Følgende artikel er uddrag af et foredrag holdt på et israelsk Knesset Forum i forbindelse med Holocaust Mindedag, 2012.

Den titulære leder af det palæstinensiske arabiske samfund i den foregående generation, Hajj Amin Al Husseini, muftien af Jerusalem, indgik en pagt med Adolf Hitler den 28. november 1941 en uge før Wannsee-konferencen, som oprindeligt var planlagt til den 7. december 1941, men blev udsat en måned [til den 20. januar 1942, o.a.] på grund af angrebet på Pearl Harbor samme dag.

Referaterne af Hitler-Mufti-pagten, der blev præsenteret som bevis mod muftien under Nürnbergprocessen om krigsforbrydelser begået under 2. Verdenskrig, erklærer udtrykkeligt, at Hitler skulle udrydde jøderne i Europa, mens muftien skulle hverve nazisternes hjælp til at udrydde jøderne i Palæstina, for således at etablere en "Judenrein" Palæstina-stat.

Med henblik herpå forskansede muftien sig i Hitlers bunker, hvorfra han rekrutterede en islamisk enhed af Waffen SS, som aktivt var engageret i massemord på jøder, mens han udsendte arabisksprogede appeller på nazistisk radio, der ansporede muslimer til at slutte op om den nazistiske sag og gøre sig klar til massemord på jøder i Palæstina.

Protokollerne fra Nürnberg-dommen over muftien blev offentliggjort i 1946-bogen Mufti of Jerusalem, skrevet af journalist Maurice Pearlman, der i 1948 blev udnævnt som den første direktør for den israelske regerings pressetjeneste.

Pearlman citerede beedigede skriftlige erklæringer fra ledende SS-vidner gående ud på, at muftien, der arbejdede direkte under Eichmann og Himmler, spillede en afgørende rolle i at sikre, at millioner af jøder blev myrdet og ikke løskøbt.

Ingen benægter muftiens arabisksprogede radioudsendelser, hans rekruttering af den islamiske SS-enhed og hans aktive deltagelse i SS-opsamlinger af jøder i Jugoslavien.

Og der er ingen tvivl om, at muftien var bekendt med Den Endelige Løsning, støttede den fuldt ud og søgte at udvide den til den arabiske verden.

Erklæringen fra en af Eichmanns underordnede, SS-Hauptsturmführer Dieter Wisliceny, der optrådte som Nürnberg-anklagerens vidne, taler for sig selv:

Muftien var en af initiativtagerne til den tyske systematiske udryddelse af de europæiske jøder og havde været fast samarbejdspartner og rådgiver for Eichmann og Himmler i udførelsen af denne plan (...). Efter min opfattelse, spillede stormuftien, som havde været i Berlin siden 1941, en rolle i den tyske regerings beslutning om at udrydde de europæiske jøder, hvis betydning ikke må overses. Han havde gentagne gange foreslået de forskellige autoriteter, han havde kontakt med - først og fremmest Hitler, Ribbentrop og Himmler - at udrydde de europæiske jøder. Han betragtede dette som en komfortabel løsning på det palæstinensiske problem. I sine budskaber udsendt fra Berlin, overgik han os i antijødiske angreb. Han var en af Eichmanns bedste venner og havde konstant ansporet ham til at fremskynde udryddelsesforanstaltningerne ...

I 1961, da Eichmann blev bragt til doms i Jerusalem, opfordrede Israels daværende udenrigsminister, Golda Meir, Mossad til pågribe muftien og stille ham for retten i Jerusalem sammen med Eichmann.

Maurice Pearlman sporer muftiens flugt til Cairo, hvor Pearlman rapporterede om, hvordan muftien påvirkede den nydannede Arabiske Liga til at udvide Den Arabiske Ligas Charter med en udtrykkelig erklæring om, at dens formål var at udslette enhver zionistisk enhed, der snart ville opstå.

Faktisk skulle det mufti-inspirerede charter for Den Arabiske Liga snart danne grundlag for Den Arabiske Ligas krigserklæring for at ødelægge den spirende stat Israel i 1948.

Den britiske regerings afvisning af at arrestere muftien i Cairo, beskrevet af Pearlman, fik lederen af de zionistiske revisionister i USA på det tidspunkt, Ben Zion Netanyahu, far til Israels nuværende premierminister, til at starte en mislykket kampagne for at presse USA til at kræve muftien anholdt i Cairo.

Et lidet kendt faktum angår muftiens særlige forhold til en ung slægtning i Cairo, som muftien kærligt gav navnet "Yassir Arafat". I december 1996 interviewede dagbladet Haaretz Yassir Arafats yngre bror og søster, der sagde, at muftien spillede rollen som surrogat faderfigur og mentor for den unge Arafat.

Den Arabiske Ligas manglende evne til i 1948 at mobilisere Palæstinas arabere til en aktiv krig mod den nydannede jødiske stat, fik i 1964 muftien til at opfordre Den Arabiske Liga til at starte PLO, Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, hvis pagts erklærede formål var sprogligt næsten identisk med Den Arabiske Ligas Charter: At udrydde den nye stat Israel. Men PLO's fokus var at organisere de arabere, som forblev i Israel, sammen med de arabiske flygtninge, der vansmægtede i UNRWA-flygtningelejre - at organisere en effektiv græsrodsindsats for at befri Palæstina, hele Palæstina, fra jødisk styre.

I dag er Den Palæstinensiske Myndigheds nye skolepensum gennemsyret af arven efter muftien af Jerusalem, Hajj Amin Al Husseini, hvis vision om et jødefrit Palæstina læres i enhver uddannelsesinstitution i Den Palæstinensiske Myndighed, sammen med den væbnede kamp for at befri Palæstina, som et ideal for palæstinensiske arabiske elever.

Den 4. januar 2013 talte Mahmoud Abbas glødende om arven efter PLO's Godfather, muftien af Jerusalem, via video-link på en storskærm til masserne i Gaza, som var samlet for at fejre grundlæggelsen af Fatah (arabisk ord for "erobring"), også kendt som Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation.

Abbas lovpriste muftien som en mand, hvis optræden burde efterlignes af alle palæstinensiske arabere: "Vi må ikke glemme pionererne, stormuftien af Palæstina, Hajj Muhammad Amin Al-Husseini, samt Ahmad Al-Shukeiri, grundlæggeren af PLO," sagde Abbas ifølge en oversættelse af talen fra Middle East Media Research Institute (MEMRI).

---

David Bedein er en samfundsorganisator og journalist, der driver Israel Resource News Agency. Han er forfatter til Where Has All the Flour Gone: Whims and Waste of UN Palestinian Refugee Policy og producent af filmen: "Palestinian Refugee Policy: From Despair to Hope."

---

Oversættelse: Bombadillo