Allah siger (angiveligt) i Koranens kapitel 4 vers 157 med henvisning til jøder og kristne:

og fordi de sagde: "Vi har dræbt Messias, Jesus [Isa], Marias søn, Allahs udsending" - men de dræbte ham ikke, og de korsfæstede ham ikke. Det forekom dem blot således. De, der er uenige om ham, er i tvivl om den sag. De har ingen viden derom, men kun løse formodninger. De har med sikkerhed ikke dræbt ham. (Koranen 4:157)

Jeg har besluttet at undersøge, om Allah er konsekvent og har sørget for, at hans egen muslimske umma (nation, samfund) ikke er i tvivl eller har usikker viden om, hvad der virkelig skete ved korsfæstelsen. For hvis Allah ikke kan holde sin seneste umma absolut sikker og uden tvivl i denne sag, hvorfor skulle han så kritisere jøderne og de kristne for det?

Så lad os tage et kig på et par af de islamiske opfattelser af, hvad der præcist skete tilbage i det 1. århundrede.

Substitutionsteorien

Denne teori støttes af flere fortolkere. Vi vil se på tre klassiske kommentarer.

Abu al-Fida, Imad Ad-Din Ismail bin Umar bin Kathir Al-Qurashi Al-Busrawi (1301-1373), en berømt Koran-kommentator, gav følgende forklaring på 4:157 [Tekst i bløde parenteser er fra Koranen, resten er kommentar, o.a.]:

Jøderne sagde også:

("Vi har dræbt Messias, Jesus [Isa], Marias søn, Allahs udsending" [K 4:157]) som betyder: Vi dræbte den person, der hævdede at være Allahs udsending. Jøderne udtalte kun disse ord i spøg og hån, ligesom polyteisterne sagde:

(De siger: "Du, til hvem påmindelsen [Dhikr dvs. Koranen] er sendt ned! Du må jo være besat." [K 15:6]) Da Allah sendte Isa med beviser og vejledning, blev jøderne, må Allahs forbandelser, vrede, pine og straf være over dem, misundelige på ham på grund af hans profetskab og åbenlyse mirakler; han helbredte de blinde og spedalske og bragte de døde tilbage til livet, med Allahs tilladelse. Han formede også en fugl af ler og pustede på den, og den blev en fugl med Allahs tilladelse og fløj. Isa udførte andre mirakler, som Allah beærede ham med, men jøderne trodsede og modsagde ham og gjorde deres bedste for at skade ham.

Allahs profet Isa kunne ikke bo længe i nogen by og han var nødt til at rejse ofte med sin mor, fred være med dem. Alligevel var jøderne ikke tilfredse, og de gik til kongen af Damaskus på den tid, en græsk polyteist, der tilbad stjernerne. De fortalte ham, at der var en mand i Bayt Al-Maqdis, der vildledte og splittede folk i Jerusalem og skabte uro blandt kongens undersåtter. Kongen blev vred og skrev til sin stedfortræder i Jerusalem, at han skulle arrestere oprørslederen, forhindre ham i at skabe uro, korsfæste ham og lade ham bære en krone af torne.

Da kongens stedfortræder i Jerusalem modtog disse ordrer, han gik med nogle jøder hen til huset, som Isa boede i - han var dengang sammen med tolv, tretten eller sytten af sine ledsagere. Denne dag var en fredag, om aftenen. De omringede Isa i huset, og da han følte, at de snart ville komme ind i huset, eller at han før eller siden ville blive nødt til at forlade det, sagde han til sine ledsagere: "Hvem melder sig frivilligt til at komme til at ligne mig; for dette vil han blive min ledsager i Paradis."

En ung mand meldte sig, men Isa mente, at han var for ung. Han stillede spørgsmålet en anden og tredje gang, og hver gang meldte den unge mand sig, hvilket fik Isa til at sige: "Godt, du skal være manden." Allah fik den unge mand til at se ud nøjagtig som Isa, mens et hul åbnedes i husets tag, og Isa blev bragt til at sove og steg op til himlen, mens han sov. Allah sagde:

(Da Allah sagde: "Jesus [Isa], jeg vil kalde dig bort, løfte dig op til Mig, ..." [K 3:55]) Da Isa steg op, gik de der var i huset ud. Da de, der var omkring huset, så manden, der lignede Isa, troede de, at han var Isa. Så tog de ham om natten, korsfæstede ham og satte en tornekrone på hans hoved.

Jøderne pralede så med, at de dræbte Isa, og nogle kristne accepterede deres falske påstand, på grund af deres uvidenhed og mangel på fornuft. De, der var i huset med Isa, vidnede om hans himmelfart, mens resten mente, at jøderne dræbte Isa ved korsfæstelse. De sagde endda, at Maria sad under liget af den korsfæstede mand og græd, og de siger, at den døde mand talte til hende.

Alt dette var en test fra Allah af hans tjenere ud af Hans visdom. Allah forklarede denne sag i den glorværdige Koran, som Han sendte til sit ærværdige Sendebud, hvem han støttede med mirakler og klare, utvetydige beviser.

Allah er den Højest Sandfærdige, og Han er verdens Herre, som kender hemmelighederne, hvad hjerterne skjuler, de skjulte forhold i himmel og på jord, hvad der er sket, hvad der vil ske, og hvad der ville ske, hvis det blev dekreteret. Han sagde:

(men de dræbte ham ikke, og de korsfæstede ham ikke. Det forekom dem blot således. [K 4:157]) med henvisning til den person, som jøderne troede var Isa. Derfor sagde Allah bagefter:

(De, der er uenige om ham, er i tvivl om den sag. De har ingen viden derom, men kun løse formodninger. [K 4:157]) med henvisning til de jøder, der hævdede at have dræbt Isa og de uvidende kristne, der troede dem. De befinder sig alle i desorientering, vildledning og forvirring. Derfor sagde Allah:

(De har med sikkerhed ikke dræbt ham. [K 4:157]), som betyder, at de ikke er sikre på, at Isa var den, de dræbte. De er snarere i tvivl og forvirring over dette spørgsmål.

(Nej, Allah løftede ham op til sig. Allah er mægtig ... [K 4:158]) som betyder, at Han er den Almægtige, og at Han aldrig er svag, og ej heller vil de, der søger tilflugt i Ham, nogensinde udsættes for vanære,

(... og vis. [K 4:158]) i alt, hvad han beslutter og bestemmer for sine skabninger. Den klareste visdom, det utvetydige bevis og den mest glorværdige autoritet tilhører Allah. Ibn Abi Hatim fortalte, at Ibn Abbas sagde:

Lige før Allah førte Isa til himlen, gik Isa til sine ledsagere, som var tolv inde i huset. Da han ankom, dryppende hans hår med vand og han sagde: "Der er dem iblandt jer, der vil tvivle på mig tolv gange, efter at han havde troet på mig." Han spurgte så: "Hvem melder sig frivilligt, til at hans udseende synes som mit, og til at blive dræbt i mit sted. Han vil være sammen med mig (i Paradis)." En af de yngste blandt dem meldte sig og Isa bad ham om at sætte sig ned. Isa bad igen om en frivillig, og den unge mand meldte sig fortsat, og Isa bad ham om at sætte sig ned. Så meldte den unge mand igen og Isa sagde: "Du skal være manden." og ligheden af Isa blev kastet over denne mand, mens Isa steg op til himlen gennem et hul i huset. Da jøderne kom efter Isa, fandt de denne unge mand og korsfæstede ham. Nogle af Isas tilhængere tvivlede på ham tolv gange, efter at de havde troet på ham.

Derefter delte de sig i tre grupper. Én gruppe, Al-Yaqubiyyah (jakobitterne), sagde: "Allah forblev med os, så længe Han ville, og steg derefter op til himlen." En anden gruppe, An-Nasturiyyah (nestorianerne), sagde: "Allahs søn var med os, så længe han ville og Allah tog ham til himlen." En anden gruppe, muslimerne, sagde: "Allahs Sendebud og tjener forblev med os, så længe Allah ville og så tog Allah ham til sig." De to vantro grupper samarbejdede mod den muslimske gruppe, og de dræbte dem. Lige siden dette skete, har islam været tilsløret, indtil Allah sendte Muhammed.

Denne erklæring har en autentisk overleveringskæde, der fører til Ibn Abbas, og An-Nasai fortalte den gennem Abu Kurayb, som fortalte den fra Abu Muawiyah. Mange blandt Salaf erklærede, at Isa spurgte, om nogen ville melde sig frivilligt til at hans udseende blev kastet over ham, og at han blev dræbt i stedet for Isa, for hvilket han ville blive hans ledsager i Paradis.
(Tafsir Ibn Kathir om 4:157)

Tafsir al-Jalalayn er en af de mest betydningsfulde tafsirer til studiet af Koranen. Skrevet af de to "Jalal'er" - Jalal al-Din al-Mahalli (d. 864 AH/1459 e.Kr.) og hans elev Jalal al-Din al-Suyuti, (d. 911 AH/1505 e.Kr.) - betragtes Tafsir al-Jalalayn generelt som et af de lettest tilgængelige Koran-eksegetiske værker grund af dens enkle stil og et-binds format.

Al-Jalalayn om 4:157 [Fed tekst er fra Koranen, resten er kommentar, o.a.]:

og fordi de sagde pralende: "Vi har dræbt Messias, Jesus, Marias søn, Allahs udsending", hvilket de hævder. Med andre ord, af alle disse [grunde] har Vi straffet dem. Allah, Han være ophøjet, siger, i en afvisning af deres påstand om at have dræbt ham: men de dræbte ham ikke, og de korsfæstede ham ikke, derimod var den, der blev dræbt og korsfæstet, én af dem [jøderne]. Det forekom dem blot således. Med andre ord kastede Allah hans [Jesu] lighed over på ham, så de troede, det var ham [Jesus]. De, der er uenige om ham, dvs. om Jesus, er i tvivl om den sag, altså om drabet på ham, for nogle af dem sagde, da de så den dræbte mand: ansigtet er det af Jesus, men kroppen er ikke hans, så derfor er det ikke ham; og andre sagde: nej, det er ham. De har ingen viden derom, om drabet på ham, men kun løse formodninger. Med andre ord: I stedet fulgte de formodninger om ham, det, som de forestillede sig [de så]. De har med sikkerhed ikke dræbt ham.
(Tafsir Al Jalalayn om 4:157)

Tafsir Ibn Abbas, [hvis fulde titel er Tanwir al-Miqbas min Tafsir Ibn Abbas, o.a.] tilskrives skiftevis Muhammeds følgesvend [og fætter, o.a.] Abdullah Ibn Abbas (d. 68/687), og Muhammad ibn Yaqub al-Firuzabadi (d. 817/1414). Tanwir al-Miqbas er et af de mest afgørende værker til forståelse af det miljø, der var bestemmende for Koran-eksegesens udvikling. På trods af dens usikre forfatterskab og dens afhængighed af de kontroversielle israiliyyat eller israelitiske fortællinger, giver Tanwir al-Miqbas alligevel læserne værdifuld indsigt i cirkulationen og udvekslingen af populære idéer mellem islam, jødedom og kristendom i den islamiske eksegeses formative fase.

Ibn Abbas om 4:157 [Tekst i parentes er fra Koranen, resten er kommentar, o.a.]:

(og fordi de sagde: "Vi har dræbt Messias, Jesus, Marias søn, Allahs udsending"), aflivede Allah deres mand Tatianos, (men de dræbte ham ikke, og de korsfæstede ham ikke. Det forekom dem blot således.) Allah fik Tatianos til at ligne Jesus og så dræbte de ham i stedet for ham. (De, der er uenige om ham) angående hans drab, (er i tvivl om den sag), i tvivl om hans drab. (De har ingen viden derom, men kun løse formodninger), ikke engang formodninger. (De har med sikkerhed ikke dræbt ham), dvs. de dræbte ham bestemt ikke.
(Tafsir Ibn Abbas om 4:157)

Som påpeget andetsteds på Answering Islam, er der uenighed om, hvem der erstattede Kristus. Sam Shamoun skriver i ”The Quran, Bible Preservation and the Crucifixion”:

1. Gud fik én til at ligne Jesus, som derefter blev korsfæstet i stedet for Kristus. Dette er kendt som substitutionsteorien, men denne fortolkning er forbundet med mange problemer. For det første, hvem var det, der kom til at ligne Kristus? Muslimerne var ikke enige:

A. Nogle siger, at det var Judas.
B. Andre siger, at det var en af Jesu disciple.
C. Atter andre siger, at det var en romersk soldat ved navn Titawus."

[...]

Dåneteorien

2. Jesus blev korsfæstet, men døde ikke. Han besvimede på korset og kom senere til bevidsthed.

Selvom dåneteorien hovedsageligt hævdes af ahmadiyya-muslimer og Nation of Islam - grupper, der betragtes som kætterske - er der også ortodokse sunni-muslimer, som ligeledes har hævdet denne teori. Den mest berømte sunni, der af polemiske grunde har tilsluttet sig denne opfattelse, er Ahmed Deedat.

Akbarally Meherally er en anden, der har besluttet at tilslutte sig denne teori (artikel 1, artikel 2). Meherally går endda så vidt som til at benægte substitutionsteorien.

Den muslimske apologet Shabir Ally forsøgte at forsvare denne teori (helt uden held i øvrigt) i sin debat med dr. William Lane Craig under titlen: "Opstod Jesus af Nazaret fysisk fra de døde?" ["Did Jesus of Nazareth Physically Rise from the Dead?"], afholdt mandag den 4. marts 2003 på University of Toronto. I spørgetiden, da den kristne apologet Tony Costa jr. spurgte ham om, hvorfor Mr. Ally fremmede ahmadiyya-holdningen til dåneteorien i betragtning af, at denne opfattelse anses for kættersk af ortodokse muslimer, svarede sidstnævnte:

... Så mens sunni-muslimer tror, at Jesus vil komme igen endnu en gang - byggende på autoriteten af mange autentiske beretninger tilbage til profeten Muhammed, rapporteret i autentiske samlinger som Bukhari og Muslim og så videre - så tror ahmadiyya-gruppen, at Jesus ikke vil komme igen, fordi han faktisk allerede er vendt tilbage i skikkelse af grundlæggeren af denne gruppe. Jeg tror, at Jesus kommer igen.

Vore holdninger synes at krydse hinanden i spørgsmålet om, hvorvidt Jesus overlevede døden på korset. Jeg har kigget på de beretninger, der generelt følges af sunni-muslimer, og forstår, at en anden erstattede Jesus på korset, og jeg har set, at selv om der er en mangfoldighed af beretninger, kan kommentatorerne ikke blive helt enige om, hvad der skete her, og nøjagtig hvordan en erstatning blev bragt til veje. Og det viser sig, at de følger beretninger, som opstod i Irak - ifølge en fremragende analyse udført af Neal Robinson, der nu er muslim, i hans bog "Christ in Islam and Christianity". Og kigger vi på teksten i Koranen selv, som er den bedste fortolkning af sig selv, ser vi, at koranteksten slutter med en sammenfatning, som lyder: wama qataloohu yaqeenan, "De har med sikkerhed ikke dræbt ham", Bal rafaAAahu Allahu ilayhi, "Nej, Allah løftede ham op til sig". Jeg tager dette som en sammenfatning af hele diskussionen om, hvad der er sket med Jesus. Der var et komplot om at dræbe ham, men de hverken dræbte ham eller korsfæstede ham, dvs. korsfæstede ham i den forstand, at de dræbte ham ved korsfæstelse. Dette er en forklaring, der er givet i Tafsir-Ul-Quran af Abdul Majid Daryabadi, som er en sunni-tafsir af Koranen. Så jeg befinder mig helt indenfor mine egne rækker, og jeg har ikke ændret holdning til det, men måske fortolkning.

[...]

Legendeteorien

3. Korsfæstelsen fandt ikke sted, men var en senere opfindelse/legende. Den afdøde Muhammad Asad hævdede dette synspunkt:

Koranen benægter således kategorisk historien om Jesu korsfæstelse. Der findes blandt muslimer mange FANTASIFULDE LEGENDER, der fortæller os, at Gud i sidste øjeblik erstattede Jesus med en person, der lignede ham meget (ifølge nogle beretninger var denne person Judas), og som efterfølgende blev korsfæstet i hans sted. Men ingen af disse LEGENDER finder den mindste støtte i Koranen eller i autentiske traditioner, og fortællingerne, der er produceret i denne forbindelse af de klassiske kommentatorer, må afvises over én kam. De repræsenterer ikke andet end forvirrede forsøg på at "harmonisere" Koranens erklæring om, at Jesus ikke blev korsfæstet, med den tydelige beskrivelse, i evangelierne, af hans korsfæstelse.

Historien om korsfæstelsen som sådan er kort forklaret i Koranens sætning wa-sakin shubbiha lahum, hvilket jeg gengiver som "men det virkede kun for dem, som om det havde været således" - hvilket indebærer, at der i tidens løb, længe efter Jesu tid, på en eller anden måde var vokset en legende op (eventuelt under den dengang stærke indflydelse fra Mithra-kulten) om, at han var død på korset for at sone for "arvesynden", som menneskeheden angiveligt skulle være belastet med; og denne legende blev så fast etableret blandt de sidste dages tilhængere af Jesus, at selv hans fjender, jøderne, begyndte at tro på den - om end i nedsættende forstand (for korsfæstelse var i disse tider en afskyelig form for dødsstraf forbeholdt de laveste kriminelle).

Dette er efter min mening den eneste tilfredsstillende forklaring på udtrykket wa-lakin shubbiha lahum, så meget desto mere som at udtrykket shubbiha li er idiomatisk synonymt med khuyyila li, "[en ting] blev et indbildt billede for mig", dvs. "i mit sind" - med andre ord, "[det] forekom mig" (se Qamas, art. khayala, samt Lane II, 833, og IV, 1500). (p. 134, fn 171, online-kilde. Store bogstaver og understregning tilføjet)

[...]

Teorien om Jesu naturlige død

Moiz Amjad fra Understanding-Islam.com forsvarer her sin teori om, at Koranen lærer, at Jesus døde naturligt.

Den muslimske historiker Al Tabari fra det 9. århundrede:

Sam Shamoun skriver følgende i sin artikel: "Al-Tabari On the Birth, Life, Death and Ascension of the Lord Jesus Christ":

Tidlig muslimsk forskning var faktisk meget forvirret og splittet over den nøjagtige karakter af Jesu sidste dage. Datidens muslimske lærde havde ikke en samstemmende opfattelse af Jesu sidste øjeblikke, hvor nogle lærde mente, at Kristus faktisk døde, mens andre hævdede, at Gud tog ham ret op i himlen uden at dø. Et eksempel på en tidlig muslimsk lærd, der havde en anden opfattelse end den, der almindeligvis fremmes af muslimer i dag, er Abu Jaffar Muhammad b. Jarir al-Tabari (839-923).

Denne artikel fremlægger Al-Tabaris syn og holdning gående ud på, at Jesus blev korsfæstet og ført op til himlen.

Hadith-samlinger:

Endelig vil det måske komme som en overraskelse for nogle, at mange af de store hadith-samlinger, herunder de to autentiske, Sahih Bukhari og Sahih Muslim, er helt tavse i spørgsmålet om korsfæstelsen.

En sammenfatning af problemerne

1. Muslimer, der accepterer substitutionsteorien, kan ikke blive enige om "hvem", der trådte ind som erstatning. Nogle muslimske eksegeter, der accepterer substitutionsteorien, er tavse om, hvem der erstattede Jesus (minder om "ingen sikker viden")

2. Fortællingerne om erstatningen er ikke alle enige; hvor detaljer har variationer, synes der blandt eksegeterne ikke at være enighed om disse fortællingers nøjagtige omstændigheder.

3. Islams tidlige århundreder synes at være mere tavse om spørgsmålet; selv hadith-samlingerne af Imam Bukhari og Imam Muslim er tavse i spørgsmålet om korsfæstelsen.

4. Nogle muslimer mener, at Jesus blev korsfæstet, men overlevede korsfæstelsen, og blev ført til himmels af Allah, dvs. dåneteorien.

5. Nogle muslimer mener, at Jesus ikke blev korsfæstet overhovedet, men døde en naturlig død, og at en anden døde i hans sted.

6. Nogle muslimer mener, at ingen bestemt person blev korsfæstet, hverken Jesus eller hans påståede klon; de mener, at denne historie senere blev opfundet af jøderne.

7. Islamisk forskning i fortid og nutid har været delt i dette spørgsmål. Frem til denne dag har Allahs umma ikke haft en enig opfattelse.

Konklusion

Det virker temmelig hyklerisk at beskylde jøder og kristne for ikke at have andet end formodninger, for ikke at have konkret viden, når der ikke gives beviser på det modsatte. Det synes urimeligt ikke at levere en eksplicit redegørelse for, hvad der faktisk skete, og derefter overlade det til senere generationer af muslimer at opfinde deres egne ideer og fortolkninger af, hvad der skete. Mest af alt er det inkonsekvent at kritisere en gruppe mennesker for at have løse formodninger, når ens egen umma har præcis det samme!

I vores afsnit om korsfæstelsen på Answering Islam finder du mange flere artikler om dette afgørende emne.

Artikler af Derik Adams
Answering Islam Hjemmeside

---

Oversættelse: Bombadillo