Den 4. april 2014 i Malmö Tingsrätt i Sverige, blev gadekunstneren Dan Park idømt tre måneders fængsel for hadtale ("hets mot folkgrupp") for sine kunstværker. Anklageren ønskede tilmed kunstneren undersøgt for psykisk sygdom i lighed med de kommunistiske diktaturers behandling af dissidenter. Retten støttede dog ikke dette forslag. Park og hans forsvarsadvokat har tilkendegivet, at de vil appellere dommen.

Ingrid Carlqvist, redaktør af avisen Dispatch International, kommenteredekommenterede, at dommen i realiteten udgør et forbud mod satire i Sverige, i hvert fald hvis satiren drejer sig om ideologisk beskyttede indvandrergrupper.

Samtidigt, og med tungt hjerte, meddelte Carlqvist sin egen beslutning at forlade sit fødeland Sverige. Den undertrykkende og totalitære atmosfære i landet er simpelthen blevet utålelig, især hvis man tilfældigvis er en kritiker af islamisering, multikulturalisme eller masseindvandring. Så løber man en reel risiko for at blive overfaldet fysisk. Kun niveauet for ideologisk censur og undertrykkelse er på højde med niveauet for politisk vold og gadekriminalitet. I kombination har dette skabt et samfund plaget af spændinger, der bliver mere og mere farlige.

Malmø er Sveriges tredjestørste by. Den er på vej til at blive den første skandinaviske by med muslimsk befolkningsflertal. I de senere år har den opnået en vis berømmelse for sine kriminalitetsproblemer.

Bølgen af røverier, som byen har været vidne til, er en del af en "krig mod svenskere". Dette var forklaringen, som unge røvere med indvandrerbaggrund gav på, at de røvede indfødte svenskere. Sociologen Petra Åkesson interviewede drenge mellem 15 og 17 år, både individuelt og i grupper. "Når vi er i byen og røver, fører vi krig, en krig mod svenskerne". Dette argument blev gentaget flere gange. "Magt betyder for mig, at svenskerne skal se på mig, lægge sig ned på jorden og kysse mine fødder". Drengene forklarede grinende, at "vi røver hver eneste dag, lige så meget vi vil, når som helst vi vil."

Men at antyde, at den igangværende stigning i voldskriminaliteten kan have noget at gøre med masseindvandring af folk fra fremmede og aggressive kulturer, er helt bogstaveligt forbudt ved lov. I marts 2007 under en demonstration støttet af SSU (det socialdemokratiske ungdomsforbund) bar en mand et skilt med teksten: "Mens svenske piger bliver gruppevoldtaget af indvandrerbander, bekæmper SSU racisme." Han blev straks arresteret og senere idømt en bøde. Hans forbrydelse? Han havde "udtrykt mangel på respekt for en gruppe mennesker med henvisning til deres nationale eller etniske baggrund." Den lokale domstol afviste mandens argument om ytringsfrihed, fordi selv ytringsfriheden har sine grænser, og han havde klart handlet på en alt for provokerende måde.

Den såkaldte "islamofobi" behandles som en alvorlig forbrydelse. I august 2013, sigtede svenske anklagere en 22-årig ikke-muslimsk svensk mand for at dytte med sit bilhorn udenfor Fittja-moskeen nær Stockholm. Argument var, at han havde til hensigt at forstyrre den muslimske menighed dér under bønnen.

At udtrykke manglende respekt for etniske svenskere, hvide og europæisk kultur synes dog at være helt fint. Det er ikke blot tilladt i henhold til multikulturalismen, men bliver i realiteten opmuntret. Sveriges angiveligt konservative statsminister Fredrik Reinfeldt har udtalt, at den oprindelige svenske kultur var rent barbari; alt godt var importeret fra udlandet. Dette sagde han i 2006 efter et besøg i byen Södertälje, nær Stockholm.

En politistation i Södertälje blev i september 2005 ramt af skud fra et automatvåben, efter en direkte konfrontation mellem aggressive unge indvandrere og det lokale politi. Problemet startede, da en svensk pige blev kaldt en "hore" og hun reagerede negativt på tilnavnet.

Hvis en ledende politiker havde sagt, at afrikansk, asiatisk eller islamisk kultur var "rent barbari", ville der være kommet et enormt ramaskrig og krav om hans øjeblikkelige tilbagetræden på grund af "racisme". Hans karriere kunne have været forbi. Men at vise respektløshed og hån mod majoritetsbefolkningens traditioner er tilsyneladende ikke noget problem.

Dette fænomen synes at eksistere i alle vestlige lande med hvid flertalsbefolkning, og kun dér. Kun europæere forventes at rakke ned på deres egen kultur og ydmygt forære deres land til udenforstående. Multikulturalisme er i det væsentlige en anti-europæisk ideologi. Under de forførende og yderst vildledende slogans "mangfoldighed" og "tolerance", indebærer den en ensidig opløsning af de europæiske nationer og deres særlige identiteter.

Mona Sahlin har haft forskellige poster i socialdemokratiske regeringer, blandt andet som minister for demokrati, integration og ligestilling. I 2007 blev Sahlin valgt som leder af socialdemokratiet, der har været Sveriges største parti i generationer og ofte dets dominerende politiske kraft. Hun trådte tilbage som partileder efter at have tabt valget i 2010, hvor hun var venstrefløjens kandidat til statsministerposten.

Den radikale organisation Expo er - desværre - meget magtfuld i Sverige i dag. Den blev grundlagt i midten af 1990'erne af den nu afdøde marxistiske aktivist Stieg Larsson. Ironisk nok fortsatte han med at sælge millioner af kriminalromaner efter sin død.

I 2011, efter at have været en seriøs kandidat til statsministerposten kun et par måneder tidligere, trådte Sahlin ind i Expos bestyrelse. Journalisten og samfundskritikeren Ingrid Carlqvist har dokumenteret, hvordan Expo efterhånden fik en stærk uofficiel indflydelse på den svenske offentlige debat om indvandring, eller den totale mangel på samme. Sverige er delvist lammet af et klima af frygt. Du risikerer at blive fyret fra dit job og socialt dæmoniseret af den venstre-hældende presse, hvis du siger noget som helst, der fjernt ligner en kritik af masseindvandring. Faktisk risikerer du at blive fyret uden at sige noget overhovedet i det offentlige. Det kan være nok blot at give en lille donation som privat borger til demokratiske og kritiske websteder som f.eks. Avpixlat.

Expo har bidraget negativt til dette totalitære klima. Nogle af dens hårdeste kritikere har endda sammenlignet den med Stasi, det hemmelige politi i det kommunistiske diktatur Østtyskland (DDR). De få, der tør råbe op mod masseindvandring i Sverige, risikerer også at blive angrebet fysisk. Expo er blevet beskyldt for at have for tætte bånd til voldelige venstreorienterede organisationer.

I 2007 var det ledende Expo-medlem Charles Westin redaktør af en bog om påståede højreekstremister. Ud over bidragene fra radikale venstreorienterede akademikere som f.eks. Mattias Gardell, indeholdt den et kapitel skrevet af den ekstremt voldelige venstreorienterede organisation Antifascistisk Aktion (AFA).

AFA har i årevis iscenesat meget voldelige angreb på mennesker, der vover at sætte spørgsmålstegn ved masseindvandring eller at gå imod islamisering. Nogle af deres ofre er blevet angrebet med økser, selv i deres private hjem. AFA lægger ofte videoer på internettet, hvor de praler af sådanne angreb. De har gjort dette med noget nær straffrihed i mange år. Det politiske establishment ser den anden vej.

Blandt AFA's mange mål har været medlemmer af det helt igennem demokratiske og legitime politiske parti, Sverigedemokraterna. Disse angreb er fortsat selv efter at det kom ind i Riksdagen i 2010. Expo-bestyrelsesmedlem og -talsmand Daniel Poohl, der ikke selv er demokratisk valgt, har offentligt udtalt, at det er "ikke udemokratisk" at nægte Sverigedemokraterna adgang til politisk indflydelse.

I begyndelsen af 2011 gik Mona Sahlin direkte fra at være den nationale leder af det meget magtfulde svenske socialdemokrati til at sidde i bestyrelsen for Expo sammen med Charles Westin. At en ledende politiker sidder i bestyrelse med en person, som åbent har samarbejdet med grupper, der banker medlemmer af et lovligt oppositionsparti, kunne have hævet et par øjenbryn andre steder, men ikke i Sverige.

Bruce Bawer, forfatter til bestsellere som While Europe Slept, har tidligere advaret om, at "Selv om to-tredjedele af svenskerne sætter spørgsmålstegn ved, om islam er forenelig med vestlige samfund, er dette spørgsmål simpelthen ikke åbent for offentlig diskussion. For at citere Jonathan Friedman, en New York'er, som underviser i socialantropologi ved Lunds Universitetet, er 'ingen debat om immigrationspolitik mulig', fordi Sveriges 'politiske klasse', der styrer den offentlige debat, simpelthen undgår emnet."

Dissidenter fra Sverigesdemokraterna har været udsat for voldsepisoder, der fremkalder minder fra Kinas kulturrevolution. Protester er blevet iscenesat af ungdomsafdelinger fra andre parter.

Den britiske historiker Roland Huntford advarede i sin 1971-bog The New Totalitarians om, at Sverige har perfektioneret metoder til at undertrykke individuel uenighed samtidig med, at det udadtil fungerer som et demokratisk system. Han frygtede, at lignende metoder ville blive anvendt andre steder i den vestlige verden.

Den tid - begyndelsen af 1970'erne - var lige før bølgen af ikke-europæisk indvandring ramte Skandinavien. Huntfords bog behandler derfor ikke direkte dette spørgsmål. Men han udpeger den alvorlige undertrykkelse af uenighed i Sverige og dets farlige mangel på intellektuelle forsvarsværker. Dette er måske nationens mest ødelæggende fejl. Han bemærkede også den omfattende socialistiske indoktrinering, det altbestemmende bureaukrati og det faktum, at landet, efter generationer med socialdemokratisk dominans, synes at betragte sig selv som en ideologisk stat. Det er ikke svært at se, hvordan disse faktorer kan blive meget giftige, når de kombineres med masseindvandring.

Der er kun 40 minutters kørsel i bil over Øresundsbron fra den urolige by Malmø i det sydlige Sverige til Danmarks hovedstad København. Sverige deler en landegrænse med Finland i nord plus en længere søgrænse over Østersøen. Norge og Sverige deler en 1.630 kilometer lang landegrænse, som er en af de mindst beskyttede nationale grænser i verden.

Sverige er nu ved at blive så undertrykkende og problemerne med den grasserende masseindvandring så store, at landet kan blive en fremtidig sikkerhedstrussel for dets naboer.

---

Fjordman er pseudonymet for en norsk forfatter, der udgiver essays på forskellige hjemmesider.

---

Oversættelse: Bombadillo