Den 22. maj 2013 halshuggede to afrikanske militante muslimer, bevæbnet med knive og Koran-citater, en britisk soldat ved højlys dag i gaderne i London, England, nær Royal Artillery Barracks i Woolwich. Morderne priste derefter Allah og erklærede, at briterne aldrig mere ville være sikre i deres egne gader.

På nøjagtig samme tidspunkt var nogle indvandrer-dominerede forstæder i Stockholm, Sverige eksploderet i store optøjer, som fortsatte nat efter nat med bil-afbrændinger og "Allahu Akhbar!", råbt under angreb på politiet.

Lignende uroligheder har allerede fundet sted mange gange i andre vesteuropæiske lande, som f.eks. Frankrig. Og ikke kun i Paris. I den sydlige by Marseille, som til dels er en arabisk og afrikansk by allerede i dag, har problemet med gadekriminalitet nået sådanne højder, at selv socialistpolitikere trygler om, at hæren må blive sat ind mod banderne - det overvældede og underbemandede lokale politi mistede kontrol over disse territorier for år tilbage.

Mordet i Woolwich

Den ubevæbnede britiske soldat, der blev halshugget af to islamiske fanatikere i London, blev senere identificeret som Lee Rigby - en 25-årig "rapmundet og humoristisk" soldat, beskrevet som en "kærlig far" til sin toårige søn Jack. Vidner sagde, at de mistænkte "huggede og stak" i hans krop og råbte det islamiske udtryk "Allahu Akhbar!" Den britiske premierminister David Cameron erklærede, at det brutale mord vil bringe Storbritannien sammen og "gøre os stærkere." Stående udenfor Downing Street 10 sagde premierministeren, at overfaldet var et "forræderi mod islam". Meget lignende holdninger blev gentaget af London-borgmester Boris Johnson, en anden påstået "konservativ", samt utallige andre vestlige ledere og medier. Det eneste problem er, at dette ikke er sandt.

Nej, hr. premierminister, halshugning af ikke-muslimer har været praktiseret i århundreder over hele verden. Jihad er ikke et "forræderi" mod islam, det ér islam. Det eneste "forræderi" her, er forræderiet af folk som Mr. Cameron og den vestlige herskende klasse, som han repræsenterer. De forråder deres egne nationer og lande hver eneste dag ved fortsat at lade islamiske fanatikere komme ind i vestlige byer - fra Østrig til Australien og fra Finland til Canada - som chikanerer vore sønner og døtre, håner vore love og skikke og truer os med terrorisme. De dage, hvor disse herskende eliter kunne påstå, at de "ikke vidste besked" om virkningen af deres politikker, er nu for længst forbi. De negative virkninger kan ses overalt omkring os, fra de muslimsk regerede gader i Neukölln, Berlin til terrorofre fra Madrid, Spanien.

Vi er tyske muslimer. Lachen Sie nicht.

Den 11. september 2011, på tiårsdagen for 9/11, det islamiske jihad-terrorangreb, der dræbte tusinder af civile amerikanere og havde til formål at dræbe hundred tusind flere, fik tre jødiske mænd i Waltham, Massachusetts deres struber skåret over fra øre til øre og blev næsten halshugget. Beviser tyder på, at brødrene Tamerlan og Dzhokhar Tsarnaev, der menes at have udført Boston Marathon bombningerne den 15. april 2013, også var involveret i dette tredobbelte mord to år tidligere. Deres far er en tjetjensk muslim og deres mor en meget troende muslimsk kvinde. Tsarnaev-brødrene kom til USA som flygtninge, og tilbagebetalte denne venlighed med terror og mord. Lad deres eksempel tjene som en lærestreg for naive vesterlændinge.

Terrorbombningen ved Boston Marathon

London-angrebet er langt fra den eneste gang, muslimer har skåret halsen over på ikke-muslimer, hvilket sker på næsten nøjagtig samme måde, som når de halal-slagter får. Når jihadister bruger Koran-belæringer til at sammenligne "vantro" med dyr, er disse ikke bare tomme ord. Det samme skete med Theo van Gogh i gaderne i Amsterdam, for eksempel; halshugninger har rigelig støtte i islamiske tekster og har været etableret praksis hele vejen igennem frem til i dag.

Som den engelske patriot Paul Weston kommenterede på hjemmesiden Gates of Vienna, så virkede premierminister Cameron modig og statsmandsagtig i nogle af sine offentlige erklæringer, men ved bevidst at udelade ord som "muslim", "islam" eller "jihad", skød han helt ved siden af. London-borgmester Boris Johnson gjorde sin eftergivenhedsholdning og -tankegang endnu mere klar, da han hævdede, at "det er helt forkert at bebrejde islam for dette drab".

Robert Spencer på Jihad Watch fremlagde behørigt de vers fra Koranen, som disse muslimske mordere i London handlede ud fra. Alligevel hævdede selv nogle angiveligt højreorienterede aviser og medier helt absurd, at halshugning intet havde at gøre med islam. Benægtelsen er lige så dyb og psykologisk fascinerende, som den er foruroligende.

Under De Olympiske Lege i 2012 havde London antiluftskyts anbragt på hustage for første gang siden 2. Verdenskrig. Hvad er det lige for en krig Storbritannien er inde i denne gang, helt præcist? Men sig det ikke højt. Muslimer er stort set fri til at udspy had i deres moskeer, men hvis de indfødte i simple Twitter-beskeder på internettet påpeger den vold, der findes indbygget i islams lære, eller den aggressive jihadistiske erobringskampagne, der bliver ført mod dem og deres familier, så kan politiet anklage dem for at "opildne til religiøst had". Dette er ikke taget fra en George Orwell-roman, skrevet for generationer siden; det er virkeligheden for britisk og vestligt liv i dag.

Inden for et par dage blev elleve mennesker over hele Storbritannien anholdt for at komme med "racistiske eller anti-religiøse" kommentarer på internettet gennem tjenester som Facebook eller Twitter. En 22-årig mand blev fremstillet for dommere i Lincoln, anklaget for at have lagt en "groft krænkende" anti-muslimsk besked på Facebook efter det brutale Woolwich-mord. Lincolnshire Politi advarede brugere af sociale netværkssider om, at de står over for anholdelse, hvis deres poster kunne tilskynde racehad eller vold. En 23-årig og en 22-årig fra Bristol blev afholdt under Lov om Offentlig Orden på mistanke om, at de ville opildne til racemæssigt eller religiøst had. Politiet har anholdt tre personer forud for et EDL-protestmøde for angiveligt at have sendt racistiske Twitter-beskeder.

Mens muslimer slagter britiske folk i britiske gader og muslimske indvandrerbander bruger seksuel tortur mod indfødte børn helt ned til tiårsalderen, der bliver afvist som "hvide vantro ludere", synes den vigtigste prioritet for den politiske og mediemæssige elite at være, at slå hårdt ned på grupper som English Defence League (EDL). De er angiveligt farlige og splittende "ekstremister", fordi de arrangerer protester mod de ovennævnte grusomheder, som er en følge af de indvandringspolitikker, der er blevet fremmet af eliten i årtier.

I det væsentlige er svaret fra de vestlige politiske og mediemæssige eliter til en hvilken som helst islamisk grusomhed i vore lande at sige: "Dette er en tragedie, som ingen i virkeligheden er ansvarlig for. Muslimer er de primære ofre for den, fordi den øger islamofobien. Gå nu tilbage til jeres hjem, ti stille og se noget i fjernsynet om det onde ved de hvides privilegier. Og skriv ikke noget om det på internettet, ellers vil myndighederne anklage dig for racisme og hadtale. For du ønsker vel ikke at udsætte dine børn for racemæssigt og religiøst had fra de tilbagestående stammer, vi netop har ladet komme ind i landet og vil fortsætte med at lade komme ind på ubestemt tid."

Jeg har hørt kommentarer fra nogle af dem, der voksede op under kommunistiske regimer. Ja, de afskyede undertrykkelsen og de økonomiske trængsler, men frem for alt hadede de alle løgnene. De blev hele tiden fortalt ting af medierne og den akademiske verden, som de kunne se med deres egne øjne var åbenlyst usande, men som de ubetinget skulle efterplapre eller miste deres job og muligvis få juridiske problemer med myndighederne.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange lignende problemer vi kan se under multikulturalistiske regimer i det moderne Vesten. De herskende eliter synes derudover at dele de samme utopiske længsler, kombineret med foragt for almindelige mennesker og et ønske om at bruge dem som forsøgskaniner i storladne eksperimenter af social engineering for at skabe et "nyt menneske."

Et "nyt menneske" fra Husby

Hvad der virkelig generer mig ved reaktionerne på den seneste bølge af islamisk og tredje-verdensvold i foråret 2013 - fra Boston via London til Stockholm - er alt det nonsens vi præsenteres for fra politikernes og pressens side. Jeg har hørt de samme løgne før, om og om igen i årevis. De hænger mig ud af halsen, hvilket også gælder for millioner og måske dusinvis af millioner af andre borgere overalt i den vestlige verden

Nu da min virkelige identitet er kendt, kan jeg bekræfte, at jeg opholdt mig i den største by i den arabisk-talende verden den 11. september 2001 eller 9/11 som studerende i arabisk sprog på Det Amerikanske Universitet i Cairo. Jeg var allerede tiltagende anti-islamisk godt før denne dato - og mange andre begivenheder efter denne dato har fortsat accelereret denne tendens - men at leve i Egypten under 9/11 var bestemt lærerigt.

Det faktum, at mange af de lokale muslimer var ret så glade over dette islamistiske angreb på de vantro og den Store Satan, overraskede mig ikke meget. Jeg vidste allerede, at den mellemøstlige islamiske kultur har en stærk understrøm af had mod alt uislamisk, kombineret med ekstremt udbredte konspirationsteorier af de mest absurde slags, som selv mange uddannede lokale tror på og gentager på tv.

Hvad der chokerede og skuffede mig mest ved 9/11, var det omfang, i hvilket vestlige massemedier, akademikere og politiske ledere befandt sig i en tilstand af fuldstændig fornægtelse af den jihadistiske aggression bag dette angreb og forsøgte at tilsløre den.

Problemerne med fornægtelse og eftergivenhed er kun vokset siden da. En fuldt årti efter de dødbringende islamiske angreb i 2001 har USA en præsident, Barack Hussein Obama, der i sin berygtede Cairo-tale sagde [læs Cairo-talen her, og Fjordmans tidligere kommentar her], at han betragtede det som sin opgave, at bekæmpe negative opfattelser af islam, uanset hvor de fandtes. Det ville svare til, at præsidenten for De Forenede Stater, et årti efter det japanske angreb på Pearl Harbor, udtalte, at han anså det for sin pligt som amerikansk præsident at bekæmpe negative holdninger til det kejserlige Japan eller Nazityskland, hvor i verden disse end måtte findes. Dette ville af udenforstående være blevet betragtet som et tegn på nederlag og underkastelse, og med rette.

Obama var i dette tilfælde desværre en mand af sit ord. Jihadisterne fra terrornetværket al-Qaeda, der udførte angrebene den 11. september 2001 i USA, var til dels tilhængere af den islamiske ideolog Sayyid Qutb, der var en ledende skikkelse i Det Muslimske Broderskab i Egypten. Ti år senere hjalp Obama-administrationen i USA Det Muslimske Broderskab til magten i Egypten og dolkede en loyal allieret, Hosni Mubarak, i ryggen.

Overalt i den vestlige verden spreder der sig en allerede udbredt selvcensur og en stigende underkastelse under islamiske krav og trusler. Der er ingen anden måde at imødegå dette på, end ved at tage hånd om de dybereliggende årsager, blandt hvilke den muslimske indvandring er den vigtigste. Islamiske lande og organisationer bør også afskæres fra at investere i eller købe kritisk infrastruktur i de vestlige lande, hvilket omfatter arabiske petrodollars, doneret til vestlige universiteter eller skoler.

Selv-censuren skyldes i stigende grad en ganske almindelig fysisk frygt for angreb og terrorisme. Denne kultur af frygt er det første tegn på islamisering og den indledende fase af dhimmitude, dvs. ikke-muslimers dybt nedværdigede status under muslimsk styre. Den uafhængige forsker Bat Ye'or er blevet hånet af det akademiske establishment, men i hendes fine arbejde har hun forklaret og forudsagt dhimmitude-mekanismerne med skræmmende præcision.

Islam betyder ikke "fred", men "underkastelse". Muslimer er forpligtet til at underkaste sig sharia-love, men alle ikke-muslimer på planeten skal også underkaste sig muslimsk styre, indtil de selv til sidst accepterer islam. Muslimer har ikke bare en ret, men en pligt fra Allah til at føre krig mod alle andre på Jorden, indtil de underkaster sig islamisk styre.

I den islamiske kultur kan man støde på et fænomen, der kaldes taqiyya, dvs. brug af bedrag, som gør det tilladt at lyve under visse omstændigheder for at fremme islams sag. Dette princip praktiseres ikke kun af shia-muslimer, men også af sunni-muslimer som f.eks. den palæstinensiske jihad-terrorist Yasser Arafat, modtager af Nobels fredspris.

Men selv om dette bedrag er mere almindeligt praktiseret end mange ikke-muslimer er klar over, så betyder det ikke, at alle muslimer lyver om deres intentioner hele tiden. Nogle af dem kan i deres udtalelser være ganske ærlige om deres mål og synspunkter. Den forvirrende og foruroligende ting at iagttage er, at selv når visse muslimer åbent erklærer deres aggressive had til os, så vil medlemmer af den vestlige herskende klasse normalt falde over hinanden i forsøget på at dække det til.

Med andre ord: Muslimer kan og vil nogle gange lyve, men de vestlige massemedier og politikere lyver endnu mere. Måske tror nogle af dem virkelig på deres eget nonsens, og således lyver for sig selv, men de lyver helt sikkert for os.

Et eksempel på dette er den offentlige halshugning i London, hvor gerningsmændene bogstaveligt råbte deres islamiske tro ud, og pralede af deres ønske om at myrde os i vore egne gader, ydmyge os og erobre vore lande. Alligevel reagerede den vestlige herskende klasse på dette ved at sige, at angrebet intet havde at gøre med islam. De samme mennesker, fra The New York Times til BBC, har en tendens til at nedtone erklæringerne fra Theo van Goghs muslimske morder, som skar Van Goghs strube over på en offentlig gade. Han er en stolt jihadist, der dræbte en vantro, som i hans øjne spottede islam.

Der har været meget snak om en "euro-islam", men den enkle sandhed er, at der ikke er nogen praktiske tegn på en forestående islamisk "reformation." Tværtimod - hvad vi faktisk ser, er en bølge af jihadistisk aggression, der fejer henover verden. Der er heller ikke ingen, der til dato er kommet op med en overbevisende teoretisk beskrivelse af, hvordan islam kan reformeres - i hvert fald ikke hvis man med "reform" mener noget fredeligt og ikke-voldeligt med sekulære love.

Selvom islam mod alle odds skulle være mulig at reformere, ville en sådan snavset og turbulent proces sandsynligvis medføre voldelige og blodige konflikter gennem generationer. Hvis islam ikke kan reformeres, vil resultatet blive den jihadist-vold, vi kender. I det meget usandsynlige tilfælde, at islam kan reformeres, vil resultatet sandsynligvis også blive generationer af jihadist-vold. Allerede i dag er det sådan, at når muslimer udgør en lille minoritet, kun et par procentpoint af vores befolkning, har den islamiske tilstedeværelse forårsaget terrorisme, mord og lemlæstelse.

Hvad dette betyder, er, at myndighederne i alle de vestlige lande nu fremmer en indvandringspolitik, der næsten med sikkerhed vil forårsage smerte, lidelse, vold, terror og tab af frihed på alle niveauer. Efter at alle de praktiske erfaringer har vist, at dette netop er resultatet, vi sandsynligvis vil få, fortsætter de med at fremme de samme politikker, som om intet var sket og slår hårdt ned på deres kritikere. Disse forvredne politikker må slutte, nu.

Da vi kom ind i maj 2013, udgav erhvervsbladet Finansavisen i Norge en række artikler, der beviste, hvor dyr den ikke-vestlige masseindvandring er for landet målt i penge. I dette tilfælde var fokus primært på sociale ydelser. Dette er i sig selv et alvorligt problem. I nabolandet Danmark har forfatteren og historikeren Morten Uhrskov Jensen udgivet en velunderbygget bog, der viser det samme mønster, hvilket nu er veldokumenteret i mange vestlige lande. Al indvandring fra den tredje verden, ikke bare af muslimer, er dyr.

Men mens de simple pengemæssige omkostninger ved en sådan masseindvandring er slemme nok, er en af de mest negative virkninger tabet af tillid samt det forhold, at man ikke længere føler sig tryg i gaderne i sit eget land på grund af importeret etnisk kriminalitet og udenlandske mafiaer. Dette er blevet smerteligt illustreret i løbet af en enkelt uge i maj 2013 med urolighederne i Stockholm, Sverige, og det brutale mord på og halshugning af en britisk soldat i fuldt dagslys - ikke i Afghanistan eller Yemen, men i gaderne i London, England.

Brand i Husby

Det mest alvorlige problem af alle, hvilket der ikke kan sættes noget prisskilt på, er det faktum, at europæerne i mange lande gradvist er ved at miste, ikke blot deres friheder, men deres lande og selve deres eksistens som særskilte nationer. Hvis de nuværende tendenser fortsætter, vil de indfødte i dette århundrede blive en minoritet i lande som Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Sverige og Danmark. Det er kun et spørgsmål om hvilket år, det vil ske.

Dette er den største og hurtigste demografiske forandring af det europæiske kontinent, der nogensinde er registreret i historisk tid, måske siden slutningen af den sidste istid, men de indfødte er mere eller mindre afskåret fra at gøre indsigelse mod deres etniske fordrivelse eller debattere ordentligt, hvad denne massive omformning vil indebære. Institutioner som EU gør ikke noget for at stoppe denne proces, men tilskynder den aktivt i et bevidst forsøg på at nedbryde nationalstaterne og etablere et transnationalt styre af ikke-folkevalgte oligarker, som ikke kan stilles til ansvar.

Mens vestlige stater forsøger at eksportere "demokrati" til arabiske eller islamiske lande, så svækker de det demokratiske system på hjemmefronten - gør det mere og mere tomt, i takt med at de udhuler folkevalgte institutioner og overfører magt til ikke-folkevalgte institutioner i Bruxelles eller andre steder. Mens vestlige ledere demonstrerer grænseløs vilje til at lytte til muslimers "legitime klagepunkter", udviser de foragt for europæere og folk af europæisk oprindelse i udlandet. Disse skal holde munden lukket, mens de herskende eliter afvikler deres lande og latterliggør deres kulturarv. Vestlige magthavere og massemedier viser en chokerende ligegyldighed over for de daglige ydmygelser og den kriminalitet, som den hvide majoritetsbefolkning må lide under i deres egne lande.

Det såkaldt arabiske forår har kun formået at bringe sharia-støttende regimer til magten, der sandsynligvis vil blive fjendtligt indstillede over for vestlige interesser. Men det har ikke afholdt vestlige regeringer fra vidt og bredt at hylde og støtte denne tendens. Desuden har de intet lært af deres fejl, men forsøger i øjeblikket at støtte oppositionsgrupper i Syrien, der er kendt for at rumme jihad-krigere, nogle af dem med tilknytning til al-Qaida terrornetværket. Det faktum, at vore politikere stadig fortsætter med at støtte denne tendens er vanvittig og uacceptabel.

Hvad vi har brug for nu, er et europæisk forår, ikke et arabisk forår. Vi er nødt til at afskaffe de ikke-valgte autokraters styre og demontere EU i dens nuværende og stadig mere totalitære form. Det er meget muligt, at vi i dette århundrede har brug for en form for europæisk samarbejde på tværs af grænserne, for at beskytte kontinentet mod eksterne trusler - for eksempel fra en genopstået islam - og bevare Europa som det naturlige hjemland for de europæiske folk.

Alligevel er stort set alt ved den faktiske opbygning af EU, som den eksisterer i dag, forkert. Den er en totalitær, fuldstændig korrupt og generelt ubrugelig organisation, der skaber flere problemer end den løser, og ikke gør meget for at bevare eller genoplive den europæiske civilisation. Tværtimod gør den det lettere for udenforstående med fjendtlige intentioner at kolonisere kontinentet. EU er derfor det forkerte svar på det rigtige spørgsmål. Den er så dybt og grundlæggende forkert, at den skal afvikles i sin helhed og dens institutioner afskaffes uden videre.

I alle vestlige lande, ikke blot i Europa, men også i Nordamerika, Australien og New Zealand, må indvandring begrænses langt strengere, end den bliver i dag. Efter min mening bør dette også gælde ikke-muslimsk indvandring, men den muslimske indvandring er et særtilfælde. Denne bør stoppes omgående i alle vestlige lande og standses permanent. Når du finder dig selv fanget i et hul, er det første du må gøre, at holde op med at grave.

Stands alle løgnene! Nej, islam er ikke en fredens religion; og nej, vi kan ikke tillade den at ekspandere i vore lande.

Muslimsk immigration har været en historisk fejltagelse af episke proportioner. Den er allerede blevet meget dyr målt i penge, tab af menneskeliv, mistet frihed og øgede sikkerhedsforanstaltninger. Det syge og onde igangværende sociale eksperiment med en hel civilisation må stoppe, og det omgående. De forskruede og farlige ideologier om åbne grænser og multikulturalisme (men kun for vestlige nationer) skal miskrediteres og forlades som politikker. Realistisk set vil de herskende vestlige eliter ikke gøre dette frivilligt og skal formentlig tvinges til at gøre det af et folkeligt pres.

Ikke alene bør vi ikke tillade flere muslimer at bosætte sig i vore lande; vi skal begynde forvise de værste af dem, der allerede er her. Blot at sætte dem i et blødt vestligt fængsel, hvor de vil danne islamiske enklaver og arbejde på at konvertere andre voldelige kriminelle til islams voldelige jihad-lære, er ikke tilstrækkeligt i det lange løb.

Muslimer kommer fra en kultur, der hylder død og "martyrium", så det skræmmer ikke dem alle. Hvad skræmmer dem? At blive sendt tilbage til deres tilbagestående hjemlande, hvor de er nødt til at leve med deres egne dysfunktionelle kulturer uden at have ikke-muslimer til at gøre livet behageligt for sig eller vestlige skatteydere at flå. Hvis dette er, hvad der skræmmer dem mest, så er det præcis, hvad de skal have. Enhver fremme af sharia eller jihad bør forbydes. Enhver overtrædelse af dette forbud eller enhver deltagelse i alvorlige kriminelle aktiviteter, bør automatisk få gerningsmanden udvist og sendt tilbage til hans forfædres hjemland, også selv om han blev født her.

For fromme og seriøse muslimer er vore sekulære love illegitime og vort statsborgerskab ikke andet end et værdiløst stykke papir, medmindre det kan bruges til at få adgang til vore skattekroner. Vi burde begynde at tage dem på ordet.

---

Oversættelse: Bombadillo