Selvom det er svært for vestlige intellektuelle at tro, så forudsætter Koranen og tidlig islam, at dette fandt sted, skønt de ikke befaler denne praksis. Men visse muslimer i dag accepterer denne antagelse og praktiserer det.

Denne serie artikler om islamisk sharia-lov er henvendt til lærere, lovgivere, byrådsmedlemmer, advokater, dommere, regeringsembedsmænd, journalister, tænketank-medlemmer, tv- og radioværter og alle andre, der sidder i stillinger med autoritet og indflydelse. De starter den nationale dialog og former samtalens strøm. De er planlæggere og beslutningstagere. De virkeliggør skolernes læseplaner.

De har lyttet til sharia-kritikerne og konkluderet, at kritikerne overdriver - at de tilmed kan være "islamofobiske". Islam er en verdensreligion og fortjener trods alt respekt.

På den anden side har de intellektuelle eliter også hørt foruroligende beretninger om den islamiske verden. Kritikerne kan vel ikke alle være helt forkert på den, hele tiden - kan de? Eliterne har derfor en privat, nagende følelse af, at der er noget galt med sharia. Nej, siger de til sig selv; den er blevet kapret af ekstremister.

Eliterne har således en "mental tennis-kamp" kørende i hovedet, hvor deres tanker går frem og tilbage, mellem tvivl og lettelse: der er ikke noget galt med sharia, eller der er noget galt med den, i dens forhold til den moderne verden.

Emnet for denne artikel er et eksempel; det er meget delikat. Så vi må være på vagt og holde os så faktuelle og objektive som menneskeligt muligt.

Eliterne kan have hørt, at Muhammed giftede sig med en lille pige. Er det kun et falsk rygte, spredt af sharia-kritikere, der lider af "islamofobi"?

Ayatollah Khomeini giftede sig med en pige på ti år. Han opfordrede andre mænd til at gøre det samme og sagde, at fædre skulle give deres døtre væk før deres første menstruation:

"... ayatollahen selv giftede sig med en 10-årig pige, da han var 28? Vidste hun [Khomeini-tilhængeren], at Khomeini kaldte ægteskab med en pige før hendes første menstruation for 'en guddommelig velsignelse', og rådgav de troende: 'Gør jeres bedste for at sikre, at jeres døtre ikke ser deres første blod i jeres hus.'" [1]

Hvad får denne fromme muslim til at gøre sådan noget? Har han forvildet sig væk fra de oprindelige islamiske idealer?

Her er Indholdsfortegnelsen med links:

KORANEN

HADITH

KLASSISK SHARIA-LOV

KAN MODERNE ISLAM REFORMERE SINE GAMLE SKIKKE?
Traditionelle opfattelser
Fremskridt?

KONKLUSION

NOTER

---

KORANEN

I forbindelse med skilsmisse fra hustruer siger Koranen 65:1 og 4:

"1 Profet! Hvis I skiller jer fra kvinder, så skil jer fra dem efter deres ventetid! Hold regnskab med ventetiden! (...) 4 De af jeres kvinder, der har opgivet håbet om menstruation, for dem skal deres ventetid være tre måneder, hvis I nærer nogen tvivl, og ligeledes for dem, der endnu ikke har haft menstruation; men for gravide er tidsfristen deres nedkomst. Den, der frygter Allah, for ham gør Han det let." (Koranen 65:1,4; fremhævelse tilføjet)

En engelsk oversættelser lyder:

"1 O Prophet, when you (and the believers) divorce women, divorce them for their prescribed waiting-period and count the waiting-period accurately… 4 And if you are in doubt about those of your women who have despaired of menstruation, (you should know that) their waiting period is three months, and the same applies to those who have not menstruated as yet. As for pregnant women, their period ends when they have delivered their burden." (Quran 65:1, 4, fremhævelse tilføjet) [2]

En anden engelsk oversættelse gentager den samme idé med en lidt anderledes ordlyd:

"1 Prophet, when any of you intend to divorce women, do so at a time when their prescribed waiting period can properly start, and calculate the period carefully… 4 If you are in doubt, the period of waiting will be three months for those women who have ceased menstruating and for those who have not [yet] menstruated; the waiting period of those who are pregnant will be until they deliver their burden." (Koranen 65:1, 4, fremhævelse tilføjet) [3]

Disse vers handler om skilsmisse og om en ventetid for at sikre, at den fraskilte kvinde ikke bærer eksmandens barn. Hvis han er i tvivl om sin postmenopausale eller præpubertære ekskone, skal manden vente og beregne nøjagtigt. Det siger sig selv, at hvis man vil skille sig fra en præpubertær pige, så må man nødvendigvis først have været gift hende. Og hvis der kan være tvivl om graviditet, så må man også have haft sex med hende, mens hun var så ung.

Frygten for graviditet indikerer dog, at manden og pigen ikke er sikre på, hvornår hun nåede puberteten; overgangen fra præpubertet til pubertet er i tvivl.

Uanset hvad, så indebærer teksten, at pigen havde sex, mens hun var præpubertær.
Klassisk islamisk lov (se nedenfor) tilføjer sin egen tilladelse til at have sex med disse piger. Aisha, Muhammeds yndlingsbrud, havde endnu ikke nået puberteten, da han giftede sig med hende (se næste afsnit om hadith). [4]

Men det skal bemærkes, at verset ikke befaler sådanne ægteskaber; det tillader dem heller ikke direkte. Det snarere antager, at de eksisterer og gør ikke noget for at stoppe dem. Disse nuanceforskelle er vigtige, fordi moderne muslimer bruger dem i et forsøg på at stoppe den gamle skik (se nedenfor).

HADITH

Hadith er rapporter, fortællinger eller traditioner om Muhammeds og hans ledsageres ord og gerninger udenfor Koranen. Koranen og hadith er de to fundamenter for klassisk islamisk lov og meget af islamisk lovgivning i dag. Se artiklen med titlen: "Hvad er sharia?" i denne serie for mere information.

Følgende hadith siger, at Muhammed efterstræbte en [senere] betydningsfuld pige ved navn Aisha, da hun var seks år gammel. Han havde en drøm om hende:

"Fortalt af Aisha: Allahs Apostel sagde (til mig): 'Du blev vist mig i en drøm. En engel bragte dig til mig, pakket ind i et stykke silkestof og sagde til mig: "Dette er din kone." Jeg fjernede stoffet fra dit ansigt, og dér var du. Jeg sagde til mig selv: "Hvis dette er fra Allah, så vil det helt sikkert ske."'" [5]

Abu Bakr, der optræder i den næste hadith, er Muhammeds højre hånd og far til lille Aisha. Muhammed beder ham om tilladelse til at gifte sig med hans datter:

"Profeten bad Abu Bakr om Aishas hånd til ægteskab. Abu Bakr sagde: 'Men jeg er din bror.' Profeten sagde: 'Du er min bror i Allahs religion og Hans Bog, men hun (Aisha) er lovlig for mig til ægteskab.'" [6]

Abu Bakr tøver således med at give sin datter væk, fordi han mener, at han er Muhammeds bror - de er trods alt begge modne mænd. Den islamiske profet gør ham klart, at de er åndelige brødre, ikke blodbrødre, så Abu Bakrs lille pige er lovlig for Muhammed at gifte sig med.

Aisha var Muhammeds eneste jomfru-brud. De andre hustruer havde været gift før. I næste hadith spørger Aisha om dette i en metafor; hvor ville du lade dine kameler græsse - på et træ, der var blevet græsset før, eller ét, der ikke var blevet rørt?

"Fortalt af Aisha: Jeg sagde: 'O Allahs apostel! Antag at du kom ind i en dal, hvor der var et træ, der var blevet spist noget af, og at du så fandt træer, der ikke var blevet spist af. Af hvilket træ ville du lade din kamel græsse?' Han sagde: '(Jeg ville lade min kamel græsse) på det, der ikke var blevet spist af før.'" (Underfortælleren tilføjede: Aisha mente, at Allahs apostel ikke havde giftet sig med nogen anden jomfru end hende selv.) [7]

Den næste hadith siger, at en far kan give sin datter væk, men hun skal samtykke. Så dette giver hende en smule kontrol:

"Fortalt af Abu Huraira: Profeten sagde: 'En matrone bør ikke gives i ægteskab, undtagen efter at have spurgt hende; og en jomfru bør ikke gives i ægteskab, undtagen med hendes tilladelse.' Folket spurgte: 'O Allahs apostel! Hvordan kan vi kende hendes tilladelse?' Han sagde: 'Hendes tavshed (angiver hendes tilladelse).'" [8]

Alligevel er det svært at tro, at hun havde megen kontrol, fordi hun var så ung.

Sædvanen kan være stærkere end en hadith som denne, for i den islamiske verden ville en lille pige ikke vove at trodses sin far. Islamisk lov, der er skitseret nedenfor, har en metode til at ophæve pigens tilsyneladende magt, der kan være i konflikt med hendes fars magt.

Aishas alder ved hhv. forlovelse og ægteskab og fuldbyrdelse bliver afsløret. Muhammed var i øvrigt 51-53 år gammel:

"Aisha fortalte: at Profeten giftede sig med hende, da hun var seks år gammel, og han fuldbyrdede sit ægteskab, da hun var ni år gammel, og derefter blev hun hos ham i ni år (dvs. indtil hans død)." [9]

Videre fortæller Aisha i følgende hadith om de øjeblikke, der gik forud for det første seksuelle møde. Hun legede i sin gynge med sine veninder, da hendes mor kaldte på hende:

"... min mor, Um Ruman, kom hen til mig, mens jeg legede i en gynge med nogle af mine veninder. Hun kaldte på mig, og jeg gik hen til hende uden at vide, hvad hun ville med mig. Hun tog mig i hånden og stillede mig i døren til huset. Jeg var stakåndet på det tidspunkt, og da min vejrtrækning var blevet normal, tog hun noget vand og gned mig i ansigtet og på hovedet med det. Hun tog mig ind i huset. Der i huset så jeg nogle Ansar-kvinder, der sagde: 'De bedste ønsker og Allahs velsignelse og et held og lykke.' Så overlod hun mig til dem, og de forberedte mig (til ægteskab). Allahs Apostel kom uventet til mig om formiddagen, og min mor afleverede mig til ham, og dengang var jeg en pige på ni år." [10]

Det billede, som denne hadith tegner, går klart igennem. En lille pige leger i sin gynge med sine veninder. Hendes mor kommer ud og kalder på hende. Den lille pige farer hen til sin mor. Løb er naturligt for et barn. Hun er stakåndet. Hun får vejret igen. Hendes mor vasker hendes ansigt - som alle mødre gør med deres legende børn. Lille Aisha var sandsynligvis blevet snavset af for megen leg. Nogle kvindelige ”ordnere” gør hende klar til brylluppet. Den lille piges mor overleverer hende derefter til den ældre Muhammed.

I følgende passage lærer vi, at Muhammed og Aisha blev gift om morgenen (formiddagen). Intet overraskede hende andet end hendes nye ægtemand:

"Aisha fortalte: Da Profeten giftede sig med mig, kom min mor til mig og fik mig til at gå ind i huset (tilhørende Profeten), og intet overraskede mig, undtagen at Allahs Apostel kom til mig om formiddagen." [11]

De næste to hadither skal kombineres. Den første siger, at Aisha tog sine dukker med sig til Muhammeds hus, da hun var brud:

"Aisha (...) fortalte, at Allahs Apostel (...) giftede sig med hende, da hun var syv år gammel, og hun blev ført til hans hus som brud, da hun var ni, og hendes dukker var med hende; og da han (Den Hellige Profet) døde, var hun atten år gammel." [12]

Og denne siger, at Aisha plejede at lege med dukker, når hun var sammen med Muhammed. Normalt var de forbudt, undtagen når en pige endnu ikke havde nået i pubertetsalderen:

"Aisha fortalte: Jeg plejede at lege med dukkerne i Profetens nærvær, og mine veninder plejede også at lege med mig. Når Allahs Apostel plejede at komme ind (i min bolig), plejede de at gemme sig, men Profeten ville opfordre dem at komme og lege med mig. (At lege med dukker og lignende billeder er forbudt, men det var tilladt for Aisha på det tidspunkt, fordi hun var en lille pige, der endnu ikke havde nået pubertetsalderen)." [13]

Så det fremgår klart af de sidste to hadither, at Aisha ikke havde nået puberteten, da hun giftede sig med Muhammed.

Muhammed støtter ægteskab med jomfruer pga. den ekstra spænding, det giver en voksen mand:

"Fortalt af Jabir bin Abdullah: Da jeg blev gift, sagde Allahs Apostel til mig: 'Hvilken slags dame har du giftet dig med?' Jeg svarede: 'Jeg har giftet mig med en matrone.' Han sagde: 'Hvorfor? - kan du ikke lide jomfruer og at kæle med dem?' Jabir sagde også: Allahs Apostel sagde: 'Hvorfor giftede du dig ikke med en ung pige, så du kunne lege med hende og hun med dig?'" [14]

I den næste hadith siger Aisha, at Muhammed afskærmede hende, da hun så nogle etiopiere lege på gårdspladsen til moskeen i Medina. Oversætteren tilføjer den parentetiske note, at hun endnu ikke havde nået puberteten. Afskærmningen af Aisha antyder en ægtemands kontrol over sin pige-brud:

"Fortalt af Aisha: Profeten afskærmede mig med sin Rida (klæde, der dækkede den øverste del af kroppen), mens jeg så på etiopierne, der legede på moskeens gårdsplads. (Jeg fortsatte med at se), indtil jeg var tilfreds. Så fra denne begivenhed kan du slutte, hvordan en lille pige (som ikke har nået pubertetsalderen), der er ivrig efter at more sig, skal behandles i denne henseende." [15]

Omsider nåede Aisha puberteten. Hun beskriver, hvordan Muhammed og hun selv havde dårligt timet seksuelt samkvem, hvor de badede sammen. Han plejede at kærtegne hende:

"Fortalt af Aisha: Profeten og jeg plejede at tage bad fra et enkelt kar, mens vi var junub [i en tilstand af større rituel urenhed]. Under menstruationen plejede han at befale mig at tage en izar på (kjole båret under taljen) og plejede at kærtegne mig. Når han var i itikaf [afsondrethed, mens han fastede i en moské], plejede han at bringe sit hoved tæt på mig, og jeg vaskede det, når jeg havde en af mine perioder (menstruation)." [16]

For en god ordens skyld, så fødte Aisha aldrig sin mand nogen børn.

KLASSISK SHARIA-LOV

Denne samling love er baseret på Koranen og hadith. Jurister gennemsøgte dem begge samt deres kollegers afgørelser for at nå frem til flere love. Se venligst artiklen "Hvad er sharia?" i denne serie for mere information.

Ibn Rushd (d. 1198) bemærker i sin gennemgang af alle de retsskoler, der eksisterede frem til hans tid, at faderen kan tvinge sin jomfru-datter til at gifte sig, og at det er bindende for hende. Dette er baseret på den hadith, han citerer i sit resumé, og derved viser, hvor vigtige traditionerne eller fortællingerne er for islamisk lov:

"De [juristerne] var enige om, at faderen kan tvinge sin mindreårige søn til at gifte sig og også sin mindreårige jomfru-datter, og at han ikke behøver at søge hendes tilladelse, da det er blevet fastslået, at 'Allahs Sendebud (...) giftede sig med Aisha, da hun var en pige på seks eller syv og fuldbyrdede ægteskabet med hende, da hun var ni, via en ægteskabskontrakt indgået med Abu Bakr.'" [17]

Det er ikke klart, om pigen var præpubertær i dette tilfælde.

Ibn Rushd diskuterer, om pigen kan give sit samtykke. Han skriver:

"Tilladelse til ægteskab er af to typer. Det finder sted for mænd og deflorerede kvinder ved hjælp af ord og for adspurgte jomfru-kvinder gennem deres tavshed, det vil sige deres samtykke; afvisning sker imidlertid med ord. Der er som helhed ingen uenighed om dette, undtagen at tilhængerne af al-Shafii siger, at jomfruens tilladelse sker med ord, når den person, der giver hende væk i ægteskab (hendes værge), ikke er faderen eller bedstefaderen. Flertallet hælder mod tilladelse gennem tavshed på grund af det, der er konstateret om Profeten (...) at 'den deflorerede kvinde har en større ret over sig selv end hendes værge (wali), men jomfruen skal spørges om sig selv, og hendes tavshed er hendes tilladelse.'" [18]

Nøgleordet er "rådspørge". Hvis faderen rådspørger sin jomfru-datter, kan hun samtykke til ægteskabet eller ikke. Det modsatte er tydeligvist også sandt. Hvis han ikke spørger hende, er hans befaling om at bortgifte hende til enhver, han kan lide, bindende.

De to foregående uddrag indebærer samlet set, at pigerne er virkelig unge.

Misri (d. 1368), der repræsenterer shafii-retsskolen, klargør spørgsmålet om præpubertære piger:

"(1) De eneste værger, der kan tvinge deres protegé til at gifte sig, er en jomfru-bruds fader eller faders fader; tvinge i betydningen at gifte hende med et passende parti (...) uden hendes samtykke.

(2) De [værger], der ikke kan tvinge hende, har ikke ret til gifte hende med nogen, medmindre hun accepterer og giver sin tilladelse.

Når bruden er en jomfru, kan faderen eller faderens fader gifte hende med enhver uden hendes tilladelse, selvom det anbefales at spørge om hende tilladelse, hvis hun har nået puberteten. En jomfrus tavshed betragtes som tilladelse." [19]

Så det ser ud til, at pigen har et vist lille manøvrerum, hvis hendes far giver hende det. Heldigvis behøver vi ikke at være enige eller uenige i Misris løsning, fordi det ikke er hovedemnet for denne artikel. Men det står klart, at en præpubertær pige muligvis kan blive giftet bort, og dette er hovedpointen.

Den næste afgørelse bekræfter det:

"En værge må ikke gifte sin præpubertære datter med nogen for mindre end det beløb, der typisk modtages som ægteskabsbetaling for lignende brude (...). Hvis han gør (...), er det angivne beløb ugyldigt, og det typisk modtagne beløb betales i stedet... ." [20]

Denne bestemmelse siger ikke, at værgen ikke må bortgifte sin præpubertære datter, punktum. Derimod siger den, at han ikke må gøre det, hvis visse betingelser ikke er opfyldt. Men han kan bortgifte hende, hvis disse betingelser er opfyldt.

KAN MODERNE ISLAM REFORMERE SINE GAMLE SKIKKE?

En reformist omfortolker et ubehageligt koran-vers og opfordrer til reform af islam, mens en traditionalist mener, at islam, som åbenbaret i Koranen og præsenteret i autentisk hadith, er fin som den er, og forsvarer den. For det meste er det religiøse ledere, der er valgt som eksempler i dette afsnit, men ind imellem er en muslim, der har markeret sig offentligt, også taget med.

Traditionelle opfattelser

Sayyid Abul A'La Maududi (d. 1979) var en indo-pakistansk lærd, der forsøgte at indføre sharialov i sit land gennem sit politiske parti, Jamaat-i-Islami.

Han repræsenterer det traditionelle syn på Koranen, overlevering og sharia. Det er folk af hans slags, der ønsker at pålægge dem nutidens samfund; så vi er nødt til at analysere hans fortolkninger. Han holder sig til den klare betydning af 65:4, som tillader ægteskab og sex med præpubertære piger:

"At omtale ventetiden for piger, der endnu ikke har menstrueret, viser derfor klart, at det ikke alene er tilladt at give pigen væk i denne alder, men at det også er tilladt for ægtemanden at fuldbyrde ægteskabet med hende. Det er klart, at ingen muslim har ret til at forbyde noget, som Koranen har anset for at være tilladt." [21]

Maududi irettesætter således muslimer, der benægter, at verset er gyldigt. Han er i det mindste i overensstemmelse med Koranen og traditionen (hadith).

Og Maududis syn på islam praktiseres faktisk i visse hjørner af den islamiske verden – vel ikke fordi hans ord er lov, men fordi de deler fælles værdier og fortolkninger.

I Yemen blev en 10-årig pige, ironisk nok ved navn Ayesha (Aisha), gift med en 50-årig mand:

"... [D]et blev opdaget, at en 10-årig pige, Ayesha, var blevet gift med en 50-årig mand. Journalisterne fik at vide af hendes søster Fatima, at 'lille Ayesha skreg, da hun så manden, hun skulle giftes med.'" [22]

Vi ved ikke om pigen var præpubertær eller havde nået puberteten, men uanset hvad, så var hun virkelig ung.

En anden traditionel islam-fortolker er Abu Ameenah Bilal Philips. Han forklarer Muhammeds ægteskab med Aisha:

"Islam stiller som betingelse, at en pige eller dreng, der er gift inden puberteten, ikke lever sammen med deres ægtefælle, før de har opnået puberteten. Desuden har de retten til at annullere eller fortsætte ægteskabet, når de har nået puberteten.

Aisha var syv år, da hun blev gift med Profeten (...) og hun kom for at leve med ham, da hun nåede puberteten som 9-årig.

Kvinder, der bliver misbrugt som børn, har normalt svært ved at klare sig som voksne. De er ofte ustabile og psykisk handicappede. Aisha blev sin tids førende kvindelige lærde og formidlede til den næste generation et enormt korpus af islamisk lov. Af alle Profetens tilhængere blev hun kendt som den fjerde mest produktive fortæller af profetiske traditioner." [23]

Aisha har måske nok været en produktiv fortæller af hadith, men hun fødte aldrig sin mand nogen børn. Husk også på, at Koranen 65:1 og 4 omtaler piger, der var præpubertære eller muligvis befandt sig i overgangen fra præpubertet til pubertet; i begge tilfælde havde de sex. Så det er ikke så klart, som Bilal Philips siger, at mænd i oprindelig islam ventede, indtil pigerne nåede puberteten inden ægteskab og sex. Intet ord fra ham om, hvordan dette var en datidig kulturel skik, som må kasseres og efterlades i fortiden, skønt han i sit fulde svar antyder, at kulturer har forskellige skikke.

Sammenslutningen af Muslimske Jurister i Amerika (AMJA) består af religiøse lærde, hvoraf de fleste har deres doktorgrader i islamisk lov eller andre islamiske emner. De er kvalificerede til at skrive fatwaer (religiøse bestemmelser eller meninger). På deres websted kan man skrive spørgsmål og få svar.

Én spørger om en mands ægteskab med en ældre kvinde. Den religiøse lærde svarer:

"Ægteskab for begge køn har ingen minimumsalder. Fuldbyrdelse af ægteskab har heller ingen minimumsalder i islam. Dog er tilladelse til at fuldbyrde deres ægteskab betinget af deres psykologiske og fysiske egnethed. Denne regel kunne bevises med henvisning til den juridiske grundsætning (tilladelse er standardreglen, medmindre andet er bestemt).

Imidlertid skal de kulturelle normer og traditioner også tages i betragtning. Hvis det derfor er socialt uacceptabelt, at en 15 år gammel dreng gifter sig med en 35 år gammel kvinde, så kunne et sådant ægteskab forhindres (men ikke forbydes) af den muslimske myndighed, især når et sådant ægteskab har alvorlige konsekvenser, som f.eks. udnyttelse af den anden part og økonomisk misbrug af ham/hende." [24]

Kan islam tilpasses de kulturelle normer i dagens moderne verden?

Et andet spørgsmål angår direkte Koranen 65:4:

"I tafsirerne (koran-kommentarerne) til ayah (vers) 4 i sura (kapitel) 65 siges det, at ventetiden for en fraskilt kvinde, der ikke har haft menstruation, er den samme som for en voksen kvinde. Betyder dette, at islam tillader ægteskab af ikke-voksne piger, der endnu ikke har nået menstruationsalderen? I bekræftende fald, hvordan kan det være - hvis de stadig er børn? At være børn betyder, at de ikke er i stand til at samtykke til eller afvise ægteskab, hvilket er en betingelse for ægteskabet af en jomfru ifølge Profeten (fvmh)? Desuden er de i denne alder ikke egnede til nogen seksuel praksis, hvilken kan skade deres psykologiske udvikling. Forklar venligst."

Den lærdes svar gengives her i sin helhed:

"Verset fra sura al-Talaq [Koranen 65:4] taler om iddaen eller ventetiden for en kvinde, der endnu ikke har nået alderen for den første menstruation [puberteten], ligesom det taler om iddaen for en kvinde, der har mistet håbet om, at hendes menstruation skal vende tilbage [har nået overgangsalderen] for således fuldt ud at dække alle detaljer i spørgsmålet om iddaen i Allahs (Mægtig og Majestætisk) Bog. Dette vers kommer dog ikke ind på detaljerne om, hvad der er lovligt og ulovligt i ægteskabet, men diskuterer snarere iddaen (den periode efter en skilsmisse, i hvilken en kvinde skal vente, før hun kan gifte sig igen), hvis et sådant ægteskab allerede er indgået. Tilladeligheden af ægteskab for piger, der endnu ikke har oplevet deres første menstruation, kan ikke fastslås alene på basis af dette vers. Det er det samme som når man siger, at fasten gøres ugyldig ved at drikke vand og ved at drikke alkohol; ingen kan deraf udlede, at det er tilladt at drikke alkohol. Tilsvarende hvis man skulle sige, at fasten gøres ugyldig ved zina (ulovligt samleje), men at den ikke gøres ugyldig ved tyveri; man kan ikke heraf udlede forbuddet mod zina og tilladeligheden af tyveri. Det skyldes, at udsagnet handler om det, der ugyldiggør fasten, ikke om hvilke typer drikkevarer eller handlinger, der er lovlige og hvilke, der er ulovlige. Tænk over det. Selv i dette lands love kan man finde detaljer om rettighederne for gravide piger, der er mindreårige, og om at yde lægehjælp og sociale tjenester til den slags piger, uden at det deraf forstås, at det er okay for mindreårige at indgå lovligt ægteskab.

Fra et andet perspektiv har Allah ((Mægtig og Majestætisk) sagt (fortolkning af betydningen): {Sæt de forældreløse på prøve (for at afgøre deres modenhed), indtil de har nået den giftefærdige alder! ...} [Sura al-Nisa’ 4:6] I dette vers der er en indikation af, at forældreløse børn ikke er berettigede til ægteskab generelt, og at en forældreløs er den, hvis far er død før han eller hun nåede puberteten.

Men du skal vide, at ægteskaber som dette var almindelige i det præ-islamiske samfund. En ung pige plejede at blive forlovet og gift med tilladelse fra hendes wali (ægteskabelige værge). Så kom islam og godkendte dette sammen med nogle forsigtighedsregler, hvoraf den vigtigste var, at pigen har kontrol over sin situation, når hun når myndighedsalderen. Så hvis hun beslutter, efter at have nået puberteten, at give afkald på sit ægteskab, har hun ret til at gøre det, og ingen kan omgøre hendes beslutning i spørgsmål som dette.

En anden af disse forsigtighedsregler er, at ægteskabelige forhold er afhængige af hendes evne til at håndtere dem. Lærde som Imam Malik, Imam al-Shafii og Abu Hanifa har tydeligt sagt, at ingen kvinde kan pålægges at have sex, medmindre hun kan tåle det, og kvinder adskiller sig i dette i overensstemmelse med deres naturlige forskelle; det afgøres ikke af nogen bestemt alder. Når en pige har nået modenhed, kan hun, som vi har nævnt, fortsætte i dette ægteskab eller afvise det.

Der er stadig endnu et forhold tilbage, som handler om, at herskeren har ret til at sætte grænser for visse tilladte ting af hensyn til det fælles gode, eller hvis disse lovlige ting misbruges. Forbuddet mod at gifte sig med unge piger kan falde ind under denne kategori, hvis dette, som i nogle samfund, bruges som et middel til at udnytte dem eller til uretmæssigt at fratage dem deres rettigheder. Personretten i de fleste muslimske lande, har gjort dette - hævet den ægteskabelige minimumsalder - men den behandler ikke ægteskabelige krav i uofficielle ægteskabssager (...) som ikke finder sted i lovens regi, medmindre der er tale om en faderskabssag. Hvis en hersker udsteder en begrænsning af denne art, vil den være bindende i kraft af hans generelle status som dommer." [25]

I det første afsnit siger den AMJA-lærde, at "tilladeligheden" af at gifte sig med præpubertære piger ikke kan fastslås ud fra Koranen 65:4. Han kræver åbenbart en klar erklæring om, at den er "tilladelig." Fair nok. Ikke desto mindre antager verset stadig, at det blev gjort og giver ikke nogen klar befaling imod det. Det er afslørende, at den lærde ikke citerer nogen traditioner (se hadith-afsnittet ovenfor).

Videre siger den lærde i tredje afsnit, at præpubertære piger har retten til at opløse deres ægteskab, når de når puberteten. Dette betyder, at islam, hvis den virkelig forbedrede situationen for præpubertære piger i det pre-islamiske Arabien (som den lærde mener), stadig ikke forbød ægteskab med præpubertære piger. [26] Og derfor kan vi spekulere over, hvor langt den islamiske forbedring gik. Men i det mindste tager han Koranen i dens historiske kontekst, og dette bringer os til det næste punkt.

Han fortsætter med at sige, at ingen kvinde (dvs. pige) bør pålægges at have sex, hvis hun ikke kan tåle det. Hun kan stadig afvise ægteskabet. Så denne moderne lærde, selvom han følger de gamle sharia-jurister, forbedrer den oprindelige islam i Koranen 65:4, som efter hans mening havde forbedret den pre-islamiske kultur. Dette viser, at islam måske kan komme videre fra én generation til den næste.

Denne progressive fortolkning bekræftes i det sidste afsnit af den lærdes svar, der siger, at en hersker kan gribe ind og stoppe den formodede eller tilladelige (i modsætning til obligatoriske) praksis med at gifte sig med præpubertære piger, hvis misbrug finder sted.

Og således indrømmer denne AMJA-lærde, at moderne samfund kan forbedre oprindelig islam og klassisk lov. Dette giver os alle håb om, at islam kan komme videre (eller bringes til at gøre fremskridt), så den kan passe ind i dagens verden.

Selvom dette er afsnittet om traditionelle opfattelser, vil vi tage et øjeblik til at konstatere, at unge piger er i fare.

International Women's Health Coalition [en ngo med base i New York, o.a.] rapporterer, hvad der sandsynligvis vil ske med piger under fjorten:

"Piger, der er gift unge, er også mere sårbare overfor seksuelt overførte infektioner (STI'er), herunder HIV/AIDS. I Kisumu, Kenya, for eksempel, er HIV-infektionsrater på næsten 33 procent blandt gifte piger i alderen 15 - 19, sammenlignet med 22 procent blandt ugifte, seksuelt aktive piger i samme alder.

• Pigers fysiologiske sårbarhed på grund af den lille størrelse, u-elasticiteten og den manglende smøring af vagina og livmoderhalsen forværres af, at de udsættelse for hyppige, ubeskyttede og undertiden tvungne samlejer indenfor ægteskabet - mangel på information om STI'er, herunder HIV - og manglende evne til at sørge for deres egen beskyttelse.


• I landene i Afrika og Latinamerika er over 80 procent af de unge piger i alderen 15 - 19 år, der rapporterer at have haft ubeskyttet sex i den foregående uge, gift.


• Det gennemsnitlige aldersforskel mellem unge brude og de mænd, de gifter sig med, når i nogle lande op på 8-10 år eller mere. Jo ældre ægtemanden er, jo større er sandsynligheden for, at han har haft flere seksual-partnere og kan være HIV-positiv." [27]

Fremskridt? [28]

UNICEF beretter om en 10 år gammel yemenitisk pige, der søgte skilsmisse og fik den:

"SANA'A, Yemen, den 24. juli 2009 - Det var uhørt at trodse børneægteskab i Yemen, indtil Nojoud Ali, 10, gik til retten i Sana'a og søgte skilsmisse. Som afslutning på det, hun beskrev som et 'mareridt af ægteskabeligt liv', gav domstolen hende skilsmisse fra hendes 30-årige mand." [29]

Yemen tillader dog stadig piger at gifte sig før 17, fordi religiøse lærde, der tjener i Det Islamiske Sharia Kodifikationsudvalg, afviste denne som minimumsalder.

"... Et lovforslag, der blev vedtaget af parlamentet i februar 2009, om at sætte minimumsalderen for ægteskab til 17 år, blev afvist af Det Islamiske Sharia Kodifikationsudvalg, der sagde, at det var u-islamisk - ifølge lokale kvinderettighedsorganisationer."

Så indtil videre er der ingen lov i Yemen, der beskytter børn mod tidlige ægteskaber.

”Jeg kalder det ikke ægteskab, men voldtægt,” sagde Shada Mohammed Nasser, en advokat ved Højesteret i Sana'a. Hun har ved retten repræsenteret adskillige barnebrude i sager om skilsmisse, men indrømmer, at hun har tabt de fleste af dem. Kun en håndfuld barnebrude har haft held med at blive skilt fra deres ægtemænd. [30]

Haider Ala Hamoudi er adjunkt i jura ved University of Pittsburgh School of Law. Han forklarer, hvordan islam kæmper med sharia og barnebrude. Muslimer, der flytter til Vesten, især til USA, vil efter hans skøn ikke have noget med det at gøre:

"Gå til islamister i Bagdad, Irak - folk, jeg kender temmelig godt efter to år i landet - og spørg dem, om en pige i teorien kan blive gift som 9-årig, og du vil mere eller mindre få et langt, undskyldende, stærkt betinget 'ja'.

Hvor nøglehindringer for børneægteskab i Yemen (som en faders samtykke) bliver ligesom fejet til side, vil enhver hindring i et bysamfund, selv blandt de fromme, blive påpeget og fremhævet, herunder pubertetsmuligheden.

Hvad mere er: Hvis du spørger den samme islamist, om han vil gifte sin datter bort som 9-årig, kan han godt finde på at skyde dig ned for at være så respektløs. Det betyder ikke, at han er tilfreds med den nuværende irakiske lov og dens ægteskabsalder på 18 år. Han er ikke sekularist, han vil have religiøse regler til at styre familie-anliggender, men samtidig vil hans eget bysamfund ikke have dette til at betyde så meget.

Det kan betyde meget andre steder i landet, det kan godt være ødelæggende for piger på landet (skønt det ikke er klart, i betragtning af hvor meget børneægteskab der alligevel foregår dér illegalt), men for ham, vil denne side af sharia ikke betyde noget. I hele den del af det irakiske samfund vil den ikke betyde noget; forholdene ville aldrig sanktionere et sådant ægteskab.

Flyt over til USA, og hele den traditionelle lære begynder at smuldre. Muslimer ønsker ikke engang at høre om muligheden for børneægteskab og indtager liberale holdninger, der er ude af mainstream, for at retfærdiggøre deres egne konklusioner.

Vil det så betyde - i familieretten og særligt i forbindelse med børneægteskab - at doktrin er med til at forevige denne praksis?

Ja sikkert, men ikke isoleret. Juridisk doktrin, muslimsk eller amerikansk, bør aldrig ses isoleret, i det mindste ikke, hvis man prøver at forstå verden, som den faktisk er. [31]

Malaysia er overvejende muslimsk. En lov fra 2006 siger om minimumsalderen for ægteskab:

"Intet ægteskab må fejres i henhold til denne lov, hvor manden er under 18 år eller kvinden er under 16 år, undtagen hvor Syariah[sharia]-dommeren har givet sin skriftlige tilladelse under visse omstændigheder." [32]

Det er ikke specificeret, under hvilke omstændigheder en dommer kan tillade ægteskab for en pige under 16. Tilladelse fra hendes far, som måske er en ultrakonservativ muslim, der følger Koranen og hadith til punkt og prikke?

For at afrunde dette afsnit om moderne islam, så vil disse citater virke forældede om få år. Men de afslører stadig, at gammel islam har problemer med at forholde sig til den moderne verden. Hvis islam ikke reformeres og opdateres, vil vi altid have problemer mellem den og andre religioner og nationer. Læsere opfordres til at undersøge andre blogs og artikler på egen hånd.

KONKLUSION

Vi kan lære mindst fem ting fra de ideer, der er præsenteret i denne artikel.

For det første var det 7. århundredes Arabien patriarkalsk, så det er forståeligt nok, at Koranen måtte afspejle dens omgivende kultur. Muhammed passer ind i sin egen historiske kontekst. Der kommer således ikke noget godt ud af at kalde en 7. århundredes araber for pædofil, som en østrigsk kvinde gjorde. [33] Navne som dette nærmer sig kulturel ufølsomhed. Han havde kun én jomfru-hustru; de andre havde været gift før. Så han søgte ikke præpubertære piger ved enhver lejlighed han fik; selvom vi skal huske, at hans yndlings-kone var Aisha.

For det andet: Den østrigske domstol stadfæstede imidlertid blasfemiloven og idømte kvinden en bøde for at have brugt betegnelsen. Denne straf er forkert. Selvom det kan være ufølsomt at bruge provokerende og stærke ord, skal den talende ikke straffes af en domstol. Fri tale skal sejre.

For det tredje tror fromme muslimer, at Koranen er universel og god for hele menneskeheden til alle tider, eftersom Allah sendte den ned gennem Gabriel til sin profet. Så hvorfor skulle traditionelle islamiske samfund ikke godkende børneægteskaber som universelle og tidløse? Men det er med denne opfattelse, at tværkulturelle problemer begynder. I progressive samfund bør vi aldrig opgive vore værdier af hensyn til denne tro på Koranens universalitet, når det er indlysende, at den hellige tekst har optaget en arkaisk og forældet praksis. Hvad der var blevet praktiseret dengang, bør ikke bringes videre ind i den moderne verden.

For det fjerde har mange muslimske lande rimelige aldersgrænser for ægteskab, selvom stammesædvaner undertiden følger de gamle skikke. Ikke desto mindre demonstrerer disse nye og moderne love, at islam kan reformeres, og at det 7. århundredes skikke kan efterlades i fortiden. Kan moderate muslimske love føre deres folk ud af fortiden? Kan muslimske ledere ignorere andre forældede aspekter af Koranen, hadith og sharia, som for eksempel at hugge hånden af en tyv, stene en ægteskabsbryder til døde eller en hurtig skilsmisse alene ved hjælp af mandens udtalte ord?

For det femte bør vi aldrig tillade en hemmelig subkultur at svulme op iblandt os - som det sker i mange samfund over hele kloden - der tillader børneægteskaber. Moderne love forbyder det, og de bør opretholdes. Men nogle gange bruger islam-apologeter trumfkortet om kulturel ufølsomhed eller "islamofobi" mod progressive værdier og kæmper for at få separate love eller en særlig status vedtaget for lige netop dem. Hvis deres skikke tillader barnebrude, skal vi respektere det [siger de], fordi kulturel mangfoldighed og følsomhed kræver det af os. Som svar kan man sige, at gamle skikke nogle gange er helt åbenlyst forkerte efter nutidens standarder. Vi bør ikke gå på kompromis med vore egne værdier bare for ikke at fornærme en lille gruppe. Undertiden har den lille gruppe behov for at indhente resten af verden og underordne sig os, i stedet for at vi underordner os den. Den lærde fra AMJA, der er citeret udførligt ovenfor, indrømmer, at det moderne samfund kan stoppe denne praksis, hvis den skader mennesker. Det gør den.

Vi fornemmer alle intuitivt, at børneægteskaber er forkerte. Det er på tide at give begrundelser for vores intuition og "mavefornemmelse".

Her er vore progressive værdier: liv, frihed og stræben efter lykke. Vi har gjort fremskridt, og denne fremgang har udviklet vores følsomhed. Vi lever efter disse standarder.

Derfor ved vi, at ægteskaber i barndommen er forkerte - fordi de fratager pigerne en høj livskvalitet, når de bliver ældre. Deres unge liv har ikke udviklet sig tilstrækkeligt til at tage stilling til så vigtige spørgsmål. At have sex så unge ødelægger også deres fysiske helbred. Børn bør ikke risikere graviditet.

Vi ved, at ægteskaber i barndommen er forkerte, fordi de fratager piger den frihed, som vi alle fortjener, når vi bliver ældre, så vi frit kan planlægge vort eget livsforløb. Ældre "ægtemænd" har for meget kontrol. De forkorter og kortslutter en fremtid for pigerne med frihed.

Endelig er sådanne ægteskaber forkerte, fordi de ikke tillader piger at stræbe efter lykke, som de definerer det, efter at de er blevet modne. Piger skal vokse op og akkumulere nok fornuft, klogskab og visdom til at kunne se på livet i et bredere perspektiv.

Klare erklæringer af vore værdier er ikke “islamofobe”, når de strider imod gamle og forældede islamiske værdier.

Liv, frihed og stræben efter lykke skal opretholdes som nutidens universelle værdier, også selvom det betyder, at vi må lægge Koranen bag os i mange sociale spørgsmål. Da disse tre værdier er universelle, kan vi sige med sikkerhed og uden frygt for kulturel arrogance eller den falske beskyldning for "islamofobi", at alle samfund rundt om i verden, der tilslutter sig de tre værdier, vil blive bedre. [34]

Denne artikel udkom først på Jihad Watch den 21. august 2012, men er blevet opdateret her.

NOTER

[1] Robert Spencer, “Khomeini in Dearborn,” Nov 17, 2004, Frontpagemag.com.

[2] Sayyid Abul A’La Maududi, the Meaning of the Quran, vol. 5, 4^th ed. trans. Ch. Muhammad Akbar, ed. A. A. Kamal, (Lahore, Pakistan: Islamic Publications, 2003), 599 og 617. Chapter 65. De parentetiske kommentarer er hans. Hans oversættelse og kommentar er tilgængelig online på englishtafsir.com.

[3] M. A. S. Abdel Haleem, The Quran, 2^nd ed., (New York: Oxford UP, 2010). Ordene i kantet parentes er hans. Disse vers kan søges online i andre oversættelser på www.quranbrowser.org.

[4] Sam Shamoun, “Quran Contradiction: the Age of Marriage,” answering-islam.org, citerer klassiske kommentatorer, der siger, at Koranen 65:4 handler om præpubertære piger.

[5] Bukhari, Marriage, 007.062.057, med små mekaniske justeringer. De parentetiske kommentarer er oversætterens. Jf. ibid. 007.062.015.

[6] Idem, Marriage, 007.062.018.

[7] Ibid. 007.062.014, med små mekaniske justeringer. De parentetiske kommentarer er oversætterens.

[8] Ibid. 007.062.067.

[9] Ibid. Marriage, 007.062.064. De parentetiske kommentarer er oversætterens. Her er parallel-hadither, der fortæller om Aishas alder ved hendes forlovelse og ægteskab: 007.062.065, 007.062.088.

[10] Idem, Merits of Helpers in Medina, 005.058.234. Indskudene i kantet parentes er mine; de parentetiske kommentarer er oversætterens

[11] Idem, Marriage 007.062.090. De parentetiske kommentarer er oversætterens.

[12] Muslim, Marriage, 8.3311. De parentetiske kommentarer er oversætterens.

[13] Bukhari, Good Manners, 008.073.151, med små redaktionelle justeringer. Det parentetiske indskud er oversætterens.

[14] Idem, Marriage, 007.062.017; jf. Representation, 003.038.504, og Military Expeditions, 005.059.382

[15] Ibid. Marriage, 007.062.163, med små mekaniske justeringer. De parentetiske kommentarer er oversætterens. Cf. 007.062.118.

[16] Idem, Menses, 001.006.298, med små mekaniske justeringer. De parentetiske kommentarer er oversætterens. Mine er i kantede parenteser.

[17] Ibn Rushd, The Distinguished Jurist’s Primer, vol. 2, trans. Imran Ahsan Khan Nyazee, (Center for Muslim Contribution to Civilization, Reading, UK: Garnet, 1994-1996), 6.

[18] Ibid. 3.

[19] Ahmad ibn Naqib al-Misri, Reliance of the Traveler: A Classic Manual of Islamic Sacred Law, rev. ed., trans. Nuh Ha Mim Keller, (Beltsville, Maryland: Amana, 1994), 522, fremhævelsen er original.

[20] Ibid. 533.

[21] Maududi, Meaning, vol. 5, 620, note 13.

[22] “The Secret World of the Child Bride: Heartbreaking Pictures of the Girls as Young as Five Who Are Married Off to Middle-Aged Men, June 9, 2011, Dailymail.co.uk.

[23] Abu Ameenah Bilal Philips, “Difficult Dawah Questions,” Dawah: Invite to God, med mekaniske justeringer og et indskud i kantet parentes.

[24] Main Khalid Al-Qudah, “What Age Can Males Marry Females?” Question ID or fatwa no. 83059 amjaonline.com , November 8, 2010.

[25] Salah Al-Sawy, “Marrying Prepubescent Girls,” Question ID or fatwa no. 78001, amjaonline.com, February 26, 2009. Kun det første indskud i kantet parentes er mit. Alle de andre er kommentarer af Al-Sawy. Også fremhævelsen med fed er hans.

[26] Om den modsatte opfattelse, at islam ikke forbedrede sin oprindelige omgivende kultur, se denne artikel her.

[27] “Child Marriage: Girls 14 and Younger at Risk,” International Women’s Health Coalition.

[28] Om minimumsalderen for ægteskab i forskellige lande og staterne i USA, se Wikipedia-artiklen “Marriageable Age.” Se også “The Minimum Age for Marriage,” the Right to Education. Mange af landene er islamiske og de har forbedret på den oprindelige islam.

[29] Naseem Ur-Rehman, “A Brave Young Girl Who Defied Child Marriage Laws Brings Change to Yemen,” July 24, 2009, UNICEF.org. Læsere opfordres til at udforske det sørgelige emne, barnebrude, ved at indtaste ordet i en søgemaskine. Antallet af sådanne ægteskaber synes ikke at være blevet mindre.

[30] “No Laws Protecting Children against Early Marriages,” Women Living under Muslim Laws, February 22, 2010.

[31] Haider Ala Hamoudi, “Child Marriage and Sharia,” Islamic Laws in Our Times, blog article, muslimlawprof.org, June 30, 2008 [or Child marriage and the Syariah].

[32] 2006 Family Laws Act, Act 303, Section 8, p. 14, mit indskud i kantet parentes.

[33] Husk, at vi i del 1 af denne serie diskuterede en ung østrigsk mor, der holdt en tale for et politisk parti, hvori hun kritiserede islams behandling af kvinder og kaldte Muhammed en pædofil. Retten gav hende en bøde på 480 euro. Se Nina Shea: “Austrian Court Upholds Islam’s Blasphemy Rules,” Hudson Institute, February 15, 2011.

[34] Denne serie sætter ikke islam og kristendom i kontrast. Men læsere vil måske gerne vide mere om det. Vi har allerede set, hvordan tidlig islam behandler spørgsmålet om ægteskab med piger. Om den bibelske opfattelse, se denne artikel her.

---

James M. Arlandson, Ph.D., har skrevet bogen:
Women, Class, and Society in Early Christianity.
Han har også skrevet artikelserien i 17 dele:
Islamic Sharia Law: Its Origins, Development, and Application Today
og serien i 12 dele:
The Sword in Early Christianity and Islam,
tillige med talrige andre artikler.

---

Artikler i serien

More Punishments:

• Islam's Punishments for Drinking and Gambling
• The Law of Retaliation in the Quran and Early Islam
• Thieves, Give Muhammad a Hand!
• Crucifixion and Mutilation in the Quran

---

Oversættelse: Bombadillo