Af
Kilde: Mark Durie, 6. marts 2019
Udgivet på myIslam.dk: 20. marts 2019
Den almindelige opfattelse, at Ismael er de arabiske nationers fader, støttes ikke af Bibelen og heller ikke af anden historisk vidnesbyrd.
En almindelig antagelse
I århundreder har mange muslimer, kristne og jøder taget for givet, at araberne nedstammer fra Abraham gennem Ismael. Som Gerald Hawting udtrykker det:
"Tanken om, at araberne er Abrahams fysiske efterkommere gennem Ismael, bliver faktisk af mange, ikke-muslimer så vel som muslimer, opfattet som en genealogisk og historisk kendsgerning."
Forfattere og lærere bruger ofte ordet Ismael som en slags kode for islam eller muslimer. Eksempler på bogtitler, der afspejler dette, er Faisal Malicks Here Comes Ishmael, en opfordring til kristne om at række ud til muslimer, Martin Gilberts In Ishmael’s House, a history of the Jews under Islam, og Israel and Ishmael: Studies in Muslim-Jewish Relations, redigeret af Tudor Parfitt. I samme retning, og for mere end tusind år siden, skrev Johannes af Damaskus - efter de muslimske hæres erobring af Syrien - en afhandling kaldet: Ismaelitternes kætteri.
Vand på prædikantens mølle
Mange kristne lærere har ledt i 1. Mosebog efter profetiske forventninger om arabernes og islams videre færd. På den ene side er der velsignelsen for Ismael i 1. Mosebog 17:20: "Men med hensyn til Ismael bønhører jeg dig. Jeg vil velsigne ham og gøre ham uhyre frugtbar og talrig. Tolv høvdinge skal han blive far til, og jeg vil gøre ham til et stort folk." Dette er i tråd med Guds løfte til Hagar om, at hendes søns efterkommere skal blive for talrige at tælle. (1 Mos 16:10).
På den anden side har de også set på 1. Mosebog 16:12, hvor en engel profeterer til Hagar, Ismaels mor, at hendes søn skal blive "et vildæsel af et menneske; hans hånd skal være vendt mod alle og alles hånd mod ham, ...". Senere fortæller 1. Mosebog 25:18 om Ismaels efterkommere: "Sådan levede Ismael på tværs af alle sine brødre." Prædikanter har også sporet de åndelige rødder til konflikten mellem muslimer og jøder tilbage til Abrahams og Saras bortvisning af Hagar og hendes søn. Nogle sporer endda den israelsk-palæstinensiske konflikt tilbage til rivaliteten mellem Isak og Ismael og deres konkurrerende velsignelser. Fakta eller fantasi?
Hvordan begyndte alt dette?
Ifølge sir Fergus Millar, professor emeritus i oldtidshistorie ved Oxford Universitet, var det Josefus - en jødisk historiker, som skrev i det første århundrede e.Kr. - der først fremførte ideen om, at Ismael var arabernes forfader. I sin bog Antiquitates Judaicae [Jødernes historie] erklærede Josefus, at Ismael var "grundlægger" af den arabiske nation, og at Abraham var "deres fader". Fra Josefus gik denne formodede forbindelse mellem araberne og Abraham gennem Ismael ind i de kristnes historiske bevidsthed og derefter fandt vej ind i tidlig islam.
Koranen taler ikke om Ismael eller Abraham som arabernes forfædre - selv om den har Abraham og Ismael bedende til Allah om at gøre deres efterkommere til et muslimsk folk - men forbindelsen er etableret i hadith-litteraturen, i traditionerne om Muhammeds egen slægt. På denne måde kom Abraham og Ismael i islamisk tradition til at blive betragtet, ikke alene som åndelige forgængere for Muhammed som islamiske profeter, men også som (i det mindste nogle af) arabernes fysiske forfædre.
Hvad siger Bibelen?
Bibelen fortæller både om ismaelitter, Ismaels efterkommere, og om arabere, men knytter dem ikke sammen. I. Ephal har påpeget, at omtalen af ismaelitterne sker tidligere i Bibelen og omtalen af araberne sker senere. Begge henviser til ikke-bofaste, nomadiske folk, men de er adskilt af århundreder. Ephal konkluderer, at henvisningerne til "ismaelitter" ophører i midten af det 10. århundrede f.Kr., og henvisningerne til "arabere" først begynder i midten af det 8. århundrede f.Kr., så "der er ingen historisk basis for traditionen, der forbinder ismaelitter med arabere". [1]
Bibelen forbinder ismaelitterne med midjanitterne og bruger to steder disse navne synonymt. Første Mosebog beskriver Josef som solgt til en karavane af kamel-ridende ismaelitter, der også kaldes midjanitter (Første Mosebog 37:25-28, 36; 39:1; se også Dommerbogen 8:22-24).
Beslægtede stammer - Abrahams slægt
I Første Mosebog bliver folkegruppernes identitet ofte sporet tilbage til en forfader, og gruppen bliver derefter opkaldt efter denne forfader. Hvordan passer ismaelitterne ind i dette mønster? Første Mosebog forbinder forskellige efterkommere og slægtninge af Abraham med folkegrupper. Disse omfatter:
Abrahams sønner:
- Ismael, ismaelitternes forfader (sprog uidentificerbart).
- Midjan, midjanitternes forfader (sprog uidentificerbart).
- Isak, fader til Jakob (Israel), israelitternes forfader (sprogfamilie:
kanaanæisk); & fader til Esau, edomitternes forfader (sprogfamilie:
kanaanæisk).
Lots sønner (Lot var søn af Abrahams fætter Haran):
- Moab, moabitternes forfader (sprogfamilie: kanaanæisk).
- Ben-Amm, ammonitterne forfader (sprogfamilie: kanaanæisk).
Bemærk, at de identificerbare sprog forbundet med grupper, der nedstammer fra Abraham og hans nevø Lot, er medlemmer af en familie af nært beslægtede sprog, der i semitisk lingvistik er kendt som "kanaanæiske" sprog. [2] Disse var meget ens og kunne have været indbyrdes forståelige. De moabitiske og ammonitiske sprog, der er forbundet med Lots efterkommere gennem hans to sønner, er i samme gruppe som edomitisk, der er forbundet med Esau, og hebraisk, der er forbundet med Jakob eller Israel. Dette kunne tyde på, at ismaelitterne også talte en kanaanæisk dialekt ligesom alle de andre grene af Abrahams familie. Selvom arabisk er beslægtet med kanaanæiske sprog, er forbindelsen mere fjern. Kanaanæiske sprog grupperes sammen med aramæisk og amoritisk i en højere-niveau semitisk underfamilie kendt som nordvestsemitisk. Længere tilbage i tiden var denne gruppering forbundet med arabisk i en underfamilie kendt som centralsemitisk.
Sproghistorikere har dateret adskillelsen af arabisk fra de nordvestsemitiske sprog til omkring 1000 år før den periode, hvori de kanaanæiske sprog divergerede fra hinanden. Dette hænger ikke sammen med, at Ismael skulle være arabernes fader, for arabisk går tilbage til en gren af den semitiske familie, der er meget tidligere end delingerne mellem medlemmerne af Abrahams familie.
Selvom man ser bort fra historiciteten af disse stammers oprindelseshistorier, som Bibelen bruger til at forbinde dem med Abrahams familie, så er det stadig klart, at Toraens forfatter(e) havde den opfattelse, at visse stammer var i slægt med hinanden, og at denne fornemmelse af beslægtethed derfor må tages i betragtning. For eksempel formaner Femte Mosebog 23:8: "En edomit må du ikke nære afsky for, han er din broder." Det samme ord ah "broder, slægtning, beslægtet, af samme stamme" bruges i forbindelse med Ismaels efterkommere i 1. Mosebog 25:18, der fortæller, at de levede i fjendtlighed mod deres slægt. Dette indebærer, at ismaelitterne blev betragtet som værende beslægtet med de stammer, der er forbundet med dem i Første Mosebog, dvs. israelitterne, edomitterne, moabitterne, midjanitterne og ammonitterne. Den enkleste og mest oplagte forklaring er, at disse grupper, sammen med ismaelitterne, talte meget enslydende dialekter. Det forekommer væsentligt, at amoritterne, hvis sprog ligger tættere på hebraisk end arabisk i den semitiske familie, ikke anses for at være et af de abrahamitiske folkeslag, men ses som efterkommere af Kam (1 Mos 10:16). Oprindelseshistorierne i Første Mosebog er (indicie-)bevis på, at ismaelitterne talte en dialekt, der genkendeligt lignede dem, der taltes af de andre stammer, som Første Mosebog forbinder med Abrahams familie.
Hvad skete der med ismaelitterne?
Med tiden fortrængte arabisktalende nogle af de tidligere kanaanæiske nationer, herunder moabitterne og edomitterne, som havde boet rundt om Wadi Araba-dalen og Det Døde Hav. Edomitterne blev skubbet mod nord, ind i Judeas sydlige rand, der på græsk blev kendt som Idumæa. Det ser ud til, at ismaelitterne var blevet fortrængt århundreder tidligere.
Konklusion
Der er en morale i denne historie for de ubesindige, som måtte søge nøgler til nutiden i Første Mosebog. Den lyder: De dysfunktionelle fødselsveer af Abrahams familie er ikke stedet at søge de åndelige rødder til nutidens konflikter i Mellemøsten.
For at finde svar spørgsmålet: "Er Ismael (eller Abraham) arabernes fader", vil en muslim måske vende sig til, og være tilfreds med, islamiske autoriteter som hadith-litteraturen. Men en kristen eller en jøde kan meget vel spørge, om de vil have Josefus som deres herre og vejleder på dette punkt.
Beviserne tyder på, at Ismael ikke var arabernes fader, og at Abraham heller ikke var det. Ismaelitterne var sandsynligvis kanaanæere, der talte, ikke en tidlig form for arabisk, men en dialekt svarende til hebraisk. Med tiden forsvandt de eller blev absorberet af andre grupper, som det skete for mange andre oldtidsfolk. Meget senere påkaldte Josefus Ismaels navn for at fremmane en stamtavle for araberne. Han har meget at stå til regnskab for. Resten, som de siger, er historie.
Noter
[1] Ephal påpeger, at navnene på Ismaels sønner, der er nævnt i Første Mosebog 25, har visse ligheder med navnene på bestemte stammer, der af assyriske kilder er identificeret som arabere, men konkluderer, at indførelsen af sønnernes navne i 1. Mosebog var en senere tilføjelse, "mere i form af en etnologisk 'midrash' til Ismael." Ephal nævner uoverensstemmelser mellem region og steder forbundet med Ismaels sønner i Første Mosebog 25:13-16, og region og steder forbundet med ismaelitterne andre steder i Bibelen.
[2] Betegnelsen kanaanæisk bruges her i den lingvistiske betydning om en gruppe nært beslægtede sprog, ikke i Første Mosebogs betydning, hvor den refererer til de folk, der levede i Kanaans land i tiden for Exodus. Efter den betydning, der bruges her, var hebraisk et kanaanæisk sprog. Kun nogle af folkene i Kanaans land talte kanaanæiske sprog i den betydning, der bruges her. For eksempel var hittitterne ikke sproglige kanaanæere, fordi deres sprog var ubeslægtet (hittittisk var i slægt med græsk og latin). Men Første Mosebog opfatter hittitterne som kanaanæere i den bibelske betydning, dvs. som et folk, der levede i Kanaans land.
Vil du vide mere? Her er nogle kilder, der er brugt i denne artikel
Blažec, Václav. 2012. "Afroasiatic migrations: Linguistic evidence." Conference paper presented at Rethinking Africa’s Transcontinental Continuities in Pre- and Protohistory, University of Leiden.
Ephal, I., 1976. "'Ishmael' and the 'Arab(s)': A transformation of ethnological terms." Journal of Near Eastern Studies, 35(4): 225-235.
Hawting, Gerald. 2010. "The Religion of Abraham and Islam." I Martin Goodman, George H. van Kooten, og Jacques T. A. G. M. van Ruiten (red.), Abraham, the Nations, and the Hagarites: Jewish, Christian, and Islamic Perspectives on Kinship with Abraham, 477-501. Leiden: Brill.
Kitchen, Andrew, Christoper Ehret, Shiferaw Assefa and Connie J. Mulligan. 2009. "Bayesian phylogenetic analysis of Semitic languages identifies an Early Bronze Age origin of Semitic in the Near East." Proceedings of the Royal Society 276: 2703-2710.
Millar, Fergus, 2006. "Hagar, Ishmael, Josephus, and the origins of Islam." In Fergus Millar, Hannah H. Cotton, and Guy MacLean Rogers, Rome, the Greek World and the East. Vol. 3. The Greek World, the Jews and the East, 351-377. Chapel Hill: University of North Carolina Press.

Dr. Mark Durie er teolog, menneskerettighedsaktivist, anglikansk præst, Shillman-Ginsburg Fellow ved Middle East Forum, og adjungeret Research Fellow på Centre for the Study of Islam and Other Faiths ved Melbourne School of Theology. Han har udgivet mange artikler og bøger om acehnesernes sprog og kultur, kristen-muslimske relationer og religionsfrihed. Som kandidat fra Australian National University og Australian College of Theology, har han haft besøgsudnævnelser på University of Leiden, MIT, UCLA og Stanford, og blev valgt som Fellow of the Australian Academy of the Humanities i 1992. Kilde: markdurie.com blog
Hans bøger om kristen-muslimske relationer er:
The
Third Choice: Islam, Dhimmitude and Freedom
Which
God?: Jesus, Holy Spirit, God in Christianity and Islam
Oversættelse: Bombadillo