible Dictionary, England: IVP, 1987, p. 819

[5] Joh 6:16-21

[6] Matt 2:23, 4:13, 8:5, 11:23, 17:24, 21:11, 26:71, Luk 4:16

[7] Herbert Thurston, The Holy Year of Jubilee, London: Sands & Co, 1900, p. 5

[8] Dante Alighieri, Den Guddommelige Komedie, afsnit: Paradiset

[9] J. E. Flectchure, "The Spanish Gospel of Barnabas", Novum Testamentum , bd. XVIII, 1976, pp. 314-320. Også, Iskandar Jadeed, The Gospel of Barnabas - A False Testimony, Switzerland: The Good Way, p. 6, ikke dateret.

[10] "How the Gospel of Barnabas Survived", The Gospel of Barnabas, Lahore: Islamic Publications (PVT.) Limited, 1993, pp. xv-xvi. Tilgængeligt online

[11] Muhammad Ata ur-Rahim, Jesus A Prophet of Islam, Karachi: Begun Aisha Bawany Waqf, 1981, pp. 41-43.

[12] Irenæus' værker kan findes i Ante-Nicene Fathers, red. Alexander Roberts, D.D. & James Donaldson, LL.D.; Massachusetts: Hendrickson, 1995, vol. 1, pp. 315-578. Tilgængelig online på The Early Church Fathers

[13] Ibid., "Irenaeus Against Heresies", bog 2, kapitel 2, p. 362.

[14] Læs edikterne fra koncilet i Nikæa: http://www.piarista.hu/councils/ecum01.htm. [Ugyldigt link]

[15] Joannes Bollandus, et al, Acta Sanctorum. Genoptryk. Oprindeligt udgivet: Antuerpiae: Apud Ioannem Meursium, 1643-. The Acta Sanctorum online

[16] Ibid,. Acta Sanctorum, Jun II, p. 422. Oversat fra latin af Fr. Max Polak.

[17] Jerome and the Vulgate Bible, Catholic Encyclopedia

[18] Early Christian Writings, red. Betty Radice; London: Penguin Books, 1987, pp. 155-158.

[19] Læs selv Barnabasbrevet.

[20] Oversat af John Lee

[21] Forskellige artikler beretter om de tyrkiske muslimske lederes omskrivning af børnefortællingerne:

• Malcolm Moore, Pinocchio and friends converted to Islam, The Daily Telegraph (UK) 31/08/2006

• Malcolm Moore, Pinocchio, Tom Sawyer Now Muslim In New Turkish Versions of Classics, The New York Sun, August 31, 2006

• http://sweetness-light.com/archive/schoolbooks-make-pinocchio-tom-sawyer-muslim#.UOe4Mm8mYZ4

• http://www.ynetnews.com/articles/0,7340,L-3298359,00.htmll

[22] Ante-Nicene Fathers (red. Alexander Roberts, et al) Massachusetts: Hendrickson Publishers, 1995, vol. 8, p. 405.

Forfatteren ser frem til dit svar via e-mail.
Flere artikler af Samuel Green.
Copyright © 2004 Samuel Green.
Yderligere materiale om Barnabasevangeliet
Answering Islam Home Page

---

Oversættelse: Bombadillo